Nyhed

8. juli 2019
Lucas er 17 år og startede i Lær for Livet i 2013. I foråret dimitterede han efter seks år i programmet, og starter i gymnasiet efter sommerferien. Drømmen er at blive noget med mennesker, så han kan gøre den forskel i nogens liv, som han har oplevet, at Lær for Livet har gjort for ham.
 
Efter at have gennemført 10. klasses afgangsprøve med knapt 10 i snit, har Lucas valgt at holde et sabbatår for at arbejde – både som frivillig lektiehjælper, men også for at tjene penge og overveje sin fremtid.
 
På grund af sabbatåret har Lucas netop været igennem en optagelsesprøve for at komme ind på gymnasiet. Med en samlet score på 94 ud af 100 i fagene dansk, engelsk, matematik og fysik-kemi, er vejen banet for, at Lucas kan starte på gymnasiet efter sommerferien. Drømmen er at blive noget med mennesker. Han vil gerne være lærer, læge, psykolog eller pædagog, så han kan gøre den samme forskel i nogens liv, sådan som han har oplevet, at de voksne og fællesskabet med de andre børn og unge i Lær for Livet har gjort for ham.
 
”Før jeg startede i Lær for Livet, følte jeg mig meget anderledes og udenfor, fordi jeg var anbragt. Der var ingen i min klasse – hverken børnene eller lærerne, der vidste noget om, hvad det vil sige at være anbragt.”
 
Alle burde vide, hvad det vil sige at være anbragt
Lucas husker, at han brugte meget energi på at forklare de andre børn i klassen, hvad det vil sige at være anbragt.
 
”Det ville have sparet mig en masse kræfter, hvis nogen havde forklaret, hvad det vil sige at være anbragt, og at der kan være mange grunde til det. Det burde være noget alle lærte i skolen,” siger han.
 
Han husker også, at følelsen af at være anderledes, påvirkede hans faglige præstationer.
”Når man føler sig udenfor, så er man også bange for at sige noget i timerne. Jeg satte mig bagerst i klassen og deltog ikke i undervisningen, fordi jeg var bange for at sige noget forkert,” forklarer han.
 
De voksne var der for os
I 2013 deltog den dengang 11-årige Lucas som et af de første børn på Lær for Livets Learning Camp i sommerferien. I begyndelsen var han skeptisk, men han overgav sig hurtigt til den gode stemning og de engagerede voksne.
 
”Jeg kan huske, at jeg var meget nervøs og skeptisk, fordi jeg havde hørt, at det var et nyt program, der aldrig var prøvet før. De første dage var der mest fokus på det sociale – det var klogt, for så var vi mere åbne for at lære. Og undervisningen var med sport og bevægelse, så det var ikke så slemt at gå i skole.”
 
Lucas husker også, at der var mange voksne til få børn.
 
”De voksne var gode til at vise os, at de var der for os. På camp bliver man set, hørt og hjulpet, fordi der er så mange flere voksne, end der er i skolen. Og så vidste både børnene og de voksne, hvad det vil sige at være anbragt – det gjorde det meget trygt.”
 
Learning Camp gav selvtillid
Efter sommerferien var det en mere selvsikker dreng, der kom tilbage til sin klasse. Både lærere og klassekammerater bemærkede, at han pludselig begyndte at sige noget i timerne.
”Jeg vil ikke sige, at jeg rykkede mig meget fagligt, men jeg fandt ud af, at jeg faktisk var god til noget. Jeg fik mere selvtillid og tro på, at jeg godt kunne. Det betød, at jeg turde række hånden op og sige noget i timerne. Mine lærere og kammerater i skolen sagde, at det var som at få en ny elev i klassen.”
 
Mentor var som en bedstemor
Efter sin første camp fik Lucas en frivillig mentor. En ældre dame fuld af livsenergi.
”I starten var det lidt pinligt, når hun kom og hentede mig fra skole. Men så fandt jeg på at kalde hende min bedstemor, så var det nemmere at forklare overfor klassekammeraterne,” griner han ved mindet om den farverige dame. Han nåede at have sin mentor i to år inden hun blev alvorligt syg og døde.
 
”Hun var også lidt som en bedstemor, og med tiden blev møderne med hende noget, jeg så frem til. Så sad jeg ved hendes spisebord og lavede lektier, mens hun bagte boller til os. Og hvis jeg havde brug for hjælp, så sprang hun over og hjalp. Hun sagde også, at jeg bare skulle ringe, hvis hun skulle komme og se mig spille fodbold. Så det var hun også,” fortæller han.
 
Lektiehjælper og rollemodel
Mødet med frivillige i Lær for Livet har inspireret ham til selv at hjælpe, hvor han kan. Derfor er han frivillig lektiehjælper for børn og unge hos den lokale forening af Dansk Folkehjælp. Sammen med dem skal han også på to camps for udsatte børn senere på sommeren. Samtidig deltager Lucas frivilligt som rollemodel og oplægsholder, når Lær for Livet holder informationsmøder og er på Learning Camp.
 
Som en ekstra familie
I dag betragter Lucas fællesskabet i Lær for Livet – både børn og voksne, som en ekstra familie.
”På Lær for Livet er alle i samme båd, og det gør det nemmere at få det sociale til at køre. De venner, jeg har fået gennem Lær for Livet, har jeg haft længere tid end andre venner. Vi har brugt så meget tid sammen og er vokset op sammen. Derfor betragter jeg dem som en ekstra familie.”