Når du er HR-frivillig hos Lær for Livet hjælper du os med styrke vores arbejde for anbragte og udsatte børn og unge. Som HR-frivillig bliver du en del af et engageret team, som er med til at gøre en forskel igennem støtte og opbakning til mentorer og plejefamilier. Du får erfaring med et led af rekrutterings-processen af nye mentorer, da du indgår som en vigtig del i screeningen af nye mentorkandidater.
Dine nøgleopgaver som HR-frivillig bliver at:
Vi søger dig:
Du vil blive oplært og klædt på til at varetage rollen som HR-frivillig internt i organisationen, hvor du vil få viden omkring mentorernes arbejde og opnå et større kendskab til programmet. Lær for Livet sørger for forplejning, oplæring og workshops. Til gengæld forventer vi, at du er mødestærk og bruger din gode energi til at yde den bedst mulige service til vores interessenter.
Hos Lær for Livet bliver du også en del af et stærkt fagligt fællesskab på vores sekretariatet i Nordvest i København.
Hvad er Lær for Livet?
Lær for Livet arbejder for at sikre læring, trivsel og fællesskab hos børn og unge i udsatte positioner. Det gør vi med mentorordning, camps, lokale klubber og samarbejde med børnenes hjem og skole. I Lær for Livet lærer børnene både om den lille tabel og om de store ting i livet.
Har du lyst til at blive HR-frivillig?
Er du interesseret, så skriv et par linjer om dig selv og din motivation for at være HR-frivillig i Lær for Livet. Vi vil løbende svare på ansøgninger.
Vi glæder os til at høre fra dig.