Børn, der er anbragt uden for hjemmet eller bor hjemme med foranstaltninger, savner ofte hjælp med lektierne og en støttende voksenven. Begge behov kan blive indfriet i en god relation til en frivillig mentor. Derfor er mentorskab en central del af det samlede tilbud i Lær for Livet, der med stor grundighed vælger en mentor, der passer godt til det enkelte barn, og støtter tæt op om relationen undervejs. Det forklarer programleder for frivillige i Lær for Livet Kristine Bang Andreasen.
– Vores mentorprogram er særligt ved at bygge på veldokumenterede internationale erfaringer om, hvordan mentorbarn og mentor opnår en tryg og langvarig relation til størst mulig gavn for barnet. Ud fra den evidens arbejder vi systematisk og intensivt med vores mentorer, både før de får et mentorbarn, og mens mentorskabet pågår.
Et barn i Lær for Livet har en mentor i op til seks år, hvilket er et unikt langt mentorskab, både i dansk og i international sammenhæng, fortæller Kristine Bang Andreasen. Det er det klare indtryk fra samtaler med både børn, forældre og mentorer, at den langvarige og jævnlige kontakt med en voksen ven, der stil[1]ler sig til rådighed frivilligt, har en afgørende positiv betydning for mange børn. Mentoren bliver ofte en vigtig person i barnets liv, som både yder konkret hjælp til lektierne og tror på barnet både fagligt og menneskeligt, så det opnår større selvværd i forhold til blandt andet skole og uddannelse.
– Mange anbragte og udsatte børn har den udfordring, at deres omgivelser har lave forventninger til, hvad de kan. Det kan en mentor ændre på. En mentor i Lær for Livet har som sin fornemste opgave at være en betydningsfuld voksen, der tror på barnet fagligt og som menneske. Den opgave klæder vi vores
mentorer omhyggeligt på til, siger Kristine Bang Andreasen.
Grundigt valg af mentorer
I starten af et Lær for Livet-mentorskab er der mest fokus på det fagfaglige: Mentor hjælper barnet i fag som dansk og matematik. Som mentorskabet skrider frem, breder samværet sig typisk mere og mere ud, og mange mentorer er også sammen med barnet om andre ting, som styrker barnets selvværd, trivsel og lyst til at gå tilbage i skolen og lære mere.
Fordi mentorskabet kan få så positiv indvirkning på barnets liv, lægger Lær for Livet mange ressourcer i at udvælge og ud[1]danne mentorer, så de kan løfte det store ansvar, det er at være mentor for et barn, som typisk ikke er forvænt med voksne, de kan regne med. Det barn tager ikke altid imod sin mentor med åbne arme – nogle gange snarere med armene over kors. At blive mødt på den måde må en mentor ikke blive skræmt af.
– Vi har meget grundige samtaler med potentielle mentorer. De skal vide, at det ikke er en badeferie. De skal være stabile og vedholdende og dukke op – også når det regner, eller relationen til barnet er svær.
Det er derfor også et krav, at de hviler godt i sig selv. Anbragte og udsatte børn er vant til at scanne voksne og reagerer med afvisning, hvis de eksempelvis mærker tvivl og usikkerhed.
– En mentor hos os må ikke være for skrøbelig som menneske og skal have stor robusthed i forhold til at tåle afvisninger fra deres mentorbarn, fortæller Kristine Bang Andreasen.
Derfor stiller Lær for Livet en række formelle krav til alle sine mentorer som desuden skal igennem en ret omfattende godkendelsesproces. En del af denne er et grundigt interview hjemme hos mentorkandidaten, som bliver vurderet ud fra ni kompetencer, Lær for Livet med belæg i international forskning har defineret som særligt vigtige for at være en god mentor for et barn, der er anbragt eller med foranstaltninger. En af ni kompetencer er at kunne lytte. Ud fra interviewet matcher Lær for Livet de bedst egnede mentorer med et barn. Mentorerne deltager herefter i en uddannelsesweekend.
– Det er en relativt lang proces at blive mentor, og nogle kandidater falder fra undervejs. Tilbage er de, der virkelig vil og kan være mentorer inden for de rammer, som vi ud fra forskning og evalueringer ved er de bedst mulige, siger Kristine Bang Andreasen.
Lær for Livet inddrager løbende ny international viden om mentorskaber. Blandt andet fra USA, der i årtier har haft mentorordninger for udsatte børn og målt resultaterne. Lær for Livet er også del af et europæisk netværk for aktører, der arbejder med mentorskab. Netværket deler ny viden om mange aspekter af mentorordninger, fx screening af kandidater, som Lær for Livet derefter bearbejder og bruger i sit samarbejde med mentorerne.
Sparring og support
At finde den bedst egnede mentor til hvert barn er et puslespil, som Lær for Livet lægger med stor grundighed, og lige fra det første møde med sit mentorbarn har en mentor adgang til forskellige former for hjælp til opgaven. Mentor får tre årlige sparringer med psykologer, efteruddannelse, sparring med andre mentorer, og en mentor kan til hver en tid ringe til Lær for Livets support og få råd og vejledning.
– Vi er optaget af, at vores mentorer ikke oplever at stå alene i svære situationer. Vi ved fra forskningen, at hvis en mentor føler sig utilstrækkelig og alene, så kan det få mentor til at give op, så det bruger vi stor energi på at forebygge, siger Kristine Bang Andreasen.
En mentor kan eksempelvis føle sig utilstrækkelig og være fristet til at opgive, hvis mentorbarnet har meget svært ved at huske, hvad mentor har øvet med barnet mange gange. I sådan en situation har Lær for Livet erfaret, at sparring med andre mentorer kan være nyttig, og det er også vigtigt, at mentor bliver mindet om, at børn, som har været udsat for tidligt omsorgssvigt, ofte har indlæringsvanskeligheder, og at dét kan være forklaringen på, at barnet ikke rykker sig fagligt – at men[1]tor måske gør det rigtige, men blot skal være mere tålmodig.
Som mentor i Lær for Livet forpligter man sig i mindst 18 måneder og kan være mentor for samme barn i alle seks år, barnet er med i Lær For Livet. I praksis har det vist sig, at nogle mentorskaber ikke holder så længe. Nogle børn har brug for at skifte mentor undervejs, eksempelvis hvis de skal flytte eller udvikler sig på en måde, så de får behov for en anden type mentor eller et andet tilbud end Lær for Livet. Det forekommer også, men sjældnere, at mentorer vælger at stoppe mentorskabet. Omvendt er der tegn på, at mentorskaber, der løber ud over de første 18 måneder, fortsætter relativt længe både formelt og uformelt. I mentorskaber, der stopper på grund af eksempelvis flytning, vil barnet i en del tilfælde stadig føle, at det i den tidligere mentor har en voksen ven, som kan kontaktes ved behov, fortæller Kristine Bang Andreasen.
Begge får noget ud af relationen
Mentorer bliver ikke betalt for deres indsats, og det er en meget vigtig præmis for relationen, da en del mentorbørn mest omgås voksne, som er professionelle og får løn for at være sammen
med dem. Mentor er et voksent menneske, der prioriterer samværet af egen fri vilje og ulønnet. Men faktisk har det vist sig, at også mentorerne får et stort udbytte af relationen, forklarer Kristine Bang Andreasen:
– Nogle bliver mentorer i Lær for Livet, fordi ”jeg ville ønske, at der havde været en mentor for mig engang”. Andre fordi ”jeg skylder at give noget tilbage, fordi jeg selv som barn havde gode voksne”. Fælles er ønsket om at give. Vores mentorer er ikke optaget af, hvad de får, men undervejs i mentorskabet opdager mange at få mindst lige så meget, som de giver. Det er en win-win-relation. Regnskabet går i plus for alle.
Hun ser ofte, at mentorer i Lær for Livet oplever en stor glæde ved at være relevant og får en dybere viden om sig selv og det at indgå i relationer, som gavner dem også i andre af livets forhold:
– Mentor får trænet både relationskompetencer, forandringsvillighed og evnen til at være autentisk – og giver samtidig et barn et kærligt skub hen imod en uddannelse, som det barn ofte ellers ikke vil få, siger Kristine Bang Andreasen.
Der bliver ikke udleveret en manual til Lær for Livets mentorer, og de får heller ikke ”en sagsmappe” på barnet, kun nødvendig viden. Kontakten mellem mentor og barn starter med, at barnet får et brev fra sin nye mentor, hvor mentor skriver lidt om sig selv som menneske og medsender et foto. For eksempel: ”Hej. Jeg hedder Simon, jeg elsker lasagne og er FCK-fan”.
Mentor og barn udfylder selv rammerne, men Lær for Livet er hele tiden til rådighed på sidelinjen – både med gode råd og med forventninger til mentor om, at mentorskabet skal være en udviklende relation for barnet; og da barnet udvikler sig på meget i de år, de er med i Lær for Livet, skal mentor udvikle sig
med:
– Efterhånden som mentorbarnet bliver ældre, skal mentor være i stand til at bruge andre dele af sin ”værktøjskasse”; det gælder både fagligt, fx at løse ligninger, og i forhold til at give den form for støtte, et større barn behøver, siger Kristine Bang Andreasen.
Værn om frivilligheden
Det kan lyde krævende at være en god mentor, men i praksis behøver det ikke at være så vanskeligt, understreger hun:
– Læs bøger sammen med barnet, lov aldrig noget, du ikke kan holde, og vær meget forsigtig med at bruge ironi, lyder hendes tre vigtigste råd. En mentor skal vide, at han eller hun på den ene side er en potentielt meget værdifuld voksen i barnets liv, men at der på den anden side er mange andre gode kræfter omkring barnet. Derfor behøver det ikke at være et problem, hvis det tager lidt tid at etablere en tæt relation.
– I vores uddannelse af mentorer gør vi meget ud af, at det kan tage et år, før mentor er en selvfølge i barnets liv. At arbejde med relationer tager tid, og de her børn er vant til mange voksne med omsorgsopgaver over for dem. Det tager tid for barnet at forstå og stole på, at mentoren kun kommer, fordi han eller hun har lyst og godt vil have, at barnet bliver god i skolen.
Lær for Livet arbejder ud fra, at der skal være et godt samarbejde mellem mentor og de øvrige aktører omkring børnene.
Forventningerne til samarbejdet skal være nøje afstemt, så de fagprofessionelle forstår, at mentor er en frivillig, og at netop dét har stor værdi, understreger Kristine Bang Andreasen:
– De øvrige aktører omkring barnet kan få et fantastisk samarbejde med en mentor, når de forstår, at mentorer ikke kan og skal styres, for så forsvinder det unikke. Mentorbørn har så få af den type relationer, hvor det kan øve sig i at være sammen med en anden uden et bestemt formål, så det må ikke gå tabt i samarbejdets navn.
Flere nyheder