Mentor Nyt

Mentorrelation i overgangsfasen: Hvad gør man efter 9. klasse?
Et udviklende mindset åbner op for læring
Mentorer oplever at gøre en forskel
Folkemødet 2017

Artikler fra tidligere nyhedsbreve:
Det gode mentorstop
Flere udsatte børn og unge skal med på uddannelsesvognen

En betydningsfuld voksen hjælper anbragte børn til at overkomme udfordringer
Hvorfor alle de test?
Kamma anbefaler GeoGebra
Højdepunkter fra Uddannelsesweekend
Mentorportræt: “De første møder var totale fiaskoer
Fem gode grunde til at prioritere dine supervisioner
Reportage: Årsdag 2016
Udfordret af ordblindhed? – Skriv til Arne
Mød en interviewer
Uddannelsesweekend 2017
Nyt format for supervisionerne
Vejledning til Facebook-grupper
Oplæg fra uddannelsesweekend 2016

Reportage fra Learning Camp: Sommerferie på skolebænken
Reportage: Lær for Livet på Folkemødet 2016

Reportage: Aggers sidste kamp for Brøndby

Retningslinjer for mentorer
Reportage:
 Mentoruddannelse
Gode råd fra Camilla Garfort og Susanne Aabrandt 
Mentorportrætter   
Portræt af Helen
Derfor er mentorarbejdet så vigtigt: “Læring kombineret med omsorg er nøglen til succes.”
Fem tips til aktiviterer med dit mentorbarn 


Mentorrelation i overgangsfasen – hvad gør man efter 9. klasse?

De første årgange Learning Kids er ved at blive store, og mange er ved at færdiggøre folkeskolen og skal videre på en ungdomsuddannelse. Men hvordan skal man som mentor fortsat holde mentorbarnet op på faglige og personlige fremskridt i overgangen fra barn til voksen og fra folkeskole til ungdomsuddannelse?

Leila har været mentor siden 2014. Efter snart tre år som mentor afslutter hendes nu 16-årige mentordreng 9. klasse, og efter sommerferien starter han på gymnasiet. Selvom det går den rigtige vej på uddannelsesfronten, er Leila og han glade for at kunne fortsætte mentorrelationen.

”Han spurgte mig selv for noget tid siden, om jeg fortsat ville være der for ham, når nu han skulle videre med sin uddannelse fra folkeskolen – og selvfølgelig vil jeg det”, fortæller Leila.

I Lær for Livets mentorordning lægges der op til, at den unge skal have en mentor tilknyttet i alle de seks år, man er med i læringsprogrammet. Så selv om barnet afslutter folkeskolens afgangsprøve med flotte resultater og skal starte på en ungdomsuddannelse, er opgaven som mentor ikke udtømt, for som Leila selv påpeger: ”Der er ingen, der siger, at det er nemmere at gå i gymnasie end folkeskole. Og tænk nu, hvis man gav slip for tidligt og ens indsats viste sig at være forgæves”. Hun understreger, at der fortsat er masser at bygge videre på – både faglig og mentalt:

”Vi har en stærk faglig relation, og han har rykket sig rigtig meget og er generelt mere inspireret til at gå i skole. Han har selv sagt, at det først var efter at have mødt mig, at han blev glad for dansk. Men vi har også en fortrolig relation. Han er jo ikke et barn længere, og vi kan tale om alle mulige ting, som fylder, når man er ung”, siger Leila.

Godt at vide

  • Lær for Livets mentorordning varer i al den tid, barnet er med i læringsprogrammet, dvs. i seks år. Som mentor holder man vedvarende mentorbarnet op på de faglige og personlige fremskridt – både i folkeskolen og i den videre uddannelse.
  • Når dit mentorbarn nærmer sig en alder, hvor man begynder at tænke over, hvad der skal ske efter folkeskolen, kan du tage en snak med dit mentorbarn om, hvordan mentorrelationen skal se ud fremover. Måske er barnet i tvivl om, hvorvidt mentorordningen fortsætter efter folkeskolen, så det er vigtigt at forventningsafstemme for at undgå tvivl og misforståelser.
  • Husk, at selv om barnet klarer sig godt i folkeskolen og nærmer sig myndighedsalderen, er det ikke ensbetydende med, at man som mentor er overflødig. Overgangsfasen fra folkeskolen vil ofte være svær, da den unge træder ud af velkendte og trygge rammer. Derfor er det i denne potentielt sårbare periode ekstra vigtigt med støtte fra mentoren og andre voksne omkring den unge. 
  • Hvis den unge flytter, fx på efterskole, er det ikke sikkert, det kan lade sig gøre at fortsætte med de ugentlige møder. For at vedligeholde den gode relation kan man måske aftale at mødes ved andre lejligheder, fx på særlige besøgsdage, i ferier, weekender mv. Det gør det nemmere at genoptage mentormøderne, når den unge vender tilbage. Tal med dit mentorbarn om, hvilken løsning der vil passe jer begge to bedst, og orienter plejefamilien herom.

 


Et udviklende mindset åbner op for læring

Mentorordningen har til formål at styrke anbragte børns læring og langsigtet støtte op om den indsats, der bliver gjort på de intensive læringsforløb på Learning Camp. Generelt har Lær for Livet den forståelse, at de voksne, der omgiver børnene, har stor betydning for barnets læring og sociale udvikling. Børnenes omgivelser har nemlig stor betydning for, hvordan de tilgår læring og udfordringer. Derfor gør Lær for Livet brug af det udviklende mindset i alle indsatser – både på Learning Camps og i mentorforløbene.

Hvad er udviklende mindset?    
Med mindset menes det sæt holdninger, som en person tænker ud fra. Vi har hentet inspiration fra læringsforskeren Carol Dweck, som skelner mellem to mindsets, nemlig det vi kalder et lukket mindset (Fixed Mindset) og et åbent mindset (Growth Mindset). Disse to mindsets styrer, hvordan man ser på egen og andres læring. Når man har et åbent mindset, vil man i højere grad motiveres til læring og udvikling – både fagligt og socialt.

Forskellen på fastlåst mindset og udviklende mindset    
At have et lukket mindset kendetegnes ved, at man ser intelligens som noget statisk; det vil altså sige, at man ser sine evner for givne. Man forbinder intelligens med at gøre noget hurtigt og fejlfrit, og eleverne vil gerne se smarte ud, hvorfor de undgår udfordringer. Når man har et lukket tankesæt, så vil man i høj grad fokusere på resultatet og på, hvordan man opnår et godt resultat med minimal indsats frem for at lære noget. Man vil altså have en forestilling om, at det ikke nytter at gøre en ekstra indsats, fordi der ”bare er nogle ting, man ikke kan finde ud af”.

Hvis man derimod har et åbent mindset, forstår man, at evner og intelligens kan udvikles, og man vil derfor have fokus på at lære og blive bedre under de rette forudsætninger. Fejl og udfordringer ses som uundgåelige elementer i denne proces, idet chancen for at lykkes er større, hvis man lægger en større indsats i arbejdet. Der er næppe nogle professionelle sportsudøvere, der har fået succes uden dedikation og øvelse.

Der er dog tale om en simplificering, når vi henviser til et åbent eller lukket mindset, for man vil sjældent have udelukkende det ene frem for det andet. Det skal ses som to yderpunkter, hvor man kan placere sig et sted på skalaen. Samtidig er det også meget afhængigt at situationen og rammen, da man kan have et åbent mindset i én situation, fx på fodboldbanen, og et lukket mindset i en anden situation, fx i matematiktimen.  

Hvad kan man gøre som voksen?                
Men hvordan kan man rent faktisk gøre en forskel for et barn med dette mindset? For at kunne have et åbent mindset er det vigtigt, at de rette betingelser er der. Man kan som voksen/mentor have stor indflydelse på, hvilket mindset barnet får. Hvis du skaber trygge rammer for barnet, kan han eller hun få et åbent mindset – barnet skal tænke: ”Med den rette hjælp, tid og strategi kan jeg lære det meste”.

Med denne mindset-teori ønsker vi at åbne op for at fokusere mere på faglighed, nysgerrighed og læring frem for udelukkende karakterer og tests. Dermed vil barnet måske engagere sig mere i det daglige skolearbejde og generelt sin skolegang, hvilket er en forudsætning for læring.

Læringsmiljøet
Udover at være et godt forbillede for mentorbarnet kan du også være med til at præge det læringsmiljø, der omgiver barnet. Omgivelserne har netop stor betydning for, hvordan barnet vil tilgå sin læring, og hvilket mindset han eller hun vil udvikle.

Sætter man det på spidsen, kan man skelne mellem et præstationsmiljø, hvor det handler om at præstere, og et læringsmiljø, hvor man gør det legitimt at fejle. I et læringsmiljø er der fokus på at blive bedre, og dermed kan fejl ikke undgås, og konstruktiv feedback er en måde at blive bedre på. Hvis du som mentor åbner op for at fokusere på nysgerrighed og læring, og gør det klart at intelligens kan udvikles, så vil det sandsynligvis have indflydelse på barnets mindset. Du skal skabe et miljø, hvor barnet vil turde at udfordre sig selv og forsøge at komme ud af sin komfortzone i forsøget på at lære noget nyt.

Sprogets betydning         
En måde, hvorpå du kan skabe dette miljø, er ved brug af sproget. Den måde du taler til barnet har stor betydning for hvordan han/hun vil forstå læring. Lad os tage ros som eksempel – måden hvorpå vi giver ros og anerkendelse, har afgørende betydning for elevers motivation. Man kan skelne mellem personrettet ros, hvor der er fokus på personlige karaktertræk og procesrettet ros, som fokuserer på proces og indsats som man har lagt i det.

Eksempler
Procesrettet ros: ”Dejligt at se, hvor ihærdigt du har arbejdet med opgaven”, ”Super flot at du bliver ved med at prøve at løse opgaven, selvom den er vanskelig” eller ”Jeg kan se, du har gjort dig umage”.

Personrettet ros: ”Du er dygtig”, ”Du er hurtig til at lære” eller ”Du er så klog, når du løser opgaverne så hurtigt

Dermed fokuserer man altså ikke på barnets person og intelligens som noget statisk, men hans/hendes indsats og måde at tilgå opgaven på. Det åbner op for at barnet tør gøre en indsats og måske fejle, da det ikke vil påvirke barnet som person.

En anden måde, hvorpå du kan gøre en stor forskel igennem dit sprog er blot ved brug af et enkelt ord: ”endnu”. Ved at bruge dette ord vil du understøtte barnet i at udvikle et åbent mindset. Ordet ”endnu” tydeliggør, at læring og intelligens ikke er statisk, men en proces. Så når barnet siger: ”Det kan jeg ikke”, ”Det klarer jeg ikke”, ”Det forstår jeg ikke”, så kan ”endnu” være med til at understrege, at læringen er en proces, som kræver en indsats. 


Mentorer oplever at gøre en forskel

I foråret har Lær for Livet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle mentorer i programmet. Svarerne bruger vi først og fremmest til at blive klogere på, hvordan vi styrker vores, og dermed også jeres, indsats. Den gode nyhed er, at langt størstedelen af jer oplever, at Learning Kids får skolefagligt og socialt udbytte af mentormøderne.

Det er positiv læsning, når langt størstedelen af jer oplever, at børnene får et skolefagligt og et socialt udbytte af mentormøderne. Hele 92 procent af jer vurderer, at barnet får et skolefagligt udbytte og 93 procent et socialt udbytte af mentormøderne. De fleste af jer oplever således løbende faglig forbedring hos jeres mentorbørn, hvilket I beskriver enten kan aflæses direkte i børnenes karakterniveau eller opleves i dialogen med barnets skole.

Oplever at gøre en forskel
I er også blevet spurgt om, hvilket udbytte I selv har af at være mentor.

Her svarer hele 86 procent ”Jeg gør en forskel for barnet”, og 53 procent svarer ”Jeg lærer noget om udsatte/anbragte børn”, mens 51 procent svarer ”Jeg udvikler mig personligt”. Færre har angivet, at I udvikler jer fagligt (15 %), og at I udvikler jeres netværk (9 %).

Der regnes og bages
Flertallet af jer (86 %) svarer, at I hjælper mentorbarnet med lektier og andet skolearbejde, og en stor del af jer angiver også, at I tager på ture sammen, læser avis og taler om, hvad der sker rundt om i verden. Og så er der rigtig mange af jer, der skriver, at I laver mad og bager sammen med jeres mentorbarn. Det er der jo også både dansk og matematik i.

Supervisioner
Lær for Livet oplever, at vi ikke er helt i mål med en optimal model for supervisioner. 68 procent af jer angiver, at I ikke har deltaget i forrige supervision. De fleste af jer svarer, at mødetidspunktet har passet dårligt, fx fordi det har kollideret med jeres arbejde. Andre oplever ikke, at supervisionen er nødvendig, fordi mentorforholdet forløber problemfrit.

Det betyder, at vi i sekretariatet vil arbejde videre med, hvordan vi kan imødekomme jeres behov bedst muligt.

Lær for Livet vil gerne takke alle, der har taget sig tid til at besvare spørgeskemaet.

Om undersøgelsen
Lær for Livet har i foråret gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle mentorer, der er tilknyttet programmet. Spørgeskemaet er udsendt pr. mail til 220 mentorer, heraf har 97 af jer svaret. Det giver en svarprocent på 44. Svarene skal derfor tages med det forbehold, at under halvdelen af alle mentorer har besvaret.

Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres en gang om året.


Folkemødet 2017

Torsdag den 15. juni starter Folkemødet 2017 i Allinge, Bornholm. Lær for Livet står ved Kæmpestranden J18 i selskab med BørnehjælpsdagenFADDPlejefamiliernes Landsforening og Projekt Netværket under sloganet: Anbragte og udsatte børn og unge – Spot (på) ressourcer og potentialer. 

I teltet vil der være mange debatter og dialoger med fokus på anbragte børn og unges trivsel, læring og livsduelighed. Der deltager både voksne og unge eksperter på området, og du kan blandt andre møde flere af vores Learning Kids i debatten med formand for undervisnings- og forskningsudvalget Christine Antorini (S), socialborgmester i Københavns Kommune, Jesper Christensen (S) og undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) fredag den 16. juni. De forsøger sammen at besvare spørgsmålet: Hvad skal der til for at styrke anbragte børn og unges læring og livsduelighed?

Du kan se Lær for Livets program nedenfor og læse mere her.

 

 


DET GODE MENTORSTOP 

Et mentorstop kan have mange forskellige årsager. Det er svært at forhindre store livsforandringer, som ender med et mentorstop, men mentor kan i samarbejde med Lær for Livet sikre en god overlevering af mentorrollen. Der er elementer i et mentorstop, som skal overvejes grundigt for at give mentorbarnet størst mulig støtte. Læs med her, og få Emilies historie om et hårdt, men succesfuldt mentorstop med overlevering til ny mentor. 

De indledende overvejelser 
Emilie havde været mentor for sit mentorbarn i 1,5 år, da Emilies familie besluttede at flytte ud af byen for at få mere plads. Men det var ikke nemt for Emilie at skulle sige farvel til sit mentorbarn. 

”Jeg havde det faktisk rigtig svært med det. Man er helt klart mentor og mentorbarn, men man udvikler også et venskab,” fortæller Emilie. 

Emilie og mentorbarn har knyttet et tæt følelsesmæssigt bånd. Ikke mindst derfor var det utrolig vigtigt for Emilie at sikre en positiv overleveringsproces og give mentorbarnet den kedelige nyhed på en god måde. Hun konsulterede først Lær for Livet og søgte derefter råd og sparring med mentorbarnets anbringelsessted. Det var et vigtigt samarbejde, fortæller Emilie, og det hjalp hende til at finde den bedste løsning på mentorstoppet. 

Institutionen og Lær for Livet blev inddraget i processen 
Det er et afgørende trin i processen med at stoppe som mentor, at Lær for Livet inddrages i de indledende overvejelser. På den måde har Lær for Livet muligheden for at finde en ny mentor til at overtage opgaven, så læringsprocessen ikke går i stå. I Emilies tilfælde var det helt centralt, at en ny mentor skulle overtage for at mindske den negative effekt på mentorbarnet. Emilie brugte en personlig vinkel til at forklare hendes mentorbarn baggrunden for stoppet: ”Jeg brugte den vinkel med, at jeg ønskede, at mine egne børn skulle være tæt på deres bedsteforældre. Mit mentorbarn bor tæt på sin mormor, og hun ser meget sin mormor. Derfor kunne hun forstå, at jeg havde lyst til, at mine børns bedsteforældre kunne være tæt på mine børn”, siger Emilie. Emilie fandt frem til løsningen i samarbejde med både institutionen og Lær for Livet, og hun roser samarbejdet med institutionen og Lær for Livet. Hun lægger vægt på, at det er nødvendigt at sparre og indgå i et samarbejde om at finde den bedste løsning for mentorbarnet. I hendes tilfælde var det afgørende, at hun var med i processen om at give rollen videre til en ny mentor. 

Overleveringen til en ny mentor 
Emilie valgte således at mødes med den nye mentor, før hendes mentorbarn blev introduceret til hende: ”Vi havde en god lang snak om, hvilke ting mentorbarnet og jeg har lavet.” Det har været en svær balancegang, idet Emilie var meget bevidst om, at hun ikke ønskede at skygge for den nye mentor. Samtidig har det været positivt for mentorbarnets tilgang til den nye mentor, at Emilie kunne sige god for hende: ”Jeg kunne mærke det gav hende en ro, at jeg havde sagt god for den nye mentor. Det gav også mig en ro. Det var vigtigt, at jeg kunne sige til mit mentorbarn, at jeg har mødt den nye mentor, og hun virker MEGA sej. Så blev hun lidt mere åben i forhold til, hvis det havde været en helt fremmed.” 

Et godt mentorstop betyder imidlertid ikke, at det ikke har været hårdt for både Emilie og hendes mentorbarn. ”Når man træder et skridt tilbage og mærker efter, så er vi begge kede af ikke at ses kontinuerligt længere”, forklarer Emilie. 

På grund af det stærke bånd, som Emilie og mentorbarnet har knyttet, har de stadig lyst til at holde kontakten. Det har rejst en række spørgsmål om, hvordan det kunne gøres uden at forhindre, at mentorbarnet kunne knytte bånd til den nye mentor. 

Relationen kan bevares som privatperson 
Emilie har været bevidst om, at hun nu ikke længere var mentor. Den nye mentor skulle tages på råd i tilfælde af, hun gerne ville se sit tidligere mentorbarn. Samtidig har der været plads og rum til, at Emilie kunne fortsætte sin relation med mentorbarnet som privatperson. 

Emilie vil gerne være en del af sit tidligere mentorbarns fremtidige udvikling. Det har hun fået lov til ved at holde kontakten med den nye mentor, og har haft en god dialog om, hvordan det går. Derfor er det en positiv oplevelse for alle voksne omkring mentorbarnet, at Emilie vedholder en privat kontakt, selvom hun ikke længere er mentor. 

Lær for Livets anbefalinger 
Sker der store forandringer i dit liv, der medfører at du ikke kan varetage din mentorrolle, skal du kontakte Lær for Livet. Det er vigtigt, at du ikke selv tager kontakt til mentorbarnet og plejefamilien som det første. 

Hvorfor? 
For at sikre en god strategi i samarbejde med den gruppe af professionelle voksne, der omgiver barnet, og Lær for Livet. Lær for Livet kan bidrage med råd og god erfaring på området. Alle mentorstop er individuelle, og derfor skal de professionelle voksne, der omgiver barnet i hverdagen inddrages, sådan at der i fællesskab kan findes den bedste løsning for mentorbarnet.


FLERE UDSATTE BØRN OG UNGE SKAL MED PÅ UDDANNELSESVOGNEN

Regeringen, KL og flere forskningsinstitutter (SFI, KORA) understreger nu vigtigheden af at styrke udsatte børn og unges faglighed, fordi alt for mange bliver tabt i uddannelsessystemet.

HERMAN UDVALGET: Regeringen nedsatte i 2016 et ekspertudvalg, kaldet Herman-udvalget, hvis formål var at finde en løsning på, at mange udsatte unge farer vild i uddannelsessystemet. I marts 2016 fremlagde udvalget deres anbefalinger som handler om hvordan, at de mange valg skal forenkles og de unge i højere grad skal støttes. Samtidig har Herman-udvalget formuleret en ny ambitiøs målsætning, hvor 100 % skal gennemføre en form for ungdomsuddannelse. Det skal favnes igennem et forenklet system. Den nye forberedende uddannelse, vil være en samling af de eksisterende uddannelsestilbud såsom produktionsskoler, erhvervsuddannelser mv. Det skal ifølge ekspertudvalget skabe mere overskuelighed, og gøre systemet mere effektivt. Samtidig understreger udvalget behovet for, at det udsatte barn har én tilknyttet kontaktperson, der kan støtte barnets faglige- og personlige udvikling. 

Du kan læse mere om ekspertudvalgets anbefalinger til regeringen her

KOMMUNERNES LANDSFORENING: Nye nøgletal fra KL sætter fokus på udsatte børn og tydeliggør den store forskel, der eksisterer i uddannelsessystemet mellem udsatte og ikke-udsatte børn og unge. Tendenserne i rapporten viser, at de udsatte børn og unge generelt har lavere karaktergennemsnit og højere fravær. Kun 53 % af de udsatte børn afslutter deres 9. klasses afgangseksamen, og det kun er 20% der efter 6 år har gennemført en ungdomsuddannelse.

Den faglig forskel mellem udsatte og ikke-udsatte børn er stor
En positiv udvikling ser ud til at være på vej, men den faglige forskel mellem udsatte og ikke-udsatte børn er på nuværende tidspunkt stadig meget stor. Kun en lille andel af de udsatte unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse – men netop uddannelse er ofte afgørende for de videre muligheder i livet. KL siger i rapporten: ”En god skolegang har afgørende betydning for udsatte børn og unges muligheder for senere at få en god uddannelse og et godt arbejdsliv. Forskning viser, at en god skolegang har stor betydning i forhold til at bryde den sociale arv.” (De udsatte børn – Nøgletal 2017). De understreger her, hvor vigtig en positiv skolegang er for barnets udvikling. Der er derfor i høj grad behov for indsats og fokus på området.

Læs videre
Du kan læse den fulde rapport fra KL, som går i dybden med udsatte og ikke udsatte børns skolegang og overgang til ungdomsuddannelse. I rapporten kan du også læse om forskellen i udsatte og ikke udsatte børns sundhed. Du finder rapporten her.

 


HVORFOR ALLE DE TEST?

Når Lær for Livet holder Learning Camps, er test af børnene et tilbagevendende programpunkt. Det er blandt andet fordi læringsprogrammet bliver fulgt af et forskerhold, der skal måle effekten indsatsen.

Barnet bliver testet to gange på det første år i Lær for Livet – både på sommerens 14 dages Learning Camp og igen på den tre dage lange camp i Kristi Himmelfartsferien. Derefter testes barnet en gang om året på de årlige weekendcamps.

Når vi tester i Lær for Livet, er det med to forskellige formål. Først og fremmest vil vi gerne synliggøre barnets faglige standpunkt, så ny læring kan fejres, og næsen holdes i sporet i forhold til kompetenceområder, som ikke mestres helt endnu. Derudover tester vi for at samle data til den forskning, som DPU i disse år laver for at dokumentere effekten af Lær for Livets arbejde for at styrke anbragte børns læring. Forskningen er helt afgørende for, at Lær for Livet også i fremtiden vil blive set som et attraktivt tilbud til anbragte børn.

Hvordan foregår det?
Børnene testes i matematik, læsning og stavning, og derudover udfylder de to trivselsmålinger. Hver test tager maksimalt 30 minutter at gennemføre, og børnene bliver testet på et fagligt niveau, der matcher det klassetrin, som er blevet oplyst til Lær for Livet af barnets plejeforældre eller kontaktpædagog.

Cirka et kvartal før barnet skal på camp, sender Lær for Livet en mail til mentoren med kort info om campen og en hurtig gennemgang af, hvilke faglige forventninger der er på barnets klassetrin. I mailen henviser vi også til konkrete materialer, man kan bruge til at træne kompetenceområder, som barnet ikke har helt styr på endnu.

Kort efter en camp er gennemført, sender vi barnets læringsmappe, som blandt andet indeholder testresultater og ideer til fremadrettede handlingsskridt. På den måde er testresultaterne også en vejledning til mentorerne i forhold til, hvor det er oplagt at sætte ind.

Mentor kan hjælpe
Som mentor har du altså muligheden for at hjælpe dit mentorbarn med at sætte ind på de kompetenceområder, hvor han eller hun er mest udfordret. Hvis I mangler gode materialer til dette arbejde, kan du bestille dem på Lær for Livets hjemmeside.


En betydningsfuld voksen hjælper anbragte børn til at overkomme udfordringer

Styrket Indsats arbejder med 14 døgntilbud for at sikre, at alle anbragte unge får en folkeskoleuddannelse med en succesfuld overgang til en ungdomsuddannelse. I knap 2 år har de arbejdet med at forstå anbragte børn og unges tanker og hverdag, og deres konklusion er tydelig: Det er ofte den betydningsfulde relation til en voksen, der hjælper børnene.

Styrket Indsats har fokus på, hvad der virker i praksis, og gennem mange interviews med børnene er der et fællestræk, der særligt springer i øjnene. Mange af de unge, som er lykkedes med at overkomme nogle af deres udfordringer, fortæller nemlig, at der er én særlig voksen, der har gjort en forskel i deres liv: ”Jeg havde det svært. Jeg var lige ved at droppe ud af min uddannelse, men så kom Mette [fiktivt navn red.]. Vi var ude at køre en tur og så kom vi til at snakke om det

Den betydningsfulde voksen og relationen mellem den unge og den fagprofessionelle er altså et gennemgående tema i rigtig mange af de 150 børneinterviews, Styrket Indsats har foretaget. Det er ikke ny viden, at ”den betydningsfulde voksen” kan påvirke udsatte børns liv positivt, men de mange næsten enslydende interviews afslører, hvor stor betydningen faktisk er.

Motivation, refleksion og fortrolighed
De interviewede børn og unge fortæller fx, at den betydningsfulde voksen har givet dem motivation, har fået dem til at føle sig holdt af og har givet dem mulighed for at tale om fx uddannelsesvalg, følelser og lignende. Mange af børnene kunne ganske præcist udpege det øjeblik, hvor relationen opstod, samt forklare hvordan relationen har hjulpet dem i hverdagen.

Pædagogerne på de døgntilbud, som Styrket Indsats samarbejder med, kan også genkende den positive påvirkning: ”Vi kan helt klart se i relationerne mellem de voksne og de unge, at der er et samspil, der er blevet styrket på rigtigt mange punkter – særligt fortroligheden [mellem ung og voksen]. Det giver mulighed for at arbejde med deres egne refleksioner, deres oplevelse af deres egne kompetencer og deres udfordringer. Det er enormt vigtigt for os, at barnet på sigt lærer at tage ejerskab for deres eget liv. Her har vi set, at der åbner sig en gylden mulighed, når fortroligheden er på plads.” (– Tine, pædagog, Åstedet).

Pædagogerne oplever også, at de unge får en større tryghed og tro på sig selv i forbindelse med uddannelse og job, når de har en betydningsfuld voksen, de kan søge støtte hos.

Frivillig mentor som betydningsfuld voksen
Mange af børnene i Lær for Livet finder en betydningsfuld voksenrelation i den frivillige mentor, som ofte både hjælper med lektier og giver barnet almendannende oplevelser samt motivation, støtte og gode råd i forhold til uddannelse.

Learning Kid Nikita siger: ”Jeg elsker at være på Lær for Livet! Jeg har rykket mig mega meget både fagligt, socialt og personligt”.

Marianne, som har været mentor for Nikita i tre år, havde i starten svært ved at se, at hendes arbejde gjorde en forskel, men det kunne plejefamilien. Det fortæller Nikitas plejemor, Dorthe: ”Vi kunne se, at Marianne kunne bidrage med en stor tålmodighed i forhold til det faglige arbejde og en god måde at forklare tingene på. Selvom det var svært i starten, fordi Nikita var irriteret over at skulle have en mentor, så har vi oplevet, at hun har rykket sig meget. Nikita har også selv fundet ud af, at det er en gevinst at have sin egen mentor, der kan hjælpe hende med skolearbejdet. Nu kommer hun også hjem med fine karakterer, og det første hun gør, er at ringe for at fortælle det til Marianne,” fortæller plejemoren.  

Marianne er også selv begyndt at se det ”Det sidste halve år er det gået op for mig, hvad det har betydet for hende – det er det lange seje træk, der gør, at hun nu er begyndt at opleve succeser i skolen og siger: nu begynder jeg at tro på det.”

Du kan læse meget mere om undersøgelsen fra Styrket Indsats her


Kamma anbefaler GeoGebra

Kamma har været mentor hos Lær for Livet siden 2014. Som pensioneret lærer ved hun, hvor vigtigt det er med redskaber, der gør læringen sjov og motiverende. Hvis du hjælper dit mentorbarn med geometri og matematik, anbefaler Kamma, at man bruger læringsprogrammet GeoGebra – vi giver hermed anbefalingen videre og takker for input!

GeoGebra er et dynamisk geometriprogram, der anvendes på alle niveauer i mange folkeskoler. I målet for matematik står der, at eleverne på alle klassetrin skal arbejde med digitale værktøjer som redskab i matematik – både regneark og geometriprogrammer.

For de elever, der har problemer med fx brøkregning, kan geometri og arbejdet med GeoGebra være en sjov og motiverende måde at arbejde med matematik på.

Til afgangsprøven i problemregning må eleverne anvende GeoGebra, og ofte er det hurtigere end at tegne og måle i hånden. Fx kan programmet med et enkelt klik vise arealet af en figur.

Programmet er gratis og kan hentes til computer, tablet og mobil (dog kun Android) her.

Man kan også arbejde online uden at downloade.

Links:

Video: Introduktion til GeoGebra

Artikel: Kom godt i gang med GeoGebra

GeoGebras hjemmeside


Højdepunkter fra Uddannelsesweekend

Lær for Livet afholdt Uddannelsesweekend 14.-15. januar for mentorer og interviewere. Over 70 deltog i kurset på Dalum Landbrugsskole i Odense, og det er flere end nogensinde. Vi har samlet nogle højdepunkter fra et par af de mange gode oplæg.

Erfarne mentorer: ”Det handler om det lange seje træk”

Hvad gør man som mentor, når man bliver afvist af sit mentorbarn eller barnet ikke rykker sig fagligt i skolen? Fire mentorer delte deres mest værdifulde erfaringer fra deres rolle som mentor.

Marianne har været mentor siden 2013. Der gik lang tid før hendes mentorbarn oplevede faglige succeser i skolen.

”Jeg havde svært ved at forstå hendes plejeforældre, når de sagde, at jeg betød meget for mit mentorbarn, for jeg kunne ikke se, at hun flyttede sig fagligt. Det sidste halve år er det gået op for mig, hvad det har betydet for hende – det er det lange seje træk, der gør, at hun nu er begyndt at opleve succeser i skolen og siger: nu begynder jeg at tro på det.

Kim har været mentor i fire måneder. Han understreger, hvor vigtigt det er at dyrke relationen til mentorbarnet.

Hver gang vi holder pause, så ser vi en rockmusik-video på YouTube, hvor vi skruer helt op. Når vi laver lektier fokuserer vi på matematik, men også kommasætning, for det er vi begge dårlige til,” fortæller Kim.

Ole startede som mentor i marts 2016. Inden han mødte sit mentorbarn, blev han advaret om, at den tidligere mentor var blevet helt og holdent afvist. Som far til fire store drenge påtog Ole sig alligevel opgaven med ophøjet ro. Ole fortæller om de mange fiaskoer i de første møder med mentorbarnet.

Han havde bestemt paraderne oppe i begyndelsen. Men vi er gradvist kommet tættere på hinanden. Nu laver vi fysikprojekter på mit værksted, hvor vi senest har smeltet metal”, fortæller Ole.

Psykolog og supervisor: ”Langsommelighed og tålmodighed er en dyd, når man er mentor

Sanne Linke Møller er psykolog og supervisor hos LFL. Hun talte bl.a. om, hvad man skal være forberedt på som ny mentor for et anbragt barn, og hvor vigtig relationen er for barnets indlæring.SanneLMøller

Der er tre overordnede reaktionsmønstre fra barnets side, som man skal være forberedt på som ny mentor: Den samarbejdende, den afvisende og den fjendtlige. Uanset hvilken reaktion man bliver mødt med, er det vigtigt at have i mente, at al adfærd giver mening – også den adfærd, som virker meningsløs.

Ifølge Sanne er det vigtigt ikke at tage det for personligt, hvis man indledningsvis bliver afvist eller testet af sit mentorbarn. Det er helt naturlige reaktioner for børn, der har været udsat for omsorgssvigt. Her kan det være en hjælp at huske på 90/10-reglen; 90 procent af vores ageren skyldes interne psykologiske forhold, og kun 10 procent har med andre at gøre end os selv.

Det kan tage tid at opbygge en tillidsfuld relation til barnet, men det er altafgørende i forhold til barnets indlæring.

 ”Langsommelighed og tålmodighed er en dyd, når man er mentor. Barnets læringsvindue er lukket så længe barnet ikke føler sig trygt, så i starten skal der være fokus på at opbygge en relation til barnet, før læringsvinduet begynder at åbne sig. Det er relationen der skal bære indlæringen,” siger Sanne.

Gode råd når du mødes med dit mentorbarn

  • Vær tålmodig – det tager tid at opbygge en relation.
  • Giv barnet rum og plads – hold gerne møder udendørs i starten.
  • Stil dig i en uvidende position med barnet – det giver ligeværdighed og motivation, og du kan selv lære noget nyt.
  • Lad barnet være bedrevidende – vis, at du gerne vil lære om et emne, du ikke selv kender til. Det kan være lærerigt for barnet at lære fra sig.
  • Find ud af, hvad barnet kan med lidt hjælp (zonen for nærmeste udvikling). Lær barnet at gøre det uden hjælp.
  • Husk dannelsesaspektet – find ud af hvad barnet interesserer sig for, spørg ind til det og brug det i læringen.
  • Forventningsafstemning med plejefamilien – tal om hvordan mentormøderne skal forløbe, og hvad indholdet skal være. Fortæl fx, at der i den første periode vil være fokus på at opbygge en relation
  • Nulpunktsmåling: Noter ved de første møder, hvor barnet står rent fagligt, og fortsæt løbende med at notere. Udviklingen kan være der, men den er nem at overse, når den går langsom.
  • Supervision: ALLE mentorer bør komme til supervision – også selv om der ikke er problemer. Som mentor er du del af en netværksgruppe, og I kan opnå meget ved fx at slå jer sammen med andre mentorer og mentorbørn i lokalområdet.

Mentorportræt: “De første møder var totale fiaskoer

Som ny mentor kan man komme ud for, at ens mentorbarn har paraderne oppe eller yder modstand – især i starten. Det oplevede Ole Rydahl. Her fortæller han, hvordan han og hans mentorbarn kom igennem de første vanskelige møder og gradvist fik opbygget den tillidsfulde relation, som er så vigtig for barnets læring.

Ole Rydahl mødte sit mentorbarn første gang i marts 2016. Han havde fået at vide, at det godt kunne gå hen og blive en udfordring, da der var tale om en dreng i teenageårene med paraderne oppe. De første møder med mentorbarnet kunne ikke ligefrem betegnes som succeser.

Til det første møde gjorde Ole det lige efter bogen. Inspireret af alle de gode råd, der findes til mentorer, tænkte han, at biblioteket kunne være et godt sted til det første møde.

Jeg havde en idé om at NU skulle vi dyrke matematik og fysik. Men jeg synes selv, der er dødssygt på Helsinge Bibliotek og det var en total fiasko – fuldstændig,” siger Ole. Han fortæller videre om hans næste forsøg med gåture, som der heller ikke kom noget godt ud af, da mentordrengen ikke er ”nogen god vandrer”.

Oles historie er ikke enestående. Der er ikke noget unormalt i at blive afvist af sit mentorbarn i starten eller senere i forløbet, selvom det kan være frustrerende eller nedslående i forhold til de tanker og forventninger, man har gjort sig om at være mentor. Efter adskillige møder begynder Ole at komme tættere på sin dreng, omend det går langsomt. Det sker, når de begynder at cykle sammen, og Ole, som har arbejdet som ingeniør i mange år, får mulighed for at bruge sin viden.

På vores cykelture fik vi en langt bedre dialog. Jeg fik gradvist lov til at kigge ind i Bastians skolefaglige univers og snakke om matematik, fysik, kemi. Vi havde bl.a. en snak om måling af gammastråler, som var med til at bryde isen,” forklarer Ole.

Det helt store gennembrud kom, da Oles mentorbarn for et par uger siden bad om hjælp til en opgave i engelsk: ”Han ville fortælle en historie om en fejltagelse som en af historiens allerstørste fysikere Richard Feynman begik – om hvorfor spaghetti, der bøjes, oftest knækker i tre stykker”, siger Ole.

Ole har på den måde formået at opbygge en relation til sit mentorbarn gennem vedholdenhed og ved at gøre sin enorme viden spændende og relevant. I dag laver Ole og hans mentordreng masser af aktiviteter sammen. De har været på udflugter sammen og laver tit projekter i Oles værksted. Her er fiaskoerne blevet vendt om til succeser.

Lige for tiden smelter vi aluminium og laver afstøbninger af alt muligt. Sidst vi var på værkstedet, havde vi en fantastisk succes – vi troede ikke vi kunne komme højere op end til 600 grader, men vores smeltedigel smeltede! Så vi nåede altså helt op på 1500 grader,” fortæller Ole begejstret.

Ønsker man at udføre nogen af ovenstående eksperimenter derhjemme anbefaler vi, at man holder sig til Richard Feynmans forsøg.


Fem gode grunde til at prioritere dine supervisioner

Stine Charlotte Hansen går altid fra sine supervisioner i Odense med ny inspiration til sin opgave som mentor. Siden hun startede som mentor i 2015, har hun prioriteret at deltage i Lær for Livets supervisioner, fordi det giver hende mulighed for at dele bekymringer, udfordringer og gode historier i et lukket forum.

Det er værdifuldt at have et lukket forum, hvor man kan vende sine problemstillinger med andre, der er i en lignede situation. Jeg oplever altid en god energi og positiv indstilling fra de andre i min gruppe. Alle kommer med gode ideer til, hvordan man kan gribe en given situation an. Det er rart, at man ikke er alene”, siger hun.

Samtidig understreger Stine, at hendes oplevelse af, at Lær for Livet fremstår seriøs og professionel afgjorde hendes beslutning om at være frivillig hos Lær for Livet.

At Lær for Livet har supervisioner med professionelle samt det faktum, at resultaterne bliver fulgt af forskere, var det, som – udover mit ønske om at være en ressource for et barn – fik mig til at vælge Lær for Livet.

Her er fem gode grunde til at komme til supervision:

Du kan få ny inspiration
Måske er du ny mentor og mangler gode råd til, hvordan du får skabt en god relation til dit mentorbarn eller barnets anbringelsessted – eller du har været mentor i flere år, men savner inspiration til nye øvelser eller oplevelser. Til supervision møder du andre i samme båd – lad dig inspirere af deres erfaringer!

Du kan inspirere andre
Måske oplever du, at tingene bare kører for dig, dit mentorbarn og anbringelsesstedet, så hvorfor bruge tid på supervision? Dine gode historier kan guld værd for dine mentorkolleger, og hvem ved – måske kan dine erfaringer være det, der bidrager til, at andre kan vende en situation, der er gået i hårdknude?

Du kan udvide dit netværk
Til supervisionerne møder du andre mentorer fra dit lokalområde. Ud over at dele erfaringer, udfordringer og gode historier, er der lokale grupper, der har glæde af at mødes sammen med deres mentorbørn om eksempelvis juleklip, skovture eller andet socialt. Det er naturligvis valgfrit, men der er godt at vide, at man ikke er alene.

Du kan dele oplevelser i et fortroligt rum
Som mentor vil du opleve, at der er forhold, som du ikke kan involvere din gode ven eller familie. I supervisionen kan du dele dine bekymringer med andre i et fortroligt rum uden at være bange for, at dine informationer bliver delt med andre.

Du kan få vendt dine bekymringer
Uanset om du er en erfaren eller en ny mentor, vil du være vidne til, at et barn eller ungt menneske udvikler sig og oplever både op- og nedture i den tid, du er en del af barnets liv. Til supervision kan du vende dine bekymringer med andre i samme båd.  


Reportage: Årsdag 2016

Syddansk Universitet, Odense – lørdag d.19 november 2016 

“Vi skal have brudt den negative sociale arv, og skabe de bedste betingelser for at støtte 

anbragte børn og unge.” 

– Illa Westrup Stephensen, direktør i Lær for Livet

Lær for Livets årsdag for knap 100 af projektets mange frivillige og samarbejdspartnere tog alle deltagere på en rejse, som underbyggede den helhedsorienterede indsats. 

En dag, der samler organisationen 
Lær for Livets direktør Illa Westrup Stephensen startede dagen med at uddele et stort tak til alle de gode kræfter, der med deres indsats bakker op om Lær for Livet. Derefter opfordrede hun deltagerne til at benytte dagen til at gå på opdagelse i organisationen. Hun fremhævede, at der er mange spillere i Lær for Livet, der skal samarbejde for, at vi kan lykkes. Ved at lære hinanden at kende og få en forståelse for hinandens forskellige roller og opgaver, styrker vi organisationens interne relationer. 

Børnene kan godt lide at gå i skole 
Årsdagens første taler var Mette Lausten fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun tog udgangspunkt i egen forskning om anbragte børn og unges trivsel. Hendes forskning viser, at børnene godt kan lide at gå i skole og gerne vil have en uddannelse. Men netop på uddannelsesområdet har de anbragte både brug for og efterlyser mere støtte. Således drømmer 40 procent om at tage en mellemlang videregående uddannelse, som eksempelvis lærer, pædagog, sygeplejerske eller inden for politiet, som typisk er de fagfolk, børnene møder i deres opvækst. Men som 30-årig har kun 26 procent af dem gennemført en kort eller mellemlang videregående uddannelse, og hele 65 procent af de tidligere anbragte står som 30-årige uden en kompetencegivende uddannelse. Det gælder kun for 23 procent af deres jævnaldrende ikke-anbragte. 

Gode relationer er maskinrummet i trivsel og læring 
Anne Linder, psykolog, forfatter og direktør i ICDP, understregede betydningen af gode relationer hele vejen rundt om barnet. Gode relationer er maskinrummet i trivsel og læring og overordnet set at have et godt liv. 

“Det gælder både de nære relationer, men også relationer til kammeraterne. Ansvaret for kvaliteten af relationer, hviler således hos de voksne, som er en del af barnets miljø,” fremhævede Anne. 

Men der er en vigtig opgave i at navigere i spændingsfeltet mellem det relationelle felt og det individuelle perspektiv, fordi det påvirker vores syn på barnets situation. 

Brobygning og samarbejde rundt om barnet
Paneldebatten gav deltagerne muligheden for at komme tæt på børnenes hverdag. Paneldeltagerne bestod af to mentorbørn, en plejemor og to mentorer, hvis personlige beretninger gav liv og sjæl til børnenes udfordringer og succeser. Det stod klart, at fra barnets perspektiv kan relationen til mentoren være så stærk, at det er svært at sætte ord på. Salma, som har været med i Lær for Livet siden 2013, gav en meget rørende beskrivelse af sin relation til sin mentor:

“Man kan mærke på min mentor, at hun gerne vil det. Jeg kan egentlig ikke beskrive det, fordi det er ligesom, hvis man skal beskrive kærlighed, man kan jo ikke beskrive den følelse. Det er bare noget, der er der,” sagde hun. 

Det regner med hjerter på Østerbro 
Efter frokost havde vi fornøjelsen af Lars Jørgensens inspirationsoplæg fra Waves Communications, der mindede os om organisationens bankende hjerte. Alle involverede i Lær for Livet har en god historie, som kan skabe positive associationer og ramme hjerter hos de mennesker, vi møder på vores vej. Lars opfordrede alle til at gemme deres anekdote eller gode historie, som altid kan trækkes frem til inspiration for andre, der kunne have lyst til at være en del af Lær for Livet, som mentor, som underviser på Learning Camp, som interviewer eller noget helt tredje. 

Forvandlingens kraft – mennesker skaber mennesker
Dagens sidste oplæg blev afholdt af skuespiller og forfatter Jens Arentzen, som lagde ud med at takke hele salen for at være med til at gøre en forskel for et andet menneske. Med afsæt i sin egen barndomshistorie og sit livsændrende møde med instruktøren Erik Balling fik vi et følelsesladet og humoristisk indblik i, hvor stor en forskel et møde med en mentor kan gøre. 

”Der skal et menneske til at skabe et menneske,” sagde Jens Arentzen med henvisning til, at det er i mødet med et andet menneske, som ser dig, anerkender dig og viser dig oprigtig interesse, at man vokser som menneske. 

Årsdagen blev rundet af med networking, snak og bobler.

Tak for denne gang.

 

Fyens Stiftstidende besøgte også Lær for Livets Årsdag:

Fyens Stiftstidende: Højeffektiv skolehjælp til anbragte børn, 20. november 2016

Fyens Stiftstidende: Jeg vil bryde min sociale arv, 21. november 2016

 


Udfordret af ordblindhed? – Skriv til Arne

Hvis dit mentorbarn er ordblind eller viser tegn herpå, kan du som mentor stå med nogle faglige udfordringer, der kan være svære at håndtere alene. 

Det ved vores erfarne mentor Arne Grumstrup alt om, derfor tilbyder han nu at dele sine erfaring og ekspertise med andre mentorer. 

Du kan skrive til Arne, hvis du har brug for råd eller vejledning til, hvilke metoder og læringsredskaber du som mentor kan gøre brug af, hvis dit mentorbarn er ordblind.

Lær For Livets mentor Arne Grumstrup er pensioneret psykolog, og han har mange års erfaring i at rådgive forældre og fagpersoner i spørgsmål om ordblindhed.  Derudover har Arne været mentor i mange år, og han hjælper også Lær For livet, når der skal screenes nye mentorer. 

Du kan skrive en mail til Arne med dine spørgsmål – husk at oplyse dit telefonnummer, så han kan ringe til dig, når han har læst din mail. Arnes mail er: arne.grumstrup@yahoo.dk


Mød en interviewer

”Som frivillig interviewer hjælper jeg ikke kun mit eget mentorbarn, men også alle de andre børn”.

– Gitte Wulff, mentor og interviewer i Lær for Livet.

Lær for livet søger flere frivillige, der vil hjælpe med at interviewe nye mentorer. Derfor har vi spurgt vores erfarne mentor og interviewer Gitte Wulff, hvorfor hun har valgt at blive interviewer, og hvad det indebærer.

I de sidste to år har Gitte Wulff været frivillig mentor i Lær for Livet, hun er lokalansvarlig, og herudover har hun påtaget sig opgaven at interviewe nye mentorer.

Gitte er gårdejer og har tidligere arbejdet indenfor HR og rekruttering. Her kan du læse hendes tanker om det frivillige arbejde i Lær for Livet.

Hvorfor valgte du at blive interviewer i Lær For Livet?

Fordi det virkede logisk at bruge min erfaring og ressourcer på at hjælpe til på andre måder – så var jeg også med til at gøre noget for de andre børn, ikke kun mit eget mentorbarn.

Hvad laver du som interviewer og hvor meget tid bruger du på det?

Som interviewere kører vi rundt i landet og har samtaler med nye mentorer. Vi arbejder ud fra en fastlagt drejebog. Det starter med, at den potentielle mentor kontaktes enten på telefon eller mail – her fortæller vi om, hvordan vores screening foregår. Herefter kommer vi på besøg medbringende vores spørgeskema. Alle nye potentielle mentorer får stillet de samme spørgsmål. Vi bruger mellem en til to timer på en samtale.  Det er forskelligt, hvor mange interviews jeg har. Jeg tager dem, som jeg kan afse tid til.

Hvad skal en screener være god til?

Man skal først og fremmest være god til at lytte, også til alt det, der ikke bliver sagt. Så skal man være god til at tale med andre mennesker. Man skal kunne lægge sit eget til side og huske, at man ikke nødvendigvis skal finde en mentor i sit eget billede, men at det er med Lær For Livets øjne, man betragter mentorkandidaten. Jeg tror, at mange af Lær For Livets mentorer kunne blive rigtig gode til at interviewe, fordi de allerede ved, hvad det vil sige at være mentor.

Lær For livet søger flere, der, som Gitte Wulff, gerne vil være interviewer af nye potentielle mentorer.

Mentorer er meget velkomne, men der kan også være nogle potentielle interviewere derude, som af forskellige årsager ikke kan påtage sig mentorrollen, men som gerne vil bruge deres HR-faglighed til lave meningsfuldt frivilligt arbejde.

Hvis du godt kunne tænke dig at blive interviewer, eller du kender nogen, der kunne, så kontakt Stine Hamburger på stine@laerforlivet.dk


Uddannelsesweekend 2017

14.-15. januar 2017 er der endnu engang uddannelsesweekend for mentorer i flotte omgivelser på Dalum Landbrugsskole i Odense. Er det lang tid siden, du har deltaget i en uddannelsesweekend, eller har du blot lyst til at få genopfrisket uddannelsen samtidig med at møde nogle af dine mentorkolleger, så er der stadig mulighed for at tilmelde sig uddannelsesweekenden her.

Udover mentoruddannelsen vil der om lørdagen også være mulighed for at deltage i en uddannelse for interviewere. Som interviewer er man med til finde de bedste mentorer til vores Learning Kids rundt omkring i landet. Vi søger lige nu interviewere til flere områder i landet, som vil være med til at tage personlige samtaler med vores mentoransøgere. Synes du, det kunne være interessant at være med til at interviewe vores mentoransøgere og finde de bedste mentorer til vores Learning Kids, så skriv til Nathalie Kolbjørn Jensen på nathalie@laerforlivet.dk, og hør mere om, hvordan du kan deltage i uddannelsen.


Nyt format for supervisionerne

Til efterårets supervisioner prøvede vi en del nye lokaler af rundt omkring i landet. Vi ved, at det er en noget anderledes måde, vi har kørt supervisionerne på i mange områder. Derfor har vi, i kølvandet på supervisionerne, også sendt en evaluering ud. Vi vil gerne sige mange tak for alle jeres svar, vi værdsætter jeres engagement og tager al feedback til efterretning.

I 2017 vil supervisionerne yderligere ændre format. Den største ændring er, at vi udvider antallet af supervisioner, således at der vil være supervisioner i Thisted, Aalborg, Herning, Aarhus, Haderslev, Odense, Vordingborg, Næstved, Slagelse, Holbæk, Roskilde, Hillerød, Helsinge, Lyngby og København.

Dertil kommer, at I nu som mentorer kommer til at tilhøre en specifik supervisionsgruppe, således at I altid vil være til supervision med de samme mentor-kolleger. Dermed vil du fra 2017 kun kunne tilmelde dig den supervision, du er tildelt. Med dette tiltag håber vi, at vi kan forstærke netværket i supervisionsgrupperne og de lokale områder.

Som resultat af de mange svar vi fik på vores evalueringer, vil vi også rykke tidsrummet for supervisionerne i 2017, så de kommer til at ligge fra kl. 16.30-19.30. Flere har gjort os opmærksomme på, at supervisionerne var svære at nå, hvis man kommer fra arbejde. Evalueringerne viste også, at forplejningen ikke har været lige god alle steder. Derfor vil vi i fremtiden finde forplejning, der passer bedre til behovene. Har du forslag til lokaler i dit område eller et godt sted at købe forplejning, kan du rette henvendelse til Isabel Fenger på isabel@laerforlivet.dk.

I den kommende tid vil vi udsende mails, hvor det fremgår, hvilken supervisionsgruppe du som mentor er tildelt. Supervisionsgrupperne vil blive fordelt ud fra bopælsadresser.

Vi håber, I vil tage godt imod de nye tiltag.


VEJLEDNING TIL FACEBOOK-GRUPPER

I Facebook-grupperne deler vi fx gode artikler, links og koder til Alinea. Vigtig information vil mentorerne også altid modtage på anden vis end via Facebook. Det er altså ikke et krav at deltage i grupperne, men udelukkende et tilbud. Mentorgrupperne er også jeres mulighed for at holde kontakten til mentor-kollegerne – I kan også planlægge samkørsel, møder eller andet i grupperne. 

Husk, at du ikke må skrive personfølsomme oplysninger om dit mentorbarn i grupperne.

Du kan blive medlem af to lukkede grupper på Facebook: Den nationale gruppe for alle Lær for Livet-mentorer og den regionale gruppe, som er beregnet til de mentorer, som bor i dit geografiske område. De lukkede grupper er kun for mentorer og ansatte i Lær for Livet.

Udover de lukkede mentor-grupper har Lær for Livet en officiel Facebook-side, som kan følges af alle – den hedder Lær for Livet. 

Hvis du ønsker at blive medlem af den nationale og din regionale Facebook-gruppe, kan du se fremgangsmetoden nedenfor.

Hvis du vil være medlem af den nationale Facebook-gruppe, skal du logge ind på Facebook og skrive “Lær for Livet Mentorer” i søgefeltet øverst på siden. Når du kommer ind på siden, kan du trykke på en grøn knap, hvor der står “Bliv medlem af gruppen”. Derefter vil en medarbejder i Lær for Livet manuelt godkende dig – dette kan tage et par dage.

Hvis du vil være medlem af din regionale Facebook-gruppe, skal du søge efter den specifikke regionsgruppe. Regionsgrupperne er:

Lær for Livet Mentor København
Lær for Livet Mentor Nordsjælland
Lær for Livet Mentor Midtsjælland
Lær for Livet Mentor Sydsjælland

Lær for Livet Mentor Fyn

Lær for Livet Mentor Nordjylland
Lær for Livet Mentor Midtjylland 
Lær for Livet Mentor Syddanmark

For at blive medlem af din regionale gruppe skal du logge ind på Facebook og skrive “Lær for Livet Mentor (din region)” i søgefeltet øverst på siden. Når du kommer ind på siden, kan du trykke på en grøn knap, hvor der står “Bliv medlem af gruppen”. Derefter vil en medarbejder i Lær for Livet manuelt godkende dig – dette kan tage et par dage.

Du bliver altså ikke automatisk medlem af begge grupper – du skal søge efter begge gruppenavne og trykke “Bliv medlem af gruppen” for at blive indlemmet i begge grupper. 

Du kan skrive en mail til rikke@laerforlivet.dk, hvis du har spørgsmål til Facebook-grupperne eller har problemer med at blive medlem. 


OPLÆG FRA UDDANNELSESWEEKEND 2016

3. til 4. september holdt Lær for Livet uddannelsesweekend for den nye årgang af mentorer. Der var mange relevante oplæg for mentorerne – hvis du vil se eller gense dem, kan du klikke nedenfor.

Psykolog Vanessa Schmidt-Rasmussen hos Janus Centret om seksuelt grænseoverskridende adfærd:
Seksuelt grænseoverskridende adfærd 

Leder på Nivå skole Lars Rasmussen og afdelingsleder på Humlebæk Skole Pernille Forup Stubkjær:
Mentor i den åbne skole

Psykolog Grethe Lohmann Jayatissa:
Hvordan skal vi møde børnene?

Programleder for frivillige i Lær for Livet Stine Hamburger:
Velkomst, program og Lær for Livet
Søndag morgen: Opstart og forskning
Praktik, netværk og øvrig involvering


REPORTAGE FRA LEARNING CAMP: SOMMERFERIE PÅ SKOLEBÆNKEN 

Mandag den 27. juni bød Lær for Livet 100 nye børn velkommen i programmet. 

Startskuddet til børnenes seks år i Lær for Livet er den to uger lange Learning Camp i begyndelsen af børnenes sommerferie. Som noget nyt, afholdt Lær for Livet i år to mindre Learning Camps med 50 børn på hver fremfor én stor. Derfor var den yngste børnegruppe i Balle og de ældste i Osted. Hele 60 seje voksne var med til at gøre de to Learning Camps til nogle lærerige og sjove uger med både faglig og personlig udvikling. 

Test og tillidsøvelser 
Allerede på andendagen, når de første ”ryste sammen” og tillidsøvelser er lavet, bliver børnene testet. Når børnene bliver testet i dansk og matematik, er det både muligt at målrette undervisningen og måle børnenes faglige fremgang, når Campen slutter. 

Ud over dansk og matematik arbejder børnene med ”Personal Learning”, som handler om at sætte mål op for sig selv (i samarbejde med sin underviser), at blive endnu bedre til at samarbejde, være vedholdende og til at udfordre sig selv. 

Besøg af rollemodeller 
Learning Camp bliver fik også i år besøg af mange inspirerende og dygtige mennesker. 

Hos de ældste børn i Osted blev der sat fokus på ”det gode læringsmiljø”, og en gruppe interesserede børn fik lært en masse af indretningsekspert fra TAPET-CAFE, Jannik Martensen-Larsen. Jannik anbefalede børnene at lave en hyggelig plads til lektielæsningen på deres værelse, hvor opladere og mobiler ikke stjæler opmærksomheden. Hyggelige og rare omgivelser giver nemlig ro til koncentration og fordybelse. 

Rapperen AndyOp kiggede forbi både Balle og Osted for at lave en workshop, hvor alle børn skulle udfordre sig selv ved at prøve kræfter med rappens svære kunst. Der blev kastet håndtegn og rappet i stor stil: “Hvis du ikke selv tror på det, så gør ingen andre”, sagde AndyOp med henvisning til rap-miljøet i New York, hvor unge fra ghettoen finder betydning i livet gennem hip-hop. 

Også IBM Danmark lavede en workshop, hvor børnene kunne fordybe sig i kodning og teknologi. Der blev blandt andet bygget intelligente øjne, selv-vandende potteplanter og andre seje robotter. Selv droneflyvning blev der tid til i pauserne. 

Anti-mobbe-show 
Rapperen Klaskefar og komikeren Kasper Porsdal, der står bag anti-mobbe-showet ”Den Grimme Fortælling” kom forbi for at sætte fokus på mobning og rappede: “Det ingen hem-lig-hed, at den der mobber nok er endnu længere nede”. Anti-mobningsbudskabet gik rent ind hos børnene. Samtidig blev flere Learning Kids inviteret på scenen for at blive rost med en rap. Skamrose-rappen var et stort hit, og der blev skrevet mange autografer efter anti-mobbe-showet. 

Mange vil lære af Lær for Livet 
Både Børnerådet, Ungdomsskoleforeningen og den tidligere børne- og undervisningsminister, Christine Antorini, besøgte Learning Camp for at opleve intensive læringsforløb i praksis. 

Også P4, TV Lorry, TV Syd og Dagbladet Information kiggede forbi for at få indblik i, hvordan der arbejdes for et fagligt og personligt boost på Campen. 

Efter 14 dage sagde Lær for Livet tak og på gensyn til de 100 nye børn, som allerede i efterårsferien skal på deres anden Learning Camp. I mellemtiden arbejder Lær for Livet på højtryk for at skaffe mentorer til alle børnene.

Resultater fra Learning Camp 1 2016
Gennemsnitlig faglig fremgang pr. barn målt i læringsår*:
Stavning: 0,65
Læsning: 1,25
Matematik: 0,80

Børnenes evaluering:
77 % synes, de er blevet bedre til matematik
77 % synes, de er blevet bedre til dansk
81 % synes, de har lært noget nyt i undervisningen
89 % synes, de har haft det sjovt på Learning Camp
75 % synes, de har fået mere selvtillid
81 % synes, at de er blevet bedre til at forstå sig selv og den måde, de handler på

* Der tages forbehold for “træningseffekt”
Følgeforskning v. Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet


REPORTAGE: LÆR FOR LIVET PÅ FOLKEMØDET 2016

Igen i år deltog Lær for Livet i Folkemødet på Bornholm, hvor der var mange gode debatter om anbragte og socialt udsatte børn og unge. Lær for Livets direktør Illa Westrup Stephensen deltog i flere af dem.

Byg bro til børns drømme
Torsdag den 16. juni deltog Lær for Livet i en debat hos BROEN Danmark sammen med Lisbeth Zornig Andersen fra Huset Zornig og Knud Aarup fra Socialpolitisk Forening.

Under overskriften ”Det frugtbare samarbejde mellem civilsamfund og kommuner” diskuterede panelet, hvordan frivillige kræfter kan være med til at styrke børnene socialt og fagligt.

Lær for Livets mentorer blev fremhævet som et godt eksempel på inddragelsen af civilsamfundet i et samarbejde med kommunerne. Anbragte børn møder primært voksne, der får penge for at være sammen med dem. Derfor er det en væsentlig pointe, at deres mentor i Lær for Livet er frivillig. Det betyder noget, at man ikke er nogens arbejde.

Flere mønsterbrydere, tak!
Fredag den 17. juni var der debat i Egmont Fondens telt under overskriften ”Flere mønsterbrydere, tak!” Her deltog blandt andre Mattias Tesfaye (S), Merete Risager (LA), Rachel Röst fra Læs for Livet, Lisbeth Zornig Andersen og direktør for Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration, Henriette Christiansen.

De diskuterede blandt andet, hvem der kan og bør gøre noget for de børn, der i dag er på kanten af uddannelsessystemet. Henriette Christiansen sagde: “Nutidens fattigdom er ikke, om man går sulten i seng, men om man har noget at stå op til”.

Uddannelse og beskæftigelse var således en stor del af samtalen med debattørerne. Mattias Tesfaye slog fast, at arbejde er det bedste medicin for mange udsatte unge, der via arbejdet kan motiveres til at tage en uddannelse.

Anbragte børns voksenliv
Senere på dagen deltog direktør i Lær for Livet, Illa Westrup Stephensen, i en debat hos Børnehjælpsdagen om anbragte børns voksenliv. Her understregede hun, at “Netværk, rollemodeller, uddannelse og positive krav og forventninger er afgørende for at skabe livsduelige voksne”.

Der var enighed om, at der skal sættes ind på flere fronter for at sikre anbragte børn et godt voksenliv. Børnene skal støttes til stærke relationer, robusthed og dannelse samt modtage positive krav og forventninger med henblik på at gennemføre en uddannelse. De skal opleve, at voksne tror på dem, og at de har indflydelse på deres egen fremtid.


REPORTAGE: AGGERS SIDSTE KAMP FOR BRØNDBY

Daniel Aggers møde med mentorer og Learning Kids
Lær for Livets ambassadør Daniel Agger havde inviteret mentorer og Learning Kids til fodboldkamp en solskinssøndag i maj – en kamp som blev hans sidste for Brøndby.

I omegnen af 44 mentorer og Learning Kids tog imod tilbuddet om et besøg på Brøndby Stadion for at opleve Lær for Livets ambassadør Daniel Agger på og uden for banen.

Brøndbys kamp mod Sønderjyske afsluttede ikke bare sæsonen, men også Daniel Aggers karriere i Brøndby. Derfor var stemningen helt særlig på stadion den søndag, hvor alle de loyale fans var kommet for at hylde og tage afsked med deres helt.

Også blandt de fremmødte Learning Kids var luften fuld af spænding og begejstring over at skulle møde Agger efter kampen.

For nogen blev det et herligt gensyn, da Daniel Agger genkendte et par af børnene efter sit besøg på Learning Camp i sommeren 2015, mens andre mødte landsholdsanføreren for første gang.

Den bedste dag ever
Mødet med Daniel Agger gjorde indtryk. Det fortæller blandt andre Lillian Schutt, der er mentor for en 13-årig pige:

”Det var en dejlig dag og en dejlig oplevelse. Jeg har et mentorbarn, der kan leve højt på det længe. Kors hvor hun snakkede om Daniel Agger hele vejen hjem.”

Også Nicolas, der er mentor for 15-årige Emil, var glad for oplevelsen.

”Jeg kunne se på Emil, at han havde den fedeste dag ever. Med sin klub, sine camp-venner og ikke mindst Agger,” fortæller Nicolas.

Emil selv er enig:

”Det var en fed oplevelse at være til Brøndby-kampen og møde Daniel Agger. Jeg så mange af mine venner og det var mega fedt. Jeg håber, at der kommer flere af den slags arrangementer,” fortæller han.

Børnenes spørgsmål til Daniel Agger
Daniel svarede velvilligt på børnenes spørgsmål:

Hvorfor stopper du i Brøndby?
”Det har været en meget svær beslutning, og jeg har været meget i tvivl. Men jeg er et konkurrencemenneske, der spiller for at vinde, og jeg havde håbet, at jeg kunne være med til at vinde pokaler til klubben. Det er ikke lykkes, og derfor har jeg taget den svære beslutning.”

Var du glad for at spille i Brøndby?
”Jeg har været i Brøndby i mange år, og det havde jeg ikke været, hvis jeg ikke kunne lide det.”

Hvilken klub vil du gerne spille for?
”Det er et godt spørgsmål. Jeg skal bruge de næste par uger til at finde ud af, hvad der er det rigtige for mig og min familie. Men jeg er meget positiv over de mange henvendelser, der er kommet.”

Hvem kan du bedst lide – Ronaldo eller Messi?
”Det må være Messi”

Vil du gerne spille sammen med Messi?
”Det har jeg jo engang sagt nej til – og nu er jeg nok for gammel til at spille i en klub som Barcelona”

Hvordan var det at spille i Liverpool?
”Jeg var meget glad for min tid i Liverpool. Det er sjældent, at en fodboldsspiller er ni år i samme klub, som jeg var i Liverpool – mange skifter klub, fordi de tror, at græsset er grønnere på den anden side, men det er det ikke altid.”

Vil du tilbage til Liverpool
”Nej, det er ikke planen”

Vil du spille for FCK?
”Det bliver heller ikke aktuelt.”

Vil du være træner?
”Nej, det kunne jeg ikke tænke mig. Jeg er glad for at spille fodbold, men jeg bryder mig ikke om det mediecirkus, der omgiver fodboldspillet, som forplanter sig fra klubberne, til trænerne og ned til spillerne på banen – det synes jeg ikke er særlig spændende.”

Hvor mange tatoveringer har du?
”Jeg plejer at sige, at jeg har én – den er bare meget stor.”

Hvad er den største oplevelse i din karriere?
”Det var en Champions League finale med Liverpool – desværre tabte vi en kamp, som vi burde have vundet, men det var en stor oplevelse.”

Hvad er din største oplevelse på landsholdet?
”Det er en stor ære at være anfører for det danske landshold – det er jeg meget stolt af.”


RETNINGSLINJER FOR MENTORER

Lær for Livet får løbende henvendelser fra mentorer om både praktiske ting vedr. mentorordningen såvel som arbejdet som mentor og samarbejdet med barnets voksne.

For at imødekomme informationsbehovet, er vi ved at opdatere vores hjemmeside, så den rummer flere informationer henvendt direkte til jer mentorer. Men inden da, har vi nedenfor samlet svar på en række ofte stillede spørgsmål:

Sociale medier
Lær for Livet fraråder, at man bliver venner med mentorbarnet på Facebook, da det kan medvirke til, at rollen som mentor bliver udvidet. Det vil sige, at barnet ønsker mere kontakt og dialog med mentor end det, mentor kan og vil bidrage med i relationen.

Billeder af Lær for Livets Learning Kids
Mange af børnene i Lær for Livet må ikke fotograferes, og det er derfor meget vigtigt, at du som mentor ikke deler billeder af barnet på fx sociale medier eller til nogen anden part.

Skal der deles billeder, skal der indhentes tilladelser fra barnets forældremyndighedsindehaver, og denne kan alene indhentes af Lær for Livet.

Kontakt Kommunikationschef Dorthe Pihl, hvis der er spørgsmål i denne forbindelse (dorthe@laerforlivet.dk).

Refusion ved kørsel
Mentorer der har over 40 km. sammenlagt til og fra deres mentorbarn, kan få refusion for den transport der er over 40 km. Bilag til denne refusion findes her.

Rådighedsbeløbet til udflugter og oplevelser med barnet
Hvert år afsætter Lær for Livet 1500 kr. til oplevelser for mentor og mentorbarn. Midlerne er tiltænkt udgifter, som mentor har i forbindelse med at opleve ting sammen med barnet – det kan være entreen til museums- eller biografbesøg, teatertur el. lign. Men også til at dække transporten i forbindelse med oplevelser med barnet.

Pengene er derimod ikke tiltænkt gaver til børnene i forbindelse med mærkedage. Det er op til jer, om I ønsker at give gaver af egen lomme.

Hvis du er i tvivl, er du meget velkommen til at kontakte projektkoordinator Michala Bjerregaard i Lær for Livet: michala@laerforlivet.dk.


REPORTAGE: MENTORUDDANNELSE

Den 16. til 17. januar 2016 holdt Lær for Livet uddannelsesweekend for nye mentorer i programmet. 32 mentorer mødte op på Hotel Radisson i Odense for at blive klædt på til mentorrollen.

Lørdag formiddag bød Lær for Livets programleder Stine Hamburger velkommen og præsenterede weekendens program. Hun understregede, at det i høj grad er de cirka 175 mentorer rundt om i landet, som fastholder og bygger oven på den gode udvikling, som børnene oplever på Learning Camp.

Al adfærd giver mening
Psykolog Sanne Linke Møller fortalte herefter om de udfordringer, man kan møde, når man starter som mentor i Lær for Livet. Det kan eksempelvis være afvisende eller hård modtagelse fra mentorbarnet, men som hun understregede: “Al adfærd giver mening – også den adfærd, der virker meningsløs”. Eksempelvis kan en grænsesøgende eller afvisende adfærd være en ubevidst strategi, som beskytter barnet mod at blive afvist eller såret.
Frustrationer eller forvirring omkring den type adfærd er et eksempel på et emne, man kan tage op ved supervisionerne, som Lær for Livet afholder for mentorgrupperne tre gange årligt. Det er netop her, man som mentor kan få vendt de tanker, man gør sig om mentorrollen.
Psykologen lagde vægt på, at mentoren skal være bevidst om zonen for nærmeste udvikling – altså det, som barnet vil kunne gennemføre med mentorens hjælp i dag, og måske gennemføre selv i morgen, fordi det er hér, der er mulighed for udvikling. Allervigtigst er dog relationen, for det er dén, som skal bære udviklingen. Den gode relation skabes gennem nærvær, tålmodighed og tillid og kommer forud for læringen.

Udsatte børn og læring
Susanne Aabrandt fortsatte dagen med et oplæg om intensive læringsforløb. Hun fortalte om “den gyldne formel”: faglig undervisning baseret på styrker, udvikling af personlige og sociale kompetencer samt pædagogiske principper i læringsmiljøerne. De tre faktorer kan give glæde ved læring – og det fører til læringslyst. Derudover handler det om at finde en balance mellem krav og støtte. “Positive følelser motiverer og skaber begejstring. Glade børn og unge lærer mere!”. Hun foreslog også, at man efter hver aftale med mentorbarnet hver især byder ind med “dagens guld”, anerkendelser osv. På den måde bliver hvert møde afsluttet på en god og konstruktiv måde.

Inden middagen var der mulighed for at deltage i en byrundtur. En stor del af mentorerne var med, og mens snakken gik ivrigt mellem de deltagende, slog vi vejen forbi H. C. Andersens hus og Brandts Klædefabrik. Udveksling af erfaringer og tanker mentorerne imellem fortsatte under middagen, som blev indtaget på hotellets restaurant.

Mentoren som forvandler
Skuespiller og foredragsholder Jens Arentzen afsluttede dagens program med et gribende og humoristisk foredrag om mentorens rolle som forvandler. Med afsæt i sin egen historie understregede han den betydning, som en mentor kan have for et anbragt barn. Han beskrev de tre ting, som for ham kendetegner en forvandler: han eller hun kommer uventet – eller spørger uventet, kan lide én og tror på, at man kan udvikles og forvandles. Han gjorde stort indtryk på mentorerne, som udtrykte stor begejstring for hans stærke fortælling.

Søndagen bød også på en masse viden og inspiration. Lær for Livets Stine Hamburger startede dagen med at uddybe mentorordningen og den forskning, som ligger bag programmet. Hun fortalte blandt andet, at anbragte børn ofte oplever mange skift, og at mentoren skiller sig ud som en kontinuerlig, frivillig person, som ønsker at bruge sin fritid med barnet.

Samarbejde mellem mentor og skole
Herefter fortalte Pernille Forup Stubkjær, afdelingsleder på Humlebæk Skole, og Lars Rasmussen, leder på Nivå Skole, om det gode møde mellem mentor og skole. De fik blandt andet mentorerne til at diskutere, hvordan man bedst kunne komme i dialog med mentorbarnets skole med henblik på at støtte barnets læring bedst muligt.
Derudover skelnede de mellem 4 lektietyper: træningslektier, færdiggørelseslektier, forberedelseslektier og uddybningslektier. Træningslektier er, når eleven træner et stof, som de allerede kender. Færdiggørelseslektier er, når eleven færdiggør en opgave, som de startede på i klassen. Forberedelseslektier er, når eleven arbejder med viden eller færdigheder, som han eller hun skal bruge til en senere lektion. Uddybningslektier er, når eleven arbejder med kendt stof, men på en ny måde – eksempelvis gennem spil, medier eller projekter. Det vil ofte være sidstnævnte, som mentoren hjælper med, selvom de andre typer selvfølgelig også kan være i spil.
(Husk, at du som mentor kan få gratis inspiration og hjælp til lektielæsningen på Alineas elevunivers.dk. Find adgangskoden i nyhedsbrevet eller i din mentorgruppe på Facebook)

Stine Hamburger afsluttede dagen, og mentorerne havde mulighed for at få svar på de sidste spørgsmål. Herefter sagde vi farvel og tak for denne gang, og mentorerne drog af sted for påbegynde eller fortsætte arbejdet med mentorbørnene med en fyldt rygsæk og ny inspiration.


GODE RÅD FRA CAMILLA GARFORT OG SUSANNE AABRANDT


I weekenden d. 5.-6. september inviterede Lær for Livet til introkursus for frivillige mentorer. 65 spændte og nysgerrige frivillige mødte op fra hele landet til information om det at være mentor for et anbragt barn. Blandt foredragsholderne var forfatter og ekspert i børns læse- og læringsstile, Susanne Aabrandt, og folkeskolelærer og Lær for Livet-mentor, Camilla Garfort.
Susanne Aabrandt og Camilla Garfort fremlagde hver i sær 5 bud på, hvordan man kan motivere sit barn til læring og lærelyst.



Camillas 5 gode råd:

1. Lav en dagsorden for barnet

2. Udarbejd en fejringsplan

3. Lyt til barnets behov
4. Vis interesse for barnet

5. Ros og anerkend



Som folkeskolelærer og mentor, er det Camilla Garforts erfaring, at mange børn har behov for en fast dagsorden, hvor man, som mentor og mentorbarn, bliver fortrolige med hinanden, og får skabt tydelige rammer for formålet med hvert møde. 
Ifølge Camilla Garfort er alle voksne barnets underviser. På det mentale plan gælder det om at skabe en ’aha-oplevelse’ for barnet, hvor barnet bliver bekræftet i, at han eller hun kan lære og udrette noget – at det rent faktisk nytter, hvis man anstrenger sig for at nå et mål. Fejringsplaner, som fx fælles udflugter, har i den forbindelse stor værdi, da barnet oplever at have opnået en forudbestemt målsætning.
 Helt grundlæggende, har barnets læringsproces mindst lige så stor værdi, som selve resultatet. Men at barnet oplever ros og anerkendelse gennem succesoplevelser i form af ny faglig viden og bekræftelse heraf, er kun med til at forstærke barnets fortsatte lærelyst.
 Mentorrollen handler i stor stil om evnen til at lytte. Lytte til barnets signaler, lytte til barnets behov og lytte til barnets interesser. Barnets faglige udvikling er overvejende betinget af mentorens grad af fleksibilitet og tilpasningsevne – ’Væk med bøgerne, hvis der er behov for det’. Undervisning forklædt som leg med fysiske øvelser og udfordringer, har lige så stor indvirkning på barnets motivation for aktiv læring som alt andet.


Yderligere inspiration til at motivere dit mentorbarn på en ny og anderledes måde:
 www.edufun.dk
, www.undervis.dk
 og find2learn (Gratis app, som kan findes i App Store eller Google Play)

Susannes 5 gode råd:
1. Find det rette vindue for barnets læring

2. Byg videre på de små sejre og succeser

3. Hjælp barnet med at bryde med dets fastlåste tankegang

4. Definér de gennemskuelige mål for barnet

5. Skab en udviklingskultur for barnet

Ifølge forfatter og fagkonsulent i True North, Susanne Aabrandt, giver lektier kun mening i forhold til forstærkning. Det vil sige, at lektielæsning og indlæring kun giver mening for barnet, når der er tale om styrkelsen og overbygningen af den forståelse og viden, som barnet i forvejen har.

Læsning og læring fungerer ligesom kondi. Som læse-rollemodel arbejder man for at ’træne’ barnets læsekondi og læsetræning gennem systematisk lektielæsning ved at bygge videre på barnets sejre og succeser. Hvis barnet læser ét kapitel i en bog, er næste målsætning at læse bogen fra omslag til omslag.
Lær barnet muligheden for den frie tanke. Som alle andre muskler, er tankens frihed en muskel, der skal trænes. Det gælder derfor i høj grad om for barnet at få skabt et udviklende tankesæt, hvor man som menneske selv kan bestemme, hvordan man vælger at respondere på udfordringer.

For at støtte den faglige udvikling, skal man definere de gennemskuelige mål over for barnet. Find ind til barnets karakterstyrker, og gør barnets læringspræferencer synlige over for barnet For barnet gælder det om at opnå fuld forståelse for en udfordring, hvor man i undervisningen af barnet starter fra basis og avancerer gradvist afhængig af barnets udviklingshastighed. Det er samtidig vigtigt, at både mentor og barnet opnår en forståelse af barnets udholdenhed, da der er grænser for, hvor meget barnet kan tage ind af gangen.

Som voksen handler det om at skabe en udviklingskultur over for barnet. Et fortroligt læringsunivers mellem voksen og barn, hvor barnet kan finde tryghed i forhold til udvikling. Gennem det læringsunivers, som barnet sammen med den voksne er blevet en del af, kan barnet udvikle sine faglige kompetencer, hvor den voksne kan skrue på forskellige parametre for at give barnet den bedste læring. Så snart det fortrolige bånd mellem barn og voksen er blevet etableret, kan den voksne tilpasse sin undervisning alt efter barnets læringsstil og færdigheder. Hvis barnet har brug en styrkelse af sine læsefærdigheder, kan den voksne gå ind og justere undervisningen, så den giver bedst mulig mening for barnet.


 MENTORPORTRÆTTER

Liv Gish
Alder: 35 år
Beskæftigelse: Forsker på DTU
Uddannelse: Ingeniør
Mentor for: En pige på 14 år

Hvorfor blev jeg mentor?
Drivkraften for mig var, at jeg kunne gøre en forskel for et andet menneske. Jeg er selv vokset op på Vesterbro og ved, at der findes mange dårligt stillede. Hvis de have fået en håndsrækning på et tidligere stadie, ville det så have hjulpet dem med at finde det gode liv? Jeg har også fået stor inspiration fra min lillebror, der selv er frivillig. Det, som et frivilligprojekt har betydet for ham, har fungeret som motivation for mig i forhold til at hjælpe et andet menneske.

Hvorfor beskæftiger jeg mig med frivillighed?
Jeg tror, det er vigtigt for et anbragte barn, at der kommer en ”neutral” person ind i ens liv. En udefrakommende person, som ikke er en del af det offentlig system, og som barnet kan opnå et fortroligt og uudtalt bånd med. En voksen, som barnet kan tale fortroligt med og stille de lidt sværere spørgsmål, som barnet ellers ikke ville stille til sin plejefamilie. Helt overordnet tror jeg på, at talent forpligter. Hvis man er god til noget, forpligter det at give det videre og hjælpe andre – særligt anbragte børn, der måske ikke får de samme chancer og muligheder, som deres skolekammerater. Med min uddannelse kan jeg hjælpe et barn, der indeholder samme værdier og begavelse, som jævnaldrende børn. Jeg har mulighed for at være rollemodel og vise barnet, at der findes mange andre ting man kan blive, end det fx plejeforældrene beskæftiger sig med.

Hvad skal man som mentor være opmærksom på?
Som mentor er det utroligt vigtigt at få opbygget en relation til barnet. Hvor meget og hvor lidt barnet så rykker sig i matematik eller i dansk, tror jeg er sekundært i første omgang. Jeg tror, forudsætningen for en udvikling af barnets faglige kompetencer er betinget af, at der eksisterer en vis fortrolighed, hvor vigtigheden af en-til-en relationen mellem barnet og mentoren har afgørende betydning for barnets grad af indlæring og læringslyst.
Tålmodighed, stabilitet og forståelse over for barnets behov har stor indflydelse, men det er samtidig vigtigt at have en stor rummelighed over for sig selv. Man skal som mentor også kunne rumme sin egen tvivl: ”Er jeg kvalificeret til at sidde her? ”, ”Hvad er det egentlig, jeg kan tilbyde barnet? ” På den måde følger der en stor portion ’egenreflektion’ og selvforståelse med i mentorforløbet. Hvis fx barnet trækker sig ind i sig selv, er det vigtigt at forholde sig i ro og være tålmodig og afventende. Det, at være mentor er helt klart et læringspunkt – ”Hvordan rummer jeg følelse af, at barnet afviser mig? ”, men det er bestemt det hele værd.

Jonas Henriksen

Alder: 24 år

Beskæftigelse: Lagerarbejder

Uddannelse: Lager og logistik
Mentor for: En dreng på 15 år


Hvorfor er jeg mentor?

Jeg blev kontaktet af en medarbejder fra Lær for Livet, som fortalte om projektet. Jeg lyttede og fandt projektet interessant og meldte mig straks som mentor-frivillig. Jeg er selv tidligere anbragt. Selvom jeg blev anbragt hos en kærlig plejefamilie allerede som 2-årig, kan jeg alligevel sætte mig ind i drengens tanker og følelser. Jeg havde det som barn svært i skolen, hvor min lærer typisk ville fortælle mig, at jeg ikke ville blive til noget. Nu er jeg færdiguddannet, og er selv blevet mentor. Hvis jeg kan videregive bare en brøkdel af min læring og erfaring til et andet anbragt barn, har det været det hele værd.


Hvad tænker jeg om at være mentor i forhold til frivillighed?

Et barn, der er blevet anbragt uden for det biologiske hjem, vil typisk have oplevet visse mængder af svigt i sit liv. Som anbragt barn er man utrolig følsom over for den virkelighed, at der er penge involveret, og at der derfor kan ligge en økonomisk bevæggrund for ens anbringelse. At der pludselig kommer en voksen-frivillig, der rent faktisk vil en uden økonomisk bagtanke og drivkraft, har vanvittig stor betydning.
Også på det venskabelige og sociale plan tror jeg, at mentorordningen har stor værdi. Men jeg tror også, at det er op til barnet selv at give udtryk for, hvornår han eller hun har lyst til og behov for at indgå i et nært og kammeratligt forhold. Hvis overhoved. Med mit mentorbarn gik der to timer fra vi mødtes ved plejefamiliens spisebord, til vi sad med Xbox-joysticket i hånden og talte om hans opvækst og biologiske familie.


Hvordan hjælper jeg mit mentorbarn?

Jeg hjælper med skoleopgaver, hvor jeg i vid udstrækning forsøger at danne ramme for lektielæsningen på baggrund af drengens interesse og sindsstemning. Hvis han en dag fx ikke er klar på at lave lektier, går vi en tur og måler afstande fra det ene område til det andet. Det er dog stadig vigtigt at have ambitioner på vegne af barnet. Som mentor er du den ”ven”, som går ved siden af barnet og forstår barnet, men som samtidig er villig til at gå foran barnet og stille de krav, der er nødvendige for at nå det ønskede mål. Når mit mentorbarn fortæller, at han vil være advokat, så er det mit job at tage hans ønske alvorligt og arbejde ud fra det.



Eske Schlosser 

Alder:
31 år

Beskæftigelse: Konsulent

Uddannelse: Cand. merc. International Business

Mentor for: En dreng på 13 år


Hvorfor er jeg mentor?

Jeg har i 12 år arbejdet frivilligt i en teaterforening, og har oplevet glæden ved, at alle arbejder sammen, fordi man har lyst. Ikke fordi man skal eller fordi man skal bruge pengene. Frivilligt arbejde har for mig altid virket naturligt. Og selvom man selvfølgelig gør det for en større sag og mod et større mål, har jeg også gjort det for at påvirke mig selv. Jeg forventer altid at lære nyt, udvide min horisont og møde nye mennesker. At blive mentor er helt nyt for mig. Mine bevæggrunde har været, at jeg gerne vil gøre noget for et eller flere børn, hvor jeg kan hjælpe med lektier, men også understøtte en person, der har allermest brug for det.


Hvorfor beskæftiger jeg mig med frivillighed?

Fordi det er givende at gøre noget, der udelukkende er drevet af lyst og ikke af penge. I forhold til Lær for Livet, er der flere aspekter i det. Jeg mener grundlæggende, at vi som enkeltpersoner og som samfund har et ansvar for at hjælpe hinanden, hvor vi kan. Og netop det, at barnet oplever, at nogen vil hjælpe dem, uden at få penge for det, kan virke stærkere end lektiehjælp og sagsbehandling, som det officielle samfund kan tilbyde. Jeg tror på, at frivillighed i nogle tilfælde nytter, men at det aldrig kan eller må erstatte den indsats en offentlig instans kan tilbyde. Frivillighed skal være en gave, som vi giver. Ikke en opgave vi får givet. I forhold til Lær for Livet fungerer det frivillige perfekt, fordi det er værdifuldt, at barnet oplever, at en voksen frivilligt har valgt dem til.


Hvad er mine forventninger som mentor?
Jeg har høje forventninger til mig selv. Det tror jeg, man bliver nødt til at have, når man siger ja til at arbejde med et andet menneske, på den måde, man gør i Lær for Livet. Ligesom jeg selvfølgelig har forventninger til de mennesker, der involverer sig i mit liv, og jeg i deres. Jeg har tænkt meget over, at jeg kommer som en fremmed person, der ”træder” ind i både plejebarn og –familiens liv og hjem. Det bliver en balancegang mellem at få et godt forhold og derved et godt samarbejde til plejefamilien, men uden at tage fokus fra, at jeg er der for barnets skyld. Men jeg tænker, at det nok skal gå.
Jeg antager altid to ting: At alle folk kan lide mig, når de møder mig, og at jeg er god til alting, inden jeg har prøvet det. Så jeg har en, måske utopisk, forventning om, at alt går glat fra dag et. Jeg har dog tænkt meget over, hvordan barnet reagerer på mig de første gange, jeg kommer. Og derudover, hvordan jeg finder den undervisningsform, der passer til barnet. Men jeg er ret overbevist om, at vi kommer til at få det sjovt.


 PORTRÆT AF HELEN

Den frivillige mentor er barnets faglige åndehul
Helen Lohmann er 27 år og mønsterbryder. Ved siden af jobbet som farmaceut er hun frivillig mentor for et anbragt barn. Helen er selv tidligere anbragt, og på Lær for Livets introkursus for nye mentorer, delte hun sin historie.

En følelse af afsavn
Som 6-årig kom Helen for første gang i aflastning hos en plejefamilie på en gård langt fra skole og venner. Som aflastningsbarn skulle hun, sammen med de 6 andre børn, der var anbragt samme sted, hjælpe til på plejefamiliens gård. Uløste opgaver på gården betød, at Helen måtte gå i seng uden aftensmad. Derfor var det svært at få tid til den daglige rutine med skolegang, lektielæsning og lejlighedsvise venindebesøg.

Jeg græd om natten i ren fortvivlelse over, at der ikke kom nogen udefra og tog mig væk. Skolen var for mig et og alt. Et frirum, hvor jeg kunne engagere mig i mit skolearbejde, og hvor alle turbulente tanker for en stund blev sekundære. Med en følelse af aldrig at være god nok og afholdt, drømte jeg om den dag, nogen kom forbi og tilbød mig den omsorg og sindsro, jeg manglede i mit liv.

Efter en barndom præget af mange relationsbrud og mangel på omsorg med anbringelse i den ene plejefamilie efter den anden, blev Helen som 16-årig tilknyttet en kærlig plejefamilie, hvor balancen mellem krav til uddannelse, kærlighed og nærhed skabte rammen for en tryggere ungdom. Den rette støtte og skolegang har medvirket til, at hun i dag kan kalde sig farmaceut med fast arbejde. Hun fremhæver også, at plejemorens søster, der var farmaceut, var med til at inspirere til valget af uddannelse.

Som mentor er du vigtig
Helen har nu i et halvt år været mentor for en anbragt pige på 15 år. Og som tidligere anbragt barn, kan Helen ikke understrege vigtigheden af den frivillige mentors rolle nok, da en mentor for hende, står som det ultimative åndehul og den ultimative mulighed for aktiv læring. 
En mentor ville have haft afgørende betydning for min faglige motivation. Vedkommende kunne have støttet mig i min faglige læring, og fortalt mig vigtigheden af at tage en uddannelse. Når man som jeg havde et turbulent forhold til min plejefamilie, så kom skolen i anden række. Hvis jeg havde haft en mentor, der ville hjælpe mig med mine lektier, så skulle jeg kun forholde mig til skolen og ikke den ensomhed og alle de frygtlige tanker, som jeg kæmpede med.

Barnet som business
Som anbragt barn er man ifølge Helen meget følsom over for det faktum, at der typisk er penge involveret i ens anbringelse. ”Som plejebarn ved man, at man er en forretning. Man er udmærket klar over, at det er en økonomisk gevinst for plejefamilien at tage en ind. Socialrådgiveren bliver betalt for at snakke med mig, og så brænder de ud efter tre måneder.” 

Helen fortæller, at det der har afgørende betydning, at der kommer en frivillig, der rent faktisk møder op af egen fri vilje og af rent og lyst hjerte. Særligt når man som anbragt har oplevet store mængder af svigt og tillidsbrud. ”Det, at der kommer et menneske frivilligt, fordi han eller hun gerne vil dig, der bliver hos dig og kommer igen, indtil der ikke er behov for det mere, har en utrolig høj værdi. Det er meget vigtigt, at barnet fornemmer, at man er der, fordi man rent faktisk vil barnet, og at man kommer igen og igen og igen,” siger hun.

Det fortrolige bånd
Som anbragt barn havde Helen ikke mulighed for at opleve det samme tætte og fortrolige bånd, som hun oplever med sit mentorbarn. ”Som mentor vurderer jeg, at den nære kontakt mellem mentor og barn er utrolig vigtig for barnets læring og lærelyst. Da mit mentorbarn blev flyttet fra specialklasse over i en almindelig klasse, gik hun fra at gå i klasse med fire til nu at modtage undervisning i et lokale med 30 børn. Hun føler sig ofte glemt, tingene går for hurtigt, og hun tør ikke spørge om hjælp. Når jeg sidder sammen med hende, kan jeg forklare tingene flere gange og på forskellige måder. Og jeg kan forklare det 100 gange uden, at det gør noget.

De gode råd som mentor
Bare klø på! Som mentor opfylder du den rolle og tilbyder den værdi, som mange anbragte børn desværre ofte går hele livet igennem uden at opnå. I rollen som mentor, har DU netop mulighed for at klæde barnet på og styre barnet mod det trygge voksenliv, hvor hjælp med skole og uddannelse vil give den største følelse af normalitet og tilhør“.

Som tidligere anbragt og som mentor vurderer Helen, at man bør være særlig opmærksom på følgende punkter:
* Skab succesoplevelser for barnet – vis barnet, at det rent faktisk kan lykkes gennem flid.
* Giv ikke op på barnet – vis barnet, at du vil det og kommer igen og igen.
* Den gode proces mod det ønskede mål er mindst lige så vigtigt som selve resultatet.


DERFOR ER MENTORARBEJDET SÅ VIGTIGT: 
“LÆRING KOMBINERET MED OMSORG ER NØGLEN TIL SUCCES.” 

Kuno Sørensen, Psykolog og Senior Rådgiver i Red Barnet 
 Medlem af Lær for Livets Advisory Board 

af Nanna Mia Fobian 

I Lær for Livet arbejder man på at skabe bedre læringsvilkår for anbragte børn. Undersøgelser viser nemlig, at børn som ikke bor hos deres biologiske forældre, klarer sig dårligere i skolen end deres skolekammerater. Og det er der en naturlig grund til, forklarer psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet.

”Anbragte børn har ofte dårlige erfaringer med deres nære omsorgspersoner, altså mor og far. De mangler stabile voksne, som kan hjælpe med lektier og i øvrigt tage hånd om barnet. Børnene har et mylder af tanker og bekymringer om, hvorfor de er anbragte. Derfor kan de ikke magte skolearbejdet på lige fod med andre børn,” siger Kuno Sørensen.

En fortrolig voksen
Kuno Sørensen peger på, at Lær for Livet kan give børnene intense oplevelser med massiv voksenopmærksomhed og voksenkontakt.

“Programmet sætter rammerne for indlæring, fordi man via Learning Camps og via mentorordningen kombinerer omsorg og faglig læring. Barnet får en mentor, der kommer udefra

med friske øje og lægger øre til barnet og den måde, barnet ser virkeligheden på. Lige pludselig har barnet en fortrolig voksen, som ikke er filtret ind i hverdagsproblemerne – det har rigtig stor værdi for barnet,” 
siger Kuno Sørensen.

Vi udvikler os kun gennem relationer med andre mennesker
Ifølge Kuno Sørensen skal vi have et andet menneske at være sammen med, for at kunne udvikle os. At være alene føles meningsløst for os, fordi vi ikke har nogen at gøre ting sammen med og gøre ting for. Med en mentor har barnet mulighed for at indgå i en sund relation med en voksen, ud over dem, som barnet har på sit anbringelsessted.

“Når barnet kan mærke, at den voksne bliver begejstret i det sekund et regnestykke lykkes, så bliver barnet også begejstret for succesoplevelsen. Anerkendelse og ros fra den voksne har rigtig stor værdi for barnet. Så det, at man kombinerer læring med omsorg og opmærksomhed i en stabil relation, er nøglen til børns udvikling. Kombinationen af disse faktorer skal være til stede, hvis et barn skal klare sig godt socialt og fagligt,” understreger Kuno Sørensen. 

Ekstra ressource for plejefamilierne 
Mentorordningen giver ikke kun værdi for barnet, men også plejefamilierne får tilført en ekstra ressource.

“I rigtig mange tilfælde er mentor og plejeforældre dygtige til at arbejde sammen om barnet. På denne måde føres ressourcerne tilbage til det sted, hvor børnene har deres hverdag. Og det er rigtig vigtigt,” afslutter Kuno Sørensen.

Kuno Sørensen glæder sig over det gode arbejde, som de mange mentorer udfører. Han håber, at endnu flere børn får en mentor og lærer for livet. 

 


FEM TIPS TIL AKTIVITETER MED DIT MENTORBARN
SKATTEJAGT, NORDSØ OCENARIET OG HARRY POTTER

Dorthe er uddannet lærer, bor i Hals i Nordjylland og startede som mentor i Lær for Livet i foråret 2015. Hun deler her et par god tip til aktiviteter, hun laver med sit mentorbarn.

Tip 1: Skattejagt (geocaching) 
Dorthes mentorbarn er en rigtig fodbolddreng, og det er en interesse, som han dyrker med sin plejefamilie. For at give ham nye input, har hans mentor, Dorthe, inviteret ham på en skattejagt – også kendt som geocaching – i Hou Skov. Dorthe fortæller at, skattejagten gik forrygende. Det var barnet selv, der styrede navigationen ved at taste koordinaterne ind på IPaden. Og han fandt skattene. Til Dorthes store overraskelse og glæde blev han helt bidt af navigationen og han kunne næsten ikke slippe legen og læringen igen. På turen fik de også rig mulighed for en snak om de ting, de mødte undervejs. For eksempel resterne af et dødt rådyr. Det var en super hyggelig dag for både mentorbarn og mentor, og ideen er hermed givet videre. 

Tip 2: Dyrekort 
Saml dyrekort fra Føtex, og snak om dyrerne på kortene. Fortsæt snakken om, hvor dyrerne lever, og hvad de spiser. 

Tip 3: Harry Potter 
Mentorbarnet læser et kapitel for Dorthe i den bog, som han læser for tiden. Bagefter læser Dorthe et kapitel af Harry Potter for ham, mens han sidder og tegner. Vælg en bog, som interesserer dit mentorbarn, og skab en hyggelig stemning f.eks. med boller og saft. 

Tip 4: Nordsø Ocenariet 
Oplev Nordsø Ocenariet I Hirtshals, hvor i kan se nogle af fiskene fra dyrekortene i virkeligheden. I kan også bare gå på opdagelse i Ocenariet, og opleve livet under vandet. I bliver med garanti endnu klogere på fisk og havdyr. 

Tip 5: Aalborg, Odense eller København Zoo
Besøg et af landets mange zoologiske haver. Både Aalborg, Odense og Københavns Zoo er helt klart et besøg værd. Her kommer I helt tæt på verdens dyr, store som små.

Vil du have mere inspiration til jeres egne ture og aktiviteter? 

Så følg med i nyhedsbrevet, hvor vi løbende bringer inspiration og gode tips fra dine mentorkollegaer.