Hvorfor anbragte børn?

Børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet er blandt de mest sårbare i vores samfund. Som voksne har de lavere uddannelsesniveau og livsindkomst og mindre tilknytning til arbejdsmarkedet end resten af befolkningen.

hvorfor anbragte børn

Kun få gennemfører ungdomsuddannelse

Ifølge KL’s rapport De Udsatte Børn – Nøgletal 2017 var det kun lidt over halvdelen (53 pct.) af anbragte børn og unge i 9. klasse, som i 2015 får en afgangsprøve, hvor den gennemsnitlige andel blandt ikke-udsatte børn og unge er 93 pct.

Anbragte børn og unge halter således langt bagefter deres jævnaldrende ved overgangen til et videre uddannelsesforløb, og der er intet, der tyder på, at de indhenter deres jævnaldrende på et senere tidspunkt.

Kun 20 pct. af anbragte unge, som afsluttede 9. klasse i 2009, havde pr. 2015 gennemført en ungdomsuddannelse. Blandt deres jævnaldrende fra samme årgang, havde 76 pct. gennemført en ungdomsuddannelse.

Anbragte unge trives og vil gerne uddannes

Forklaringen på de knapt så opløftende uddannelsesstatistikker kan umiddelbart ikke findes hos de unges lyst til læring. Tal fra SFI’s rapport Anbragte Børn og Unges Trivsel 2016 viser, at et stigende antal anbragte unge gerne vil gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse – over en tredjedel vil have en erhvervsuddannelse mens ligeså mange ønsker at tage en videregående uddannelse.

Dertil kommer, at anbragte børn i næsten ligeså høj grad som deres jævnaldrende, siger, at de trives i skolen, og at de er glade for at komme der. Dette gælder for 90 pct. af de anbragte børn og 95 pct. af deres jævnaldrende.

Hvorfor så dårlige skoleresultater?

Når anbragte børn klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end deres jævnaldrende, er det nærliggende at forklare det med, at deres kognitive niveau ligger under gennemsnittet pga. gentagne svigt og traumer i barndommen.

I forskningens verden har man dog et andet bud på, hvorfor anbragte børn og unge klarer sig så væsentligt set i forhold til resten af befolkningen. Bo Vinnerljung er professor ved Institut for Socialt Arbejde på Stockholms Universitet og medlem i Lær for Livets Advisory Board. Han har stået i spidsen for et svensk forskningsprojekt som konkluderer, at anbragte børns underpræstation bl.a. skyldes de lave ambitioner, som omgivelserne har på deres vegne.

Konklusionerne af forskningsprojektet var, at anbragte børn præsterer under deres kognitive niveau som følge af to faktorer:

  • Børnene har huller i deres faglige viden som en konsekvens af skoleskift
  • Plejeforældre og lærere har lave forventninger og ambitioner på børnenes vegne

Børnene, som medvirkede i forskningsprojektet fik gennem to år særlig faglig støtte med det resultat, at de ved projektets afslutning stort set var på niveau med deres jævnaldrende.

Læs hele forskningsartiklen her>>

Lær for Livet understøtter vedvarende læring

I Lær for Livet møder vi børnene med krav og forventninger, som de kan honorere. Gennem faglig undervisning, leg og fysiske aktiviteter på Learning Camps oplever børnene succes og får styrket deres faglige, sociale og personlige kompetencer. Det betyder, at de finder lysten til at lære og til at udvikle sig fagligt.

 

 

 

  • Følg os