Nyhed

1. maj 2018

Sådan skaber du en god relation med dit mentorbarn

At opnå succes i skole- og arbejdslivet kræver gode sociale kompetencer. Sociale kompetencer udvikles og styrkes ikke mindst i relationer, hvor der indgår et læringsaspekt. Præcis som det er tilfældet i relationen mellem mentor og mentorbarn i Lær for Livet. Men hvordan skaber man en god relation? Det har vi talt med psykolog og supervisor i Lær for Livet, Henriette Henriksen om.

”Hvad skal jeg gøre, når mit mentorbarn ikke vil lave lektier? Betyder det så overhovedet noget, at jeg kommer?” De spørgsmål går ofte igen på de mentorsparringer, som supervisor Henriette Henriksen har stået for i Lær for Livet.

Henriette Henriksens korte svar er ”Ja, det betyder noget, at I er vedholdne og kommer tilbage.”

”Nogle mentorer er bekymrede, hvis de ikke med det samme kommer i gang med lektierne, men relationen skal bygges op, før der kommer læring på. Om det så kræver flere gå-ture i skoven eller møder, hvor man bare snakker sammen og sporer sig ind på hinanden,” fortæller hun.

Den betydningsfulde voksne
For at forklare, hvad der er på spil i mødet mellem mentor og mentorbarn citerer Henriette den anerkendte skoleforsker Louise Klinge, der i sin forskning peger på, at underviserens – eller i dette tilfælde mentorens – relationskompetence er altafgørende for børn og unges trivsel og læring:

”Ethvert samspil med et barn rækker langt ud over det, man i nuet er samlet om – gennem samspillet er man nemlig med til at fremme eller hæmme barnets etiske ideal og dermed deres mulighed for at indgå i omsorgsfulde relationer.”

Barnets etiske ideal handler om, hvad barnet tager med sig ud i verden. Hvem er deres rollemodeller og hvilke erfaringer får de med sig fra sociale sammenhænge som eksempelvis mentorrelationen?

”Mentorrelationen er potentielt barnets etiske idealrelation – det vil sige, at de strategier, barnet udvikler i relationen til sin mentor, kan barnet også bruge i andre sammenhænge. Når barnet indgår i en relation med en omsorgsfuld og relations-kompetent voksen, så udvikler barnet også sine sociale kompetencer,” forklarer Henriette.

Henriette vurderer, at Lær for Livets mentorer allerede gør meget, der virker. Derfor skal de gode råd ses som inspiration og måske en bekræftelse i, at man har fat i noget rigtigt.

”Når mentor formår at have en opmærksomhed på barnets unikhed – så kan der folde sig noget ud, som er godt og frugtbart for en god læringsrelation,” forklarer Henriette.

Relationskompetence og omsorg
Henriette understreger, at alle i udgangspunktet er relations-kompetente, og at der ikke er en entydig opskrift på, hvordan man agerer relations-kompetent. Men der er nogle ting, du kan gøre, som er med til at skabe et trygt og omsorgsfuldt læringsmiljø.

”Overordnet handler det om, at jo bedre relationen er mellem mentor og mentorbarn, des mere tryg er barnet i forhold til at bede om hjælp, stille spørgsmål og fejle. Barnet er simpelthen mere modtagelig for læring, når der er en god relation at læne sig op ad,” fortæller hun.

Den gode relation styrkes, når mentor viser omsorg, respekt og anerkendelse overfor sit mentorbarn. Det kan opsummeres i tre gode råd:

  1. Vis barnet omsorg. At agere omsorgsfuldt handler om at vise barnet respekt og ægte interesse for, hvem barnet er, hvad barnet kan og interesserer sig for. Det handler om at spørge ind til barnets oplevelser og tage barnets perspektiv og oplevelse alvorligt.

    Vær også opmærksom på barnets fysiske behov. Det kan være behov for bevægelse, ro, for at drikke vand eller spise. Det er også omsorgsfuldt, når du som voksen af og til viser din egen sårbarhed ved at erkende egne fejl og sige undskyld. Når barnet oplever omsorg, næres også deres egen evne til at drage omsorg for sig selv og andre.

    At kunne agere omsorgsfuldt i forhold til de behov, man møder i omverdenen, er en betydningsfuld social kompetence. Flere store undersøgelser konkluderer, at det er sociale kompetencer, der afgør menneskers succes inden for både uddannelse og erhverv [1].”

  1. Brug afstemmere. Rent neuropsykologisk, så er man mere åben for læring, hvis man bliver mødt på den sindsstemning, man er i. Det kan være med måden, man lytter og er i rummet på. Afstemmere kan være smil, berøring, latter, venlige og humoristiske ord og et roligt tonefald eller nik, når barnet taler. Så ved barnet, at du lytter og er interesseret. Når barnet oplever at blive afstemt, forholder barnet sig åbent og vil gerne følge dine forslag.

    Det er således vigtigt at anerkende barnets følelser, men også aktivt at justere stemningslejet hos dig selv og dermed i jeres samspil. Det betyder, at hvis barnet fx er vred, skal du ikke lade dig rive med og møde barnet med vrede den anden vej. Barnet har behov for, at du bevarer roen og spørger ind til, hvad der er sket, og om du kan hjælpe, eller hører, om barnet har forslag til, hvad der kan hjælpe. Hvis barnet er ked af det, så skal det mødes med beroligelse og trøst.

  1. Giv barnet selvbestemmelse, kompetence og samhørighed: Forskning viser, at alle mennesker har tre psykologiske behov, der skal imødekommes for, at vi trives og oplever motivation – ikke mindst i en læringssituation [2]. Det drejer sig om selvbestemmelse, kompetence og samhørighed.

    Selvbestemmelse kan være at give barnet tre muligheder for at vælge, hvad I skal arbejde med på mentormødet. At give barnet kompetence handler om, at barnet bliver matchet på sine behov og bliver udfordret på rette niveau. Hvis opgaverne er for svære, så oplever barnet ikke at være kompetent. Endelig skal barnet opleve at indgå i et værdifuldt fællesskab med kammerater og positive relationer til voksne. Alle børn vil gerne være som de andre, og kunne det samme som de andre. Ved at modtage læring, så bliver barnet en del af et fællesskab i skolen frem for at stå udenfor. I mentorrelationen oplever barnet, at de har øvet sig i noget, så de kan være med i læringsfællesskabet i skolen.

Følelser bag handlinger
Det kan også være godt at vide, hvilke følelser, der kan ligge bag mentorbarnets handlinger. Hvis dit mentorbarn for eksempel vender dig ryggen, så handler det måske om skam over ikke at have lavet sine ting eller skam over ikke at leve op til dine forventninger. Det skal man ikke tage personligt. Se eksempler i skemaet nedenfor.

Her er det vigtigt at anerkende barnets følelser og være oprigtigt interesseret – det kan være med spørgsmål og sætninger i stil med: Det kan jeg godt forstå. Hvordan kan jeg hjælpe dig med det her? Eller hvem skal vi snakke med, der kan hjælpe dig med det her?

Handlinger

Følelser

Mentorbarnet kommer for sent

Måske er han/hun stresset over mødet eller andet i sit liv.

Mentorbarnet vender dig ryggen

Måske føler han/hun skam over ikke at have lavet lektier.

Mentorbarnet overholder ikke aftaler

Måske føler han/hun sig skyldig og har dårlig samvittighed over ikke at have lavet noget, I har aftalt.

Mentorbarnet forlader rummet

Måske føler han/hun sig bange eller er angst for ikke at leve op til dine forventninger.

[1] Klinge m.fl., 2017

[2] Deci & Ryan, 2000; Niemiec & Ryan, 2009