Børn får et frirum med en mentor

Når børn får en mentor, får de også et frirum. Sammen med en mentor bliver børnene set, anerkendt og får styrket deres selvtillid, pointerer Lars Holmboe, som har arbejdet professionelt med mentorordninger i over 15 år.

Børn får noget andet, når de er sammen med en mentor, end hvis de taler med en professionel, et familiemedlem eller en ven. For mentorrelationen er unik. Lars Holmboe har skrevet ph.d. om emnet og rådgiver en lang række organisationer om mentorordninger. Han fortæller, at der generelt er mange og rigtigt positive erfaringer med mentorordninger.

– En af de vigtigste grunde er, at mentorrelationen giver hovedpersonerne – i Lær for Livets tilfælde: børnene – et frirum, hvor både de og mentoren bidrager med noget. Mentoren og barnet opbygger sammen en tillid og et fortroligt rum, der kan være forskelligt fra de rum, som barnet har sammen med professionelle, plejefamilie, familie og venner, hvor der på godt og ondt også er en masse følelser involveret, forklarer Lars Holmboe.

Mentorbørn ser mere positivt på sig selv

Hans forskning peger på en lang række positive effekter af mentorordninger.

– En mentor kan være med til at skabe et frirum, hvor barnet eller den unge føler sig anerkendt og kan gøre op med nogle negative selvbilleder og vaneforestillinger, siger han. Mentorordninger, der som Lær for Livets mentorordning er specifikt målrettet børn, er stadig ret sjældne. Derfor kender vi ikke til de nøjagtige effekter. Endnu.

– Men vi ved, at noget af det, en mentor kan, er at være med til at finde eller genfinde børnenes ressourcer. At se dem, anerkende dem og sætte fokus på, hvad børnene er rigtigt gode til, og hvordan man sammen kan udvikle det, forklarer Lars Holmboe.

Tillid, faglighed og følelser

Som mentor har man mulighed for at skifte mellem forskellige roller: vejleder, samtalepartner, en god lytter eller en form for coach er bare nogle af dem.

– I mentorrelationen skaber man et fælles rum, hvor man kan indtage forskellige roller alt efter relationen, og hvad der er brug for, forklarer han.

I Lær for Livets mentorordning er det det faglige og dannelsen, der er omdrejningspunktet. Og det er fint, men hvis en mentorrelation skal batte, skal der også være plads til at spille følelser ud.

– Lektier og de mere vejledningsagtige ting kan være gode redskaber til at komme tættere på barnet og opbygge tillid og selvværd. Når mentor og mentorbarn får tillid til hinanden, bliver mentorrelationen også et sted, hvor man kan dele følelser og ting, som ellers kan være svære at snakke om. Og det kan også være med til at give barnet et stærkere fundament at stå på, siger han.

Min mentor gør det for mig – ikke for pengene

Men hvordan adskiller et møde med en mentor sig så fra en snak med en pædagog, en socialrådgiver eller en psykolog?

– Mange professionelle kan meget af det, som en mentor også kan. Den vigtige forskel er, at en mentor netop ikke repræsenterer et system eller en myndighed, og det kan styrke relationen og tilliden.

Mange af tilbagemeldingerne fra Lær for Livets mentorbørn går på, at det betyder meget for dem, at deres mentor er frivillig og ikke får penge for at være sammen med dem. Og det billede går igen fra andre mentorordninger, der bygger på frivillighed, fortæller Lars Holmboe.

– Vi ved fra andre mentorordninger, at det betyder meget for dem, der har en mentor, at han eller hun vil bruge sin fritid uden at få en krone for det. Det er vigtigt for folk, om deres mentor gør det af lyst eller pligt.

Kommer længere med en mentor

Han fortæller, at der er en del eksempler på, at mennesker kommer længere og rykker sig i højere grad med en frivillig mentor end med en professionel.

– Jeg tror, det handler om, at staten blander sig i mange ting på fx social- og arbejdsmarkedsområdet. Der er meget kontrol og mange samtaler, der også handler om kontrol. Her kan frivilligheden opleves som noget meget positivt, fordi man er fri for den magt, der kan udøves. Derfor er frivillighed noget af det helt centrale ved mentorordninger. Det er unikt, at to mennesker kan skabe og udvikle det rum sammen.

En lang relation

Børnene i Lær for Livets mentorordning kan have deres mentor i mange år. Et barn kan fx få en mentor, når de går i 6. klasse og fortsætte med vedkommende gennem hele folkeskolen, mens de er på efterskole og videre på en ungdomsuddannelse.

De langvarige forløb gør Lær for Livets mentorordning særlig i forhold til andre mentorordninger, der typisk løber over nogle måneder eller et års tid og så afsluttes.

Lars Holmboe pointerer, at det er centralt, at barnet har mulighed for at sige nej tak til en mentor, og at mentorerne løbende får individuel sparring og supervision undervejs.

– Hvis det er på plads, giver de langvarige mentorforløb mulighed for, at mentorrelationen kan udvikle sig over tid, og at man kan komme dybere ned i de ting, som er udfordrende for barnet. Dét, barnet har brug for efter et par år, er måske noget helt andet end i begyndelsen, siger han og fortæller, at en del mentorrelationer, der afsluttes, bliver til livslange venskaber.

Lars Holmboe har beskæftiget sig professionelt med mentorordninger de sidste 15 år. Han forsker, underviser og er konsulent for en lang række organisationer inden for frivilligt socialt arbejde, jobcentre og uddannelsessteder.

Flere nyheder