Følgeforskning

Et forskerhold fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) følger Lær for Livets læringsprogram tæt og har til formål at undersøge, hvilke elementer af programmet, der har særlig positiv betydning for børnenes læringsprocesser.

Følgeforskning og resultater

I dag er det kun 27 procent af de udsatte børn og unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse seks år efter folkeskolen. Det tal står i skarp kontrast til deres ikke-udsatte kammerater, hvor hele 77 procent når i mål med en ungdomsuddannelse. (KL Nøgletal 2019). Der er altså rum for forbedring.

Lær for Livet er et ambitiøst og langsigtet projekt, hvor børnene kommer på flere camps og tilknyttes en frivillig mentor gennem seks år. Samtidig arbejder Lær for Livet med brobygning til læringsmiljøet derhjemme.

Herunder er uddrag af forskningen fra DPU, Aarhus Universitet.

FRIVILLIG MENTORORDNING KAN UDVIKLE SIG TIL RELATIONER FOR LIVET

En langvarig mentorordning kan styrke udsatte børn fagligt, personlig og socialt og skabe grobund for en familiær relation mellem mentor og mentorbarn, konkluderer en ny rapport fra Lær for Livets følgeforskning på DPU, Aahus Universitet. 

Fælles interesser, god kemi og stabilitet er væsentlige elementer for at bevare en langvarig mentorrelation. Det viser den femte rapport fra Lær for Livets følgeforskning på DPU, Aarhus Universitet. Rapporten belyser Lær for Livets tre kerneindsatser: en frivillig mentorordning, Learning Camps og forskellige brobygningsindsatser.

”En af de unikke ting ved Lær for Livet er, at programmets mentorordning fra starten var designet som et længerevarende tilbud til børnene af helt op til seks års varighed. De længerevarende forløb giver tid til at få skabt en bæredygtig relation mentor og mentorbarn sideløbende med de skolefaglige aktiviteter. Samtidig giver den langvarige mentorordning en mulighed for over en længerevarende periode at følge barnet og tilpasse ordningen barnets udvikling og skiftende behov, både fagligt og socialt,” siger Anna Kathrine Frørup fra DPU, Aarhus Universitet, der er en af forfatterne bag forskningsrapporten.

Lektiehjælper og voksenven

Selvom alle mentorrelationer er forskellige, fordi børnene har forskellige behov, er chancen for at bevare relation størst, hvis der er god kemi og fælles interesser.

”Det langvarige aspekt giver mulighed for at opbygge et stærkt personligt engagement og fælles interesseflader, som er afgørende for et succesfuldt mentorforløb. Man kan sige, at der sker en bevægelse fra at være mentor et par timer om ugen til også at være en ’voksenven’, ” siger Anna Kathrine Frørup fra DPU, Aarhus Universitet, der er en af forfatterne bag forskningsrapporten.

Mentorernes dilemmaer

Rapporten peger også på, at man som mentor for et anbragt barn bevæger sig på et komplekst felt, hvor det kan være varierende i hvilken grad mentorene inviteres med ind i det øvrige samarbejde omkring børnenes udvikling.

”På den ene side er deres rolle tænkt som den engagerede voksenven, hvis resurse i forhold til mentorbarnet er ikke at være en del af de professionelle aktørens domæner, hvad enten det er plejeforældre og pædagoger, skolelærere eller sagsbehandlere. På den anden side er de en del af Lær for Livets mentorkorps med fokuserede opgaver og retningslinjer for deres indsats. Opgaver, der kan forudsætte viden om og mulighed for at have indflydelse på, hvad der sker blandt de mange professionelle aktører rundt om barnet,” siger Anna Kathrine Frørup fra DPU, Aarhus Universitet.

”Vi uddanner vores mentorer i, at det er et komplekst felt, de skal arbejde i, og at det er vigtigt at få en klar forventningsafstemning med hjemmet fra starten. Det er en pointe i sig selv, at den frivillige mentor ikke skal være tæt forbundet med det etablerede system omkring barnet, men netop møde barnets behov som uafhængig og frivillig. Men der kan være fordele ved, at mentorene inviteres ind i samarbejdet med skolen. Derfor er vi i Lær for Livet rigtig glade for, at flere kommuner aktuelt indgår i tætte partnerskaber med os om at styrke skolesamarbejdet,” forklarer Lær for Livet direktør Illa Westrup Stephensen.

Hele rapporten kan læses her: Lær for Livet – Learning Camp modellen, mentorordningen og brobygningsindsaterne

INGEN QUICKFIX

”Der er ikke noget quickfix, hvis du skal nedbryde den negative sociale arv. Det er et langt sejt træk, der skal få dem på rette spor og fastholde dem i uddannelse,” siger Lær for Livets direktør Illa Westrup Stephensen.

Forsker fra DPU, Christian Christrup Kjeldsen, udtaler til Folkeskolen.dk:

“De faglige målinger er blot ét resultat. I virkeligheden er succeskriteriet at de bliver fastholdt i uddannelse”, siger Christian Kjeldsen. “Når vi kan begynde at se på hvad der sker med eleverne ved afgangsprøven i 9. eller 10. klasse, så har vi muligheden for at kunne lave nogle større sammenligninger”.

Artikel: Forskere: Turboforløb er et laboratorium – ikke et quick-fix

Et forskningsnotat fra juni 2018 udarbejdet af DPU, Aarhus Universitet analyserer anbragte børns faglige resultater i læsning, stavning og matematik efter deres første år i Lær for Livet.

Lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, Christian Christrup Kjeldsen, der er én af forskerne bag undersøgelsen, siger: ”Vi kan i undersøgelsen ét år efter iagttage, at der er fastholdt en lille effekt for eleverne i læsning og stavning, men meget mindre i matematik.”

 

Figuren viser Lær for Livet-børnenes udvikling i dansk og matematik sammenlignet med den udvikling, man ser blandt alle skoleelever i løbet af et år (normen). I gennemsnit ligger børnene efter et år i programmet over det faglige niveau, de havde, da de startede. De ligger imidlertid fortsat fagligt under gennemsnittet i skolen. Forskningen viser, at de børn, der havde det laveste faglige udgangspunkt, har rykket sig mest i løbet af deres første år i Lær for Livet.

Hovedpunkter fra forskningsnotatet,  juni 2018

  • Knapt et år efter børnenes start i Lær for Livet ses små skolefaglige effekter i stavning og læsning, mens resultaterne er mindre positive i matematik.
  • Resultaterne dækker over stor variation. For 2014-årgangen er der en ringere faglig udvikling i matematik i forhold til klassekammeraterne et år efter campen. 2015-årgangens faglige udvikling er på niveau med klassekammeraterne, mens der kan peges på en fremgang for 2016-årgangen.
  • Der er grupper af elever for hvem indsatsen har gavnet i en størrelsesorden, som har substantiel betydning for deres faglige standpunkt.
  • Undersøgelsen sammenligner med norm-referencen og tager således ikke højde for, at anbragte børn generelt halter kraftigt efter ikke-anbragte børn i skolen.

Notat: Skolefaglige kort- og langtidseffekter af intensive læringsforløb – DPU 2018

Lær for Livet ser frem til de kommende forskningsudgivelser, der i løbet af 2018 og 2019 vil se på, om programmet har været med til at styrke de unges selvværd og trivsel. Først i løbet af 2020 vil en effektmåling vise, om børnene, der har deltaget i Lær for Livet, i højere grad gennemfører 9. klasse end anbragte børn, som ikke har været en del af programmet.

 

ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG

 

 

HVAD SIGER LÆR FOR LIVETS ANBRINGELSESSTEDER, SAMARBEJDKOMMUNER OG LEARNING KIDS?

 

LÆS ALLE RAPPORTER FRA DPU, AARHUS UNIVERSITET, OM LÆR FOR LIVET HER:

 

Rapport 5: Lær for Livet – Learning Camp modellen, mentorordningen og brobygningsindsaterne

Rapport 4: Fortælling fra en camp − Lær for Livets Learning Camp 2016

Rapport 3: Lær for Livets Learning Camp 2014

Rapport 2: Lær for Livet De deltagende børn og deres trivselsmæssige udvikling

Rapport 1: Skolefaglige kort- og langtidseffekter af intensive læringsforløb