Kan man lære noget midt i en byge af vandballoner? Ja, hvis man spørger campmedarbejder Oliver V. Bagersted. For ham er camp med Lær for Livet et sted, hvor leg, relationer og fællesskab er selve fundamentet for læring.
På en uges camp med Lær for Livet i sommerferien 2025 oplevede Oliver et øjeblik, der satte sig fast. En morgen blev der under morgensamlingen læst en seddel op fra den røde postkasse, hvor alle kan indsende forslag, udfordringer eller ønsker. På en seddel stod der, at alle skulle rotte sig sammen mod Oliver i den kommende vandkamp.
Klip til dagen efter, hvor Oliver stod midt på græsset, parat til at starte kampen. Da han talte ned og sagde ”start!”, gik det op for ham, at både børn og voksne havde samlet sig i en cirkel omkring ham. Før han kunne reagere, var han gennemblødt af vand.
”Det har virkelig sat sig i mig på den mest positive måde, fordi det var så tydeligt for mig, at jeg ikke alene havde gjort et godt stykke arbejde med børnene for, at de følte sig trygge ved mig, men også, at vi voksne havde fået skabt så godt et fundament på camp, at det var muligt at samle størstedelen af campens børn og lave en aktivitet, hvor alle børn grinede og hyggede sig,” fortæller Oliver, der til daglig arbejder som underviser og klasselærer i en indskolingsklasse på et dagbehandlingstilbud. Oliver blev cand.mag. i filosofi og historie i 2019 og afslutter til sommer sin læreruddannelse.
Vejen tilbage
Det var langt fra givet, at Oliver skulle vende tilbage på camp igen og igen. Hans deltagelse på sin første sommercamp i 2020 endte med, at han måtte tage hjem før tid.
”Jeg måtte tage hjem fra min første camp. Jeg havde ikke kompetencerne, og jeg følte mig ikke god nok,” siger han.
For mange ville det have været afslutningen. Men Oliver besluttede at prøve igen. Han vendte derfor tilbage i 2022, og siden da har han været fast medarbejder på stort set alle camps. Erfaringen har udviklet både hans faglige og personlige kompetencer, som han i dag bruger i sit arbejde som lærer.
”Lær for Livet har uden tvivl været min største ressource inden for læring på specialområdet. Efter mange camps, støtte og opbakning fra ledelse og andre campmedarbejdere, har jeg udviklet mig enormt meget. Det er uden tvivl Lær for Livets skyld, at jeg arbejder, hvor jeg gør nu og uden Lær for Livet, ville jeg absolut ikke have haft de kompetencer inden for specialpædagogikken, som jeg har i dag.”
Relationer i centrum
For Oliver er relationen selve kernen i arbejdet på camp. Han beskriver camp som et sted, hvor relationer bygges både i de små dagligdagsøjeblikke og gennem de store fælles oplevelser. Det handler ikke kun om at være til stede for de børn, han underviser, men om at skabe en kultur, hvor alle føler sig set og mødt. Det kan være med en anerkendende camp highfive, når man går forbi hinanden på gangen, eller ved at huske børnenes navne.
Han oplever, at relationerne kan forandre meget på kort tid. Et af de øjeblikke, der har gjort størst indtryk på ham, var mødet med et barn, som tidligere havde fået angstanfald og trukket sig fra fællesskabet på camp:
”Jeg så samme barn på en temacamp kort tid efter, hvor barnet var med i aktiviteterne hele dagen og sluttede camp af med at sidde smilende og fortælle en voksen om, hvordan det gik og hvor godt barnet havde det. Her kunne jeg virkelig se, hvor stor en forskel vi i Lær for Livet gør for børn og unge, selv på kort sigt,” siger Oliver.
For Oliver blev oplevelsen et tydeligt bevis på, hvor hurtigt et barn kan blomstre, når de oplever at blive mødt i trygge rammer.
En dag på camp med Oliver
En typisk dag starter tidligt. Oliver står op ved 6.30-6.45, vækker sin “zone”. Zonen består af en fast gruppe af voksne og børn gennem en hel camp. Zonen går til morgenmad, hvor der småsnakkes om dagen og udveksles morgenkram mellem både børn og voksne.
Resten af dagen byder på morgensamling, dans, fælleslæsning af skønlitteratur i små grupper, undervisning i dansk og matematik, måltider, aktiviteter, personlig læring og til sidst “zonetid”, hvor dagens oplevelser bliver vendt og til sidst puttetid.
Morgensamlingen kan ofte være præget af uro, men når camp-dansen går i gang, sker der noget særligt. Børn, der først stod helt stille, tør pludselig bevæge sig med de andre børn og voksne, og gradvist løfter hele hallen sig i dans.
Undervisningen er et af de tidspunkter på dagen, Oliver sætter allermest pris på. Han brænder for at gøre læring legende og levende. På en af de seneste camps underviste han i dansk:
”Vi var både udenfor for at tage billeder af substantiver, adjektiver og verber og lave “Bogstav Bingo”. Alt sammen noget, hvor der er større fokus på at give børnene nogle succesoplevelser med læring frem for at have strengt fokus på en læreplan.”
For Oliver er det nemlig de små succesoplevelser, der er afgørende. Når et barn, der ellers sjældent rækker hånden op, pludselig jubler over at finde det rigtige ord, betyder det mere end et korrekt svar i bogen.
Når aftenen går på hæld, og børnene sover, samles medarbejderne til aftenmøde, hvor de deler erfaringer, tips og sjove anekdoter fra dagen. Oliver fremhæver, at dette fællesskab blandt voksne er lige så vigtigt som selve arbejdet med børnene.
”Det er så unikt, at folk bruger deres ferie og weekender på at være her. Og alligevel er energien så høj,” siger han.
Oliver beskrives af folk på camp som glad, omsorgsfuld og energisk. Selv beskriver han sig med denne emoji: ”🤪 Nok mest fordi jeg simpelthen ikke kan administrere at være seriøs, når det kommer til mit arbejde på camp. For mig er camp et frirum for både børn og voksne, hvor de kan få lov at skabe gode oplevelser.”
For ham er camp et sted, hvor leg og læring går hånd i hånd, hvor man kan fejle uden frygt, og hvor børnene oplever succeser i trygge rammer.
Tilbage til vandkampen
Vandkampen blev for Oliver et symbol på, hvad Lær for Livets camp handler om: leg og læring, med fokus på tillid og tryghed. Camp viser ham, hvordan børn og voksne kan mødes i et fællesskab, hvor man tør prøve, fejle, og vigtigst af alt; grine sammen.
”Jeg følte mig fuldstændig til grin, på den bedste måde. For det var jo ikke bare en prank. Det var et kæmpe skulderklap. Børnene havde lyst til at lave sjov med mig, fordi jeg havde gjort mig fortjent til deres tillid. Det er måske den største gave, man kan få,” afslutter Oliver.
Flere nyheder