Nyt forskningsnotat fra DPU, Aarhus Universitet viser, at anbragte børn har opnået små skolefaglige effekter i stavning og læsning efter det første år i læringsprogrammet Lær for Livet, mens resultaterne er mindre positive i matematik. Resultaterne vidner om, at det er et langt sejt træk, når man skal øge chancerne for, at flere anbragte børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
Anbragte børn halter alvorligt efter deres ikke-anbragte kammerater i skolen. Kun cirka hver anden anbragt ung afslutter i dag 9. klasse med et eksamensbevis i hånden. Og seks år efter grundskolen har kun 2 ud af 10 anbragte unge taget en ungdomsuddannelse mod næsten 8 ud af 10 af deres jævnaldrende kammerater.
Det forsøger Lær for Livet at rette op på ved hjælp af et seksårigt læringsprogram, der består af camps, en frivillig mentorordning og brobygning til de voksne omkring børnene. Formålet er, at flere anbragte børn og unge bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Startskuddet i børnenes seksårige forløb i Lær for Livet er en 14 dages camp i sommerferien, hvor børnene i gennemsnit rykker sig markant i dansk og matematik.
I dag udkommer de første delresultater i en udgivelsesrække fra DPU, Aarhus Universitet, som analyserer anbragte børns faglige resultater i læsning, stavning og matematik efter deres første år i Lær for Livet.
Lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, Christian Christrup Kjeldsen, der er én af forskerne bag undersøgelsen, siger:
”Vi kan i undersøgelsen ét år efter iagttage, at der er fastholdt en lille effekt for eleverne i læsning og stavning, men meget mindre i matematik.”
Direktør for Lær for Livet, Illa Westrup Stephensen, udtaler:
”Vi har set frem til dette første forskningsnotat, hvor vi får et mere nuanceret billede af, hvordan børnene klarer sig fagligt efter det første år i Lær for Livet. Vi har aldrig troet på et quick fix, når det handler om at bryde den sociale arv for nogle af Danmarks mest udsatte børn. Af samme årsag er børnene en del af programmet i seks år. At de ét år inde i forløbet har en lille skolefaglig fremgang i dansk er positivt. Samtidig kan vi konstatere, at der er behov for at justere vores matematik-indsats, så alle børn oplever et løft.”
De anbragte børns skolefaglige resultater i undersøgelsen er sammenlignet med normreferencen, som er den udvikling, man normalt ser blandt alle skoleelever i løbet af et år.
”Undersøgelsen tager ikke højde for, at anbragte børn generelt har et fagligt efterslæb i skolen. Det bliver derfor rigtig interessant, når vi på længere sigt kan sammenligne resultaterne med andre anbragte børn,” siger Illa Westrup Stephensen.
Stor variation i resultater efter ét år
Resultaterne dækker over stor variation alt afhængig af bl.a. børnenes faglige udgangspunkt og alder. For 2014-årgangen i Lær for Livet er der en ringere faglig udvikling i matematik i forhold til klassekammeraterne et år efter campen. 2015-årgangens faglige udvikling er på niveau med klassekammeraterne, mens der kan peges på en fremgang for 2016-årgangen. Denne årgang havde samtidig det svageste udgangspunkt. Notatet konkluderer også, at der er grupper af elever for hvem indsatsen har gavnet i en størrelsesorden, som har ”substantiel betydning for deres faglige standpunkt.”
”Lær for Livet er et udviklingsprogram, hvor vi løbende optimerer indsatsen i takt med ny viden og erfaringer. Nu skal vi sammen med forskerne finde ud af, hvilke børn der særligt profiterer af indsatsen, så vi kan justere programmet, så flest muligt får størst mulig effekt,” fortæller direktøren.
Delundersøgelsen viser, at det særligt er 2014-årgangen, der ikke har rykket sig i matematik. Til det siger direktøren:
”Vi kan se, at der særligt for 2014-årgangen er behov for en ekstra indsats for at klæde mentorer og anbringelsessteder på til at støtte børnene bedst muligt i matematik. Det vil vi gøre med undervisning, målrettede materialer og via faglige livliner, som mentorerne kan sparre med,” forklarer hun.
Samtidig understreger direktøren, at matematik-resultaterne generelt kalder på, at man i programmet styrker opfølgningen blandt de voksne rundt om børnene, så de kan blive endnu bedre til at støtte børnene i at øve matematik.
”Fremover vil vi styrke vores fokus på at give børnene læringsstrategier i matematik, som de kan bruge i egen skole og til at træne videre hjemme. Vi skal endnu tættere på det enkelte barns udfordringer, så det bliver nemmere at målrette den træning, de skal lave efter campen,” forklarer direktør Illa Westrup Stephensen.
Lær for Livet ser frem til de kommende forskningsudgivelser, der i løbet af 2018 og 2019 vil se på, om programmet har været med til at styrke de unges selvværd og trivsel. Først i løbet af 2020 vil en effektmåling vise, om børnene, der har deltaget i Lær for Livet, i højere grad gennemfører 9. klasse end anbragte børn, som ikke har været en del af programmet.
Læs forskningsnotatet her: Notat: Skolefaglige kort- og langtidseffekter af intensive læringsforløb – DPU 2018
OM LÆR FOR LIVET
Lær for Livet er et helhedsorienteret seks-årigt læringsprogram for anbragte børn og unge. Programmets formål er at styrke anbragte børns læring og livsduelighed, så de på sigt kan gennemføre en ungdomsuddannelse og skabe sig et godt liv.
KONTAKT HOS LÆR FOR LIVET
Kommunikationschef Dorthe Pihl, dorthe@laerforlivet.dk, tlf. 41250225
Flere nyheder