Seks år og 15 camps er der gået siden lærer Rasmus Dige første gang var på to ugers sommer-camp med Lær for Livet. Her fik han øjnene op for, hvor meget man kan rykke børn fagligt og personligt, når man møder dem med åbenhed og oprigtig interesse. Erfaringen fra camp bruger han i sin dagligdag som folkeskolelærer.
Et smil er den korteste vej mellem to mennesker, siger man. Den læresætning bruger 33-årige Rasmus Dige i sin dagligdag som folkeskolelærer. Han både smiler og hilser på alle de børn, han møder på skolens gange, og når han starter en ny klasse op, bruger han de første måneder på at skabe en god relation til børnene og et trygt fællesskab i klassen. Når børnene føler sig trygge, er det nemlig meget nemmere at arbejde med det faglige samt inddrage deres interesser i og udenfor undervisningen, oplever Rasmus.
”Hvis børnene kan mærke, at du gerne vil dem, så vil de også gerne dig. Og når du skaber et trygt miljø i klassen, så er det nemmere for børnene at lære,” fortæller Rasmus Dige, som har en utraditionel vej ind i den danske folkeskole.
Med en bachelor i drama og en kandidat i pædagogisk sociologi blev Rasmus i 2015 opmærksom på Teach First Danmarks graduate-program, hvor man arbejder fuldtid som folkeskolelærer sideløbende med, at man tager en meritlæreruddannelse fx Københavns Professionshøjskole eller Professionshøjskolen Absalon. Og det var gennem Teach First Danmark, at Rasmus blev introduceret for Lær for Livet.
Kæmper for en fælles sag
Som en del af sit toårige graduate-program i Teach First Danmark var Rasmus Dige med på en to ugers camp med Lær for Livet i 2015. Det skulle blive den første af mange, både korte og lange camps for Rasmus. Først og fremmest for at følge de børn, som han første gang mødte i 2015, men også for at være med til at give udsatte børn bedre kort på hånden i forhold til deres skolegang, men også deres tro på egne evner.
”Camp-fællesskabet giver meget, . Det er fedt at vi alle kæmper for en fælles sag. På camp er der mere tid til leg, læring og bevægelse, og det fedt at vise børnene, hvordan undervisning også kan være. Og når man er sammen døgnet rundt, så danner man relationer, som man gerne vil bygge videre på,” fortæller Rasmus og fortsætter;
”I dag kan jeg se på de børn, jeg har fulgt, hvor meget mod, de har fået på at tage en ungdomsuddannelse.”
En del af forklaringen, vurderer Rasmus, ligger i den pædagogiske tilgang, som de voksne møder børnene med.
”På camp møder vi børnene med en anerkendende og mentaliserende tilgang, hvor vi ser bag om børnenes adfærd. Vi skælder ikke ud, og vi får virkelig gode værktøjer til at håndtere konflikter. Vi danner relationer med børnene, fordi vi også spiller rundbold, spiser aftensmad og putter børnene. De trygge relationer er guld værd, når vi laver dansk og matematik.”
Læring fra camp til dagligdagen i skolen
Erfaringerne og den pædagogiske tilgang, bruger han i sit daglige arbejde i folkeskolen.
”Ressourcerne på camp er jo selvfølgelig noget helt andet, fordi vi er flere voksne – både lærere og socialpædagoger, så vi kan gribe børnene, der jo alle sammen enten kæmper med det faglige eller det sociale, eller begge dele. Men jeg kan trække på læringsmetoderne og den pædagogiske tilgang med mentalisering og ”Growth Mindset/Det åbne tankesæt” i mit arbejde i skolen,” forklarer Rasmus og fortsætter;
”Jeg bruger tankerne bag det ”åbne tankesæt”, der handler om at se læring som en proces – og at hvis der er noget man ikke kan, så kan man sætte ”endnu” bagved. Det viser, at der er en vej. Mange af mine elever har oplevet nederlag i skolen. Derfor bruger jeg det åbne tankesæt for at åbne deres tilgang til læring og jeg arbejder med at styrke klassefællesskabet, så vi får et trygt miljø at lære i.”
Gode erfaringer fra Corona
Når Rasmus skal give sit bud på, hvordan flere udsatte børn kan få den rette hjælp i folkeskolen, trækker han på sine erfaringer fra corona-undervisningen. Der var friere rammer til at tilrettelægge dagen, og var så der bedre tid til fordybelse og flere ressourcer.
”Da vi kom tilbage efter corona-nedlukningen var der færre lærerskift og lektioner i løbet af en skoledag. Vi kunne ofte være to lærere i vores faste klasser fra kl. 9-14, hvor vi supplerede hinanden. Det betød, at vi kunne observere nogle ting blandt børnene og hjælpe flere, mens den anden underviste. Normalt oplever børnene mange skift på en skoledag, så de nemt kan miste fordybelsen. Derfor fungerede det godt, at vi havde mulighed for at planlægge fagdage med plads til fordybelse i forskellige emner og kombinere det med udeundervisning og bevægelse,” forklarer Rasmus.
Øvelse: Skab et trygt læringsrum
Umiddelbart kan Rasmus’ akademiske baggrund i dramastudiet forekomme langt fra hverdagen i folkeskolen, men faktisk trækker Rasmus meget på det dramapædagogiske, når hans skal skabe et trygt læringsrum. Fx i form af rollespil ud fra det, som eleverne har læst, eller læseteater, hvor eleverne får forskellige roller, når de læser højt.
”Jeg giver eleverne forskellige roller, når vi læser i klassen. En læser højt – måske er der flere karakterer og så læser man replikker op, og en skriver stikord – og en anden genfortæller. Så er alle aktive i processen og man bliver en mere opmærksom og nærværende lytter.”
Derudover trækker Rasmus på de mange fællesskabende tillidsøvelser, han lærte på studiet og fra sin tid med amatørteater.
”Drama handler om selvværd, mod og fællesskab. Man har brug for nogen at spille sammen med for at gøre hinanden stærke.”
Bliv lærer på camp
Hvis du er blevet nysgerrig på at komme med på camp, og er du lærer eller socialpædagog, så har du chancen for at komme med på en af Lær for Livets weekend-camps eller i efterårsferien.
Læs mere i stillingsopslaget her: Bliv campmedarbejder | Vær med | Lær for Livet – Klik her og læs mere (laerforlivet.dk)
Flere nyheder