Digitale events skaber gode oplevelser for Learning Kids  

Digitale events skal skabe gode oplevelser for Learning Kids  

En omfattende Corona-nedlukning har betydet, at Lær for Livet har været nødt til at gentænke indsatserne i foråret 2021. Indtil vi forhåbentlig snart igen kan mødes på camp, inviterer Lær for Livet alle Learning Kids til sjove og kreative aktiviteter online med blandt andre Lakserytteren og skuespillerinden Lise Baastrup Nielsen. 

Mens vi venter på igen at kunne samles på camp, skaber Lær for Livet i løbet af februar tre sjove og kreative online-events på zoom.   

Spændende pakker sendes til alle Learning Kids forud for events 

De tre online-events bliver med stærke medværter, nemlig skuespillerinden Lise Baastrup, lærer, debattør og forfatter Geeti Amiri og youtuberen, der er kendt blandt børn og unge som Lakserytteren”. For at skabe en ekstra god oplevelse og fællesskabsfølelse blandt alle Learning Kids, sender vi pakker ud til alle inden eventet. Pakkerne indeholder blandt andet en personlig invitation fra én af de tre værter.  

Alle Learning Kids er velkommen 

De tre online-events er tiltænkt forskellige aldersgrupper, men alle Learning Kids er velkomne til at deltage i alle tre events. Dermed er der en stor chancen for, at alle får mulighed for at deltage i et event, der er sjovt og inspirerende for den enkelte.  

 

Stormester med skuespillerinde Lise Baastrup Nielsen tirsdag den 16. februar 2021 

Første event er med skuespillerinden Lise Baastrup, der også er Lær for Livets ambassadør. Hun vil fortælle om sin egen skolegang og vejen mod at blive en af landets mest efterspurgte skuespillerinder på både film, tv og teater.  

Med inspiration fra sin deltagelse i tv-programmet STORMESTER, vil Lise Baastrup Nielsen gerne udfordre alle Learning Kids til kreativ problemløsning, hvor der skal findes skøre løsninger på vanvittige opgaver.  


 
Tegn med Lakserytteren onsdag den 24. februar 2021 

Andet event er med Lakserytteren, der er kendt for sine farverige og sjove videoer på YouTube om tegning og kreativitet. Ifølge Lakse kan alle tegne! Det er nemlig vores første sprog, og det skal trænes ligesom en muskel, derfor er det vigtigt at øve sig for at blive bedre.  

Laksvil gerne opfordre alle Learning Kids til at smide viskelæderet ud og begynde at skitsere. Tegninger skal ikke være perfekte. Tegning er derimod en proces, hvor hånd og hjerne arbejder sammen om at formgive og skabe noget. For eksempel kan deltagerne blive bedt om at tegne et fantasidyr ved at kombinere en pandabjørn med en brandbil – en pandabrandbil? Budskabet fra Lakse er at glemme detaljerne og bruge fantasien! 

Historiefortælling med Geeti Amiri den 2. marts 2021

Tredje event er med lærer, forfatter og debattør Geeti Amiri, der er Lær for Livets nyeste ambassadør. Hun vil holde oplæg for de ældste Learning Kids. Oplægget er baseret på hendes bog Glansbillederder er en personlig beretning om en opvækst som flytning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen om at vinde retten til eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse. Om flugten fra Afghanistan og ankomsten til Danmark. Om at finde sine rødder og lære af sine fejltagelser og tro på, at det gode sejrer – trods alt.  

Eksamenstræningsforløb 
Udover de tre online-events i februar 2021, afholder Lær for Livet et kombineret online- og camp-forløb med eksamenstræning for de unge, der skal til eksamen i sommeren 2021.  

Læs mere om diverse events her: Kalender: Find dato til arrangementer – Lær for Livet (laerforlivet.dk). 

Flere nyheder