AT HAVE SINDE PÅ SINDE – EN MENTALISERENDE TILGANG
I Lær for Livet arbejder vi med relationer – gode relationer er nemlig afgørende for at skabe et godt og trygt læringsmiljø. Når du skal skabe en god relation, stiller det krav til dine sociale kompetencer – og din evne til at mentalisere. Her kan du læse mere om mentalisering.
Mentalisering handler om at opfatte og forstå en anden persons adfærd gennem mentale tilstande. Mentalisering er at prøve at se sig selv udefra og den anden person indefra. At forstå misforståelser og prøve at sætte sig i den andens sted. Hvis man ikke har en mentaliserende tilgang, kan det være rigtig svært at sætte ord på sine egne følelser, og det kan også være meget udfordrende at sætte sig i andres sted.
At arbejde med en mentaliserende tilgang kan også betyde at have et ÅBENT sind overfor børnene.
Et ÅBENT sind står i denne sammenhæng for:
- At man er åben for se tingene fra andre perspektiver.
- At man er balanceret i forholdet mellem at handle og at reflektere.
- At man er i stand til at føle empati for den anden.
- At man er oprigtig nysgerrig på hvad der kan ligge bag adfærden.
- At man har tid og tålmodighed til at gøre det ordentligt.
AT MØDE BARNET MED ET ÅBENT SIND
Åbenhed
Med åbenhed menes der, at vi tilgår barnet med et åbent sind. Altså at vi fjerner den forforståelse, som vi normalt møder verden med. Vi skal være i stand til at lytte til barnet uden at dømme, og afholde os fra at kritisere barnet. Børnenes engagement og deltagelse i fællesskabet bliver styrket, hvis de voksne lytter til dem og de oplever, at deres perspektiver faktisk er meget betydningsfulde.
Balance
Når man arbejder med omsorgsvigtede og traumatiserede børn og unge, er balance et meget vigtigt begreb. Udsatte børn har ofte oplevet ubalance i deres tilknytningsmønstre, nervesystem og på en lang række andre områder i deres liv. Som voksne omkring udsatte børn og unge er det derfor vigtig at forsøge at skabe balance ved at foretage modtræk. Hvis barnets følelsesintensitet er meget højt, kan et modtræk være at komme ned i følelsesintensitet.
Empati
Empati er at registrere andres følelsesmæssige reaktioner og så derefter reagere med en passende følelse. Nogle gange kan det være en udfordring at fastholde empatien, hvis en adfærd er så uforståelig, at det er svært at holde fokus på barnets eller den unges bagvedliggende mentale tilstande. Men selvom det kan være svært, skal vi huske, at man ikke må håndtere en situation med ”hårdt mod hårdt”, men i stedet prøve at sætte sig i barnets sted.
Nysgerrighed
Den bedste måde at finde ud af, hvordan barnet eller den unge oplever forskellige ting, er ved at være nysgerrig og spørgende. Dog skal man huske ikke at overskride barnets eller den unges grænser, og respektere, hvis de ikke vil svare på spørgsmålet. Mange omsorgsvigtede børn og unge har oplevet at få deres grænser overskredet, og derfor er det vigtigt, at vi respekterer deres grænser, men stadig fortsætter med at være nysgerrige på andre måder.
Tålmodighed
Tålmodighed er meget vigtigt i mødet med udsatte børn og unge, og det er ekstra vigtigt, når der fx skal skabes en ny relation til et barn, eller hvis udviklingen hos et barn begynder at gå i den forkerte retning. Omsorgssvigtede og traumatiserede børn har også ofte udviklet nogle mestringsstrategier, som var hensigtsmæssige i det miljø, som de var i tidligere, men som nu kommer til udtryk som problemskabende adfærd. For at forstå, hvorfor de nogle gange opfører sig problematisk, kræver det også meget tålmodighed, nysgerrighed, åbenhed og interesse i årsagen, der måske ligger bag barnets adfærd. For at skabe nye mestringsstrategier hos børnene, kræver det også stor tålmodighed og rummelighed, for udviklingen kan godt nogle gange se ud til at gå i den forkerte retning i begyndelsen.
AT SKABE EN GOD RELATION
Den gode og positive relation mellem de voksne og børnene er vigtig, da kvaliteten af relationen mellem dem blandt andet har en stor indvirkning på børnenes læring, trivsel og også på deres uddannelsesvalg i fremtiden. En god og betydningsfuld relation kan dog tage lang tid at skabe, da der kan gå lang tid før, at omsorgssvigtede og traumatiserede børn tør tro, at andre mennesker er til at stole på, og at de faktisk er der for at passe på dem. Det er den voksnes ansvar, at relationen mellem barnet og den voksne bliver god og positiv, og ved at respektere barnet og møde dem med venlighed og et signal om, at vi værdsætter dem. Leg er også en rigtig god måde at skabe en tillidsfuld og positiv relation på, og det som barnet lærer igennem leg, lagres også i dybere hukommelsesspor og forskere har også påpeget, at det er et fantastisk middel til at mindske angst og depression, og i stedet øge tilknytning og social tilpasning.
Med omsorgssvigtede og traumatiserede børn er det også vigtigt, at vi har afstemte og positive forventninger, der passer til det enkelte barns udvikling og kunnen. Det kræver så selvfølgelig, at vi har et kendskab til barnets historie og personlige udvikling. Når man skal møde barnet med afstemte forventninger, betyder det ikke, at kravene skal være lavere, men derimod at kravene bare skal være lettere at sige ”ja” til.
KONFLIKTHÅNDTERING
Konflikter kan ikke undgås, og derfor er det vigtigt at være godt klædt på til at kunne håndtere dem. Mange gange skabes konflikter ved, at den voksne måske har stillet for høje krav til barnet og dets omstillingsparathed og sociale evner. Vi kan prøve at håndtære konflikten ved at engagere barnet i en diskussion, hvor konflikten så bliver løst på en gensidig tilfredsstillende måde, eller man kan prøve at mindske kravene og forventninger for en kort stund, uden at det så handler om, hvem der ”vandt” eller ”tabte” konflikten.
Hvis vi skal løse en konflikt, er det også vigtigt, at vi husker at holde vores følelsesintensitet nede og derefter også prøver at hjælpe barnet med at holde deres nede. Hvis vi begynder at hæve stemmen og skælde ud på barnet, kan vi være sikre på, at barnet bare vil gengælde det med samme eller højere intensitet. Derfor er det vigtigt at huske på at have et ÅBENT sind.
Flere nyheder