Lær for Livets perspektiv på ”Børnene Først”

Lær for Livet ser mange gode takter i regeringens ambitiøse reformudspil ”Børnene Først”. Det er tydeligt, at der er blevet lyttet til børnene og bliver sat fokus på børns rettigheder. Næste skridt er at sætte fokus på sikre en god og stabil skolegang til udsatte børn.

Mere stabilitet og kvalitet i anbringelserne, flere rettigheder til børn i forhold til at blive inddraget og få partsstatus i egen sag og bedre overgang til voksenlivet er vigtige initiativer i Regeringens udspil ”Børnene Først”.

”I Lær for Livet vil vi gerne anerkende det meget ambitiøse udspil, regeringen kommer med. Vi kan se, at der i høj grad er blevet lyttet til børnene og deres gode råd. Vi ser udspillet som et vigtigt første skridt for at skabe bedre børneliv og dermed voksenliv for udsatte børn og unge i Danmark,” udtaler Lær for Livets direktør Illa Westrup Stephensen.

Nedenfor følger Lær for Livets holdning til udvalgte dele af reformudspillet.

Behov for ambitioner for udsatte børn og unges skolegang
Regeringen skriver i udspillet, at alt ikke kan rummes i et udspil. Lær for Livets direktør appellerer dog til, at der i de kommende forhandlinger bliver sat yderligere fokus på anbragte og udsatte børns skolegang.

”I Lær for Livet deler vi reformens ambitioner om at gøre op med de ulige vilkår og betingelser, som alt for mange børn stadig vokser op med, og som følger dem ind i voksenlivet. Men vi ved også, at en god skolegang er en helt afgørende faktor for at skabe sig et godt voksenliv uden arbejdsløshed, hjemløshed, sygdom, kriminalitet og misbrug, udtaler direktør Illa Westrup Stephensen.

Direktør Illa Westrup Stephensen peger på, at regeringens forslag om at give de anbragte unge ekstra tid til at gennemføre en ungdomsuddannelse er et godt redskab i værktøjskassen. Det samme er ambitionerne om at øge læringsmiljøet på anbringelsesstederne. Men direktøren savner mere konkrete initiativer og højere ambitioner for anbragte og udsatte børns skolegang.

”Regeringen slår på tromme for en tidlig indsats, der sætter børnene først. Men en tidlig, forebyggende indsats indebærer også en tidlig skoleindsats. I dag gennemfører under halvdelen af de anbragte Folkeskolens Afgangseksamen. Det er simpelthen ikke godt nok, og det hægter alt for mange børn af tidligt i livet,” siger direktøren.

Efter knapt otte års arbejde med at styrke anbragte børns læring, er det Lær for Livets erfaring, at anbragte børn på grund af deres ustabile opvækst, typisk har behov for ekstra støtte til deres faglige, sociale og personlige udvikling.

”Vi savner derfor konkrete forslag til, hvordan man kan støtte denne børnegruppe i deres skolegang,” siger Illa Westrup Stephensen.

Plads til ikke-betalte relationer
Lær for Livets direktør kvitterer samtidig for regeringens fokus på behovet for ikke-betalte relationer i anbragte børns liv. Regeringen foreslår at tilbyde børn, der er anbragt på en institution, muligheden for at få en frivillig venskabsfamilie.

”Vi ved, at anbragte børn har et meget begrænset netværk og få rollemodeller – derfor er forslaget om venskabsfamilier til institutions-anbragte virkelig positivt. Men 80 procent af de anbragte børn bor i plejefamilier, og de bør også få muligheden for at knytte bånd til en frivillig voksen, og der kan civilsamfundet spille en central rolle – fx i form af frivillige mentorordninger,” siger direktøren.

Læs her om unge fra Lær for Livets møde med statsminister Mette Frederiksen og socialminister Astrid Krag.

Her kan du læse om, hvordan udspillet afspejler de ti gode råd, som unge fra Lær for Livet skrev i en kronik i Politiken i 2019.

 

 

Flere nyheder