Bliv frivillig interviewer

Ansøg her

Som frivillig interviewer hos Lær for Livet er du med til at gøre en forskel for børn og unge i svære livsvilkår. Du hjælper med at sikre, at vores børn bliver matchet med den helt rigtige mentor.

Hvad laver Lær for Livet, og hvorfor er intervieweren vigtig?

Lær for Livet arbejder for, at børn og unge i svære livsvilkår får en mentor, der kan støtte dem i hverdagen og i skolen. Som interviewer er du en vigtig del af rejsen. Du møder mentoransøgere, stiller de rigtige spørgsmål og hjælper os med at vurdere, hvilken mentor der passer bedst til hvert barn.

Hvem kan blive interviewer?

Vi leder efter dig, der er nysgerrig på andre mennesker, er en menneskekender og har evnen til at lytte og stille relevante spørgsmål – samtidig med at du kan se tingene fra flere vinkler og vurdere neutralt. Du kan formidle klart, både skriftligt og mundtligt, og er vant til at navigere i forskellige IT-systemer. Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med at lave interviews. Du skal have bil, da opgaverne indebærer transport til mentoransøgernes hjem.

Hvad tilbyder vi vores frivillige?

Som frivillig får du mulighed for at blive en del af en organisation, der gør en forskel for børn i svære livsvilkår. Du vil få en individuel introduktion til Lær for Livet og til rekrutteringsprocessen for mentorer, herunder en grundig indføring i vores system. Du får mulighed for at deltage i vores frivilliguddannelse, hvor du bliver introduceret til Lær for Livets program. Her vil du som interviewer også få mulighed for at netværke med andre interviewere, udveksle erfaringer og få sparring, så du føler dig godt rustet til opgaven. Transportudgifter i forbindelse med alle interviews dækkes naturligvis også.

Hvad laver en interviewer?

Et interview varer cirka halvanden time, og derudover kommer arbejdet med at skrive referat, afrapportere, kontakte mentoransøgeren samt transport til og fra interviewet. Inden for de første tre måneder af mentorens opstart skal du også gennemføre to opstartsopkald.
Som interviewer bestemmer du selv, hvor mange interviews du vil tage om måneden, det afhænger både af dit eget overskud og af ansøgningsflowet.

Sådan bliver du interviewer

Ansøg via linket her, eller kontakt os på telefon 61 15 64 44 eller elelr skriv en mail på frivillig@laerforlivet.dk.

MØD VORES INTERVIEWERE

 

Støt os