Nyhed

16. juni 2020

Prisbelønnet underviser: Folkeskolen kan lære af Lær for Livet

Gode relationer kan åbne døren til læring for udsatte børn. Det er en af de erfaringer, Vibeke Greby Schmidt overfører fra sine otte Lær for Livet-camps til den folkeskole, hvor hun underviser til daglig.

I 9.Z bliver vi ved,” står der på et af de ti store laminerede skilte på bagvæggen i klasselokalet hos Vibeke Greby Schmidts 9. klasse på Bavnehøj Skole i Sydhavnen. Og på opslagstavlen holder 17 tegnestifter en plakat med teksten ”I can and I will” på plads.

– Jeg arbejder med sætninger og statements, som indkapsler nogle værdier, som eleverne hele tiden bliver mindet om – ligesom man også gør på Lær for Livets camps, forklarer Vibeke Greby Schmidt, der har været lærer på campene otte gange.

Der er i sagens natur forskel på en helt almindelig tirsdag i folkeskolen og en intensiv Learning Camp. Men selv om normeringen og situationen er en helt anden, er der alligevel masser af elementer fra campene, som Vibeke Greby Schmidt bruger til hverdag i folkeskolen.

Relationer er nøglen til det hele

For hende er relationer alfa og omega for læring, hvad enten det er på camps eller i hverdagen.

– Nogle børn har decideret traumer med alt, der minder om skole. Det er meget tydeligt på Learning Camps, hvor man både ser børnene i skolesammenhæng og i alle mulige andre situationer. En del går i panik, bliver sure og defensive bare af at træde ind i et klasselokale og se en matematikbog. Når man kender børnene, kan man få dem ud af den rolle igen gennem relationen, man har, forklarer hun.

Derfor tror hun heller ikke på at sætte støtteindsatser i gang med et hav af forskellige voksne.

– Udsatte børn og unge oplever at have rigtig mange voksne ind over forskellige indsatser. Spørg dem i stedet, hvilken lærer de har det bedst med, og lad dén voksne stå for støtten.

Et andet greb, hun benytter, er at bruge ekstraundervisning til at give eleverne et forspring i stedet for at lappe faglige huller.

– Det kan jo godt være, et barn ikke har knækket koden til brøker i matematik, men hvis du nu starter på en frisk med statistik, så kommer de foran kammeraterne i dét emne. Og den følelse af succes kan de så bruge senere, når de skal indhente det med brøkerne, forklarer hun.

Selv om børnene rykker sig fagligt på en camp, kan de opleve, at de er havnet i en rolle i deres klasse derhjemme, som kan være svær at komme ud af.

– De børn kan have brug for, at deres plejefamilie eller en anden voksen snakker med deres lærer om at få lov at starte på en frisk og komme ud af deres gamle rolle og mønstre, når de har været på camp, siger hun.

Elever vil gøre alt for ikke at skuffe dig

Vibeke Greby Schmidts primære arbejdsredskab er relationer, men hun oplever, at netop værdien af relationer er undervurderet i folkeskolen.

– Det koster ikke noget at være anerkendende. Mange fagligt svage elever føler ikke, at nogen tror på dem. Hvis du får dem overbevist om, at det gør du, så vil de gøre alt for at leve op til dine forventninger, konstaterer hun.

Da hun selv overtog sin nuværende klasse i matematik, gik de i 8., og der sad en dreng, som stort set ikke havde lært noget i faget i fem år.

– Han kunne ikke trække to tal fra hinanden. Jeg brugte et år på at skabe relation og motivation hos ham. Jeg hørte, hvad han brændte for, og fandt noget, som han gerne ville. Nu har han rykket sig fra et gennemsnit på 0,8 til 3,9 på et år og vil gerne i 10. klasse og på hf. Hvis du som lærer får vakt motivation hos elever som ham, så kan de virkelig rykke. Forleden talte vi om, at han altså har øget sit gennemsnit med 388 procent.

”Jeg fik hjertestop, da min mor sagde, du havde ringet”

Som forældre til elever i Vibeke Greby Schmidts klasse, bliver man vant til, at læreren ringer. For næsten hver dag ringer hun hjem og roser en elev.

– Jeg bruger det bevidst som redskab. Jeg anerkender og roser eleverne i klassen, og jeg ringer hjem til dem og gør det samme, forklarer hun og fortæller, at det lige krævede lidt tilvænning i starten for eleverne.

– Én kom i skole og sagde, at han var ved at få hjertestop aftenen før, da hans mor sagde, at jeg havde ringet. For det var jo ikke noget, han forbandt med noget positivt. Det gør han nu, siger Vibeke Greby Schmidt, der både anerkender, roser og krammer sine elever. Meget. Men hun er med egne ord også skrap.

Hvis en elev i hendes klasse sidder og hænger og ikke orker mere, kan hun finde på at sige: ’Det er fedt, at du har det sådan, for det betyder, at du er ved at træne din hjerne til at blive mere udholdende’.

– Jeg arbejder også meget med konsekvens. Hvis man ikke har lavet lektier, får man ekstra opgaver eller skal blive efter skole og indhente dem sammen med mig. Mit mål er, at det skal være piece of cake for mine elever at starte i gymnasiet. De ved godt, at jeg er irriterende for deres skyld. Nogle bliver selvfølgelig pressede over det, så de må gerne råbe og blive sure, hvis de kommer tilbage og siger undskyld.

En lærer der tror på eleverne

I 2018 vandt Vibeke Greby Schmidt Politikens Undervisningspris. Hun fik blandt andet prisen for sin evne til at løfte både fagligt svage og stærke elever. En varieret undervisning med høj faglighed og et ekstraordinært socialt engagement stod der om Vibeke og hendes undervisning.

– Det, der gjorde størst indtryk på mig, var, at eleverne gav udtryk for, at jeg som lærer gerne vil dem og tror på dem, forklarer hun.

For hende understreger det igen, at vejen til enhver faglighed går gennem det relationelle. Og det er også den lærdom, hun har med fra sine mange timer som lærer på Lær for Livets camps.

– Man råber ikke, og man skælder ikke ud. Du er nødt til at møde det negative med det positive – og dét er nemmere, når man har en god relation, forklarer hun.

Vibeke Greby Schmidt er uddannet lærer, tilknyttet Lær for Livet og ansat på Bavnehøj Skole. Hun har undervist på Lær for Livets camp otte gange. Hun modtog i 2018 Politikens Undervisningssærpris. I sin indstilling skrev panelet blandt andet: ”Først og fremmest ser Vibeke sine elever som dem, de er – og hun tror på dem. Hun tror, de kan blive super dygtige – også selv om der er en del fagligt, der skal indhentes.”