Nyhed

2. maj 2018

“Man skal have tålmodighed med motivationen!” 

Hvert år holder Lær for Livet workshop for alle samarbejdskommuner. Denne gang havde vi fornøjelsen af hjerneforsker Peter Lund Madsen, der kunne fortælle om børnehjernens udvikling og fremhævede, at motivation er noget, som hjernen skal stimuleres til for at blive god til.

Det dynamiske tankesæt

Vi fik også besøg af Lene Heckmann, som fortalte om ”det dynamiske tankesæt” – eller ”Growth Mindset”.

Tankesættet handler om ikke at kunne ENDNU.  Man skal ikke være bange for at italesætte fejl sammen med børnene og understrege, at fejl er justerbar læring. Det er vigtigt at kommentere på barnets proces. Man skal hylde processen og sige ting som “Du gør dig umage” og “Du blev ved, selv da det var svært” i stedet for at rose eller skælde ud.

Sidst men ikke mindst, blev der udvekslet erfaringer, da Pia Ravn Dyhr faciliterede en workshop med fokus på at styrke samarbejdet mellem Lær for Livet og kommunerne.

Både Pia Ravn Dyhr og Lene Heckmann er også involveret i flere dele Lær for Livet. Pia Ravn Dyhr har undervist på flere Uddannelsesweekender for vores frivillige, og Lene Heckmann er en del af arbejdet med udviklingen af børnenes sociale og personlige kompetencer.