Følgeforskning

Siden 2013 har Lær for Livet matchet anbragte og udsatte børn og unge på mellem 9
og 13 år med en frivillig mentor samt organiseret Learning Camps og brobygningstiltag

Det har alt sammen til formål at styrke de unges faglige og sociale trivsel og derved hjælpe dem igennem folkeskolen og videre til en ungdomsuddannelse. Nu er DPU, Aarhus Universitet, klar med resultaterne af en følgeforskning om læringsprogrammet.

Resultaterne viser tydelige tegn på, at samarbejdet mellem Lær for Livet, Lær for Livets frivillige mentorer, 47 kommuner, fonde og virksomheder skaber værdi.

Lær for Livet åbner uddannelsesmuligheder for udsatte og anbragte børn, og giver dem de rette værktøjer til at bryde mønstret.

Læs også pressemeddelelsen “Følgeforskning: Læringsprogram løfter anbragte børn og unge markant”

Læs pressemeddelelsen her Se webinar om følgeforskningen her
8 ud af 10 unge i Lær for Livet består folkeskolens afgangseksamen (FSA) ved afslutningen af 9. klasse. For udsatte børn generelt er tallet 3 ud af 10

unge i Lær for Livet består folkeskolens afgangseksamen (FSA) ved afslutningen af 9. klasse. For udsatte børn generelt er tallet 3 ud af 10

Om følgeforskningen
Følgeforskningen fra DPU, Aarhus Universitet er en del af en følgeforskningsserie om læringsprogrammet Lær for Livet. Den sidste rapport er baseret på en surveyundersøgelse gennemført i august 2019. Respondenterne er 118 unge mellem 15 og 19 år, med en gennemsnitsalder på 17 år. Heraf er 51 procent piger og 49 procent drenge. 78 procent af de unge er eller har været anbragt i plejefamilie og 22 procent på døgninstitution/ opholdssted. 116 af de unge afsluttede grundskolens 9. klassetrin i 2017, 2018 og 2018, mens to af de unge afsluttede tidligere, nemlig i 2016.

Om børn og unge i Lær for Livet
Det samlede indtryk af børnene i Lær for Livet er, at de placerer sig i ’mellemgruppen’ med hensyn til sociale, emotionelle og skolefaglige vanskeligheder i forhold til alle anbragte børn.

80%

af unge i Lær for Livet, der er anbragt i plejefamilie, består FSA i 9. klasse.

For alle anbragte i plejefamilie er det ca. 50%.

60%

af unge i Lær for Livet, der er anbragt på døgninstitution eller socialpædagogisk opholdssted, består FSA i 9. klasse.

For alle anbragte på døgninstitution eller opholdssted er det ca. 10%.

Jeg har jo aldrig nogensinde før sat mål for mig selv, det var altid folk, der gjorde det for mig (…) nu kan jeg sagtens selv”

– Ung i Lær for Livet

78%

af unge i Lær for Livet er i gang med en ungdomsuddannelse 2 år og 3 måneder efter 9. klasse*.

* Når de unge deles op i tre 9. kl. afslutningsår betyder det, at der er tale om et mindre antal unge på hver afslutningsårgang. For 2019 er det 45 unge, for 2018 40 unge og 31 unge i 2017. En ung repræsenterer således mellem 2,2 og 3,2 procent i opgørelserne. To af de unge i undersøgelsen afsluttede 9. klasse i 2016. De er derfor ikke inkluderet, da der kun er medtaget tre afslutningsår.

86 %

af danske unge generelt er i gang med en ungdomsuddannelse 1 år og 3 måneder efter 9. klasse.

De anbragte unge bruger altså lidt længere tid, før de starter på en ungdomsuddannelse, f.eks. på forberedende uddannelser. Men efter et år, matcher de stort set unge generelt.

Kalender - Lær for Livet
23% af alle anbragte børn og unge har fuldført en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse. For unge generelt er tallet 73%.

af alle anbragte børn og unge har fuldført en ungdomsuddannelse
inden for seks år efter 9. klasse.

For unge generelt er tallet 73%.

Lær for Livet giver også drengene de rette værktøjer til at gennemføre 9. klasse

Andel af unge i Lær for Livet der består folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse fordelt på køn:

81% drenge og 76% piger består folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse

For udsatte unge generelt er tallene anderledes:

25% drenge og 37% piger består 9. klasse - udsatte unge generelt

Om følgeforskningen

Følgeforskningen fra DPU, Aarhus Universitet er en del af en følgeforskningsserie om læringsprogrammet Lær for Livet. Den sidste rapport er baseret på en survey-undersøgelse gennemført i august 2019. Respondenterne er 118 unge mellem 15 og 19 år, med en gennemsnitsalder på 17 år. Heraf er 51 procent piger og 49 procent drenge. 78 procent af de unge er eller har været anbragt i plejefamilie og 22 procent på døgninstitution/ opholdssted. 116 af de unge afsluttede grundskolens 9. klassetrin i 2017, 2018 og 2018, mens to af de unge afsluttede tidligere, nemlig i 2016.

Om børn og unge i Lær for Livet

Det samlede indtryk af børnene i Lær for Livet er, at de placerer sig i ’mellemgruppen’ med hensyn til sociale, emotionelle og skolefaglige vanskeligheder i forhold til alle anbragte børn.

 

LÆS ALLE RAPPORTER FRA DPU, AARHUS UNIVERSITET, OM LÆR FOR LIVET HER:

Rapport 6

OVERGANGE – ANBRAGTE UNGES VEJE FRA SKOLE TIL UDDANNELSE

OVERGANGE – ANBRAGTE UNGES VEJE FRA SKOLE TIL UDDANNELSE

Publikation nr. 6 fra følgeforskning af læringsprogrammet Lær for Livet

Fakta-ark med kvantitative og kvalitative fund i kort form
I undersøgelsen, der er en survey-undersøgelse gennemført i aug. 2019, indgår alle de Lær
for Livet-unge, der har afsluttet grundskolens 9. klassetrin i 2019 eller tidligere. I alt 118 unge.

  • De unge er 15 til 19 år, med en gennemsnitsalder på 17 år.
  • 51 procent er piger, og 49 procent er drenge.
  • 78 procent af de unge er eller har været anbragt i plejefamilie og 22 procent på døgninstitution/opholdssted.

Samlet uddannelsesstatus for de 118 unge aug. 2019:

  • 46 procent er under ungdomsuddannelse (Gymnasial/HF/EUX, EUD)
  • 20 procent er på forberedende uddannelse (FGU, STU)
  • 23 procent er fortsat i grundskolens 10. kl., heraf halvdelen på efterskole o.l.
  • 11 procent er registreret under ’Andet’, dvs. ikke registreret under pædagogiske uddannelser.

Køn og ungdomsuddannelse:

  • 46 procent af pigerne og 45 procent af drengene er under ungdomsuddannelse.
    Anbringelsesform og ungdomsuddannelse:
  • 49 procent af de unge i plejefamilie er under ungdomsuddannelse, mens det gælder
    32 procent af unge anbragt på døgn/opholdssted.
  • 13 procent af de plejefamilieanbragte er på en forberedende uddannelse mod 45 procent
    af unge anbragt på døgn/opholdssted.

For at kunne sammenligne uddannelsesstatus med henholdsvis unge generelt og alle anbragte/
tidligere anbragte unge og for at se, hvordan de unges uddannelsesmønstre udvikler sig, jo ældre de bliver, har vi delt de 118 unge op i forhold til hvilket år, de afsluttede 9. kl. (med eller uden bestået FSA). Med et aldersspænd fra 15 til 19 år betyder det, at de unge har afsluttet 9. kl. enten i 2019, 2018 eller 2017.1

1 Når de unge som her deles op i tre 9. kl. afslutningsår, betyder det, at der er tale om et mindre antal unge på hver afslutningsår. For 2019 er det 45 unge, for 2018 er det 40 unge og for 2017 31 unge. Én ung repræsenterer således mellem 2,2 og 3,2 procent i opgørelserne.

Hele rapporten kan læses her: Overgange – anbragte unges veje fra skole til uddannelse

Rapport 5

LÆR FOR LIVET – LEARNING CAMP MODELLEN, MENTORORDNINGEN OG BROBYGNINGSINDSATSERNE

FRIVILLIG MENTORORDNING KAN UDVIKLE SIG TIL RELATIONER FOR LIVET

En langvarig mentorordning kan styrke udsatte børn fagligt, personlig og socialt og skabe grobund for en familiær relation mellem mentor og mentorbarn, konkluderer en ny rapport fra Lær for Livets følgeforskning på DPU, Aahus Universitet. 

Fælles interesser, god kemi og stabilitet er væsentlige elementer for at bevare en langvarig mentorrelation. Det viser den femte rapport fra Lær for Livets følgeforskning på DPU, Aarhus Universitet. Rapporten belyser Lær for Livets tre kerneindsatser: en frivillig mentorordning, Learning Camps og forskellige brobygningsindsatser.

En af de unikke ting ved Lær for Livet er, at programmets mentorordning fra starten var designet som et længerevarende tilbud til børnene af helt op til seks års varighed. De længerevarende forløb giver tid til at få skabt en bæredygtig relation mentor og mentorbarn sideløbende med de skolefaglige aktiviteter. Samtidig giver den langvarige mentorordning en mulighed for over en længerevarende periode at følge barnet og tilpasse ordningen barnets udvikling og skiftende behov, både fagligt og socialt,” siger Anna Kathrine Frørup fra DPU, Aarhus Universitet, der er en af forfatterne bag forskningsrapporten.

Lektiehjælper og voksenven

Selvom alle mentorrelationer er forskellige, fordi børnene har forskellige behov, er chancen for at bevare relation størst, hvis der er god kemi og fælles interesser.

Det langvarige aspekt giver mulighed for at opbygge et stærkt personligt engagement og fælles interesseflader, som er afgørende for et succesfuldt mentorforløb. Man kan sige, at der sker en bevægelse fra at være mentor et par timer om ugen til også at være en ’voksenven’, ” siger Anna Kathrine Frørup fra DPU, Aarhus Universitet, der er en af forfatterne bag forskningsrapporten.

Mentorernes dilemmaer

Rapporten peger også på, at man som mentor for et anbragt barn bevæger sig på et komplekst felt, hvor det kan være varierende i hvilken grad mentorerne inviteres med ind i det øvrige samarbejde omkring børnenes udvikling.

På den ene side er deres rolle tænkt som den engagerede voksenven, hvis resurse i forhold til mentorbarnet er ikke at være en del af de professionelle aktørens domæner, hvad enten det er plejeforældre og pædagoger, skolelærere eller sagsbehandlere. På den anden side er de en del af Lær for Livets mentorkorps med fokuserede opgaver og retningslinjer for deres indsats. Opgaver, der kan forudsætte viden om og mulighed for at have indflydelse på, hvad der sker blandt de mange professionelle aktører rundt om barnet,” siger Anna Kathrine Frørup fra DPU, Aarhus Universitet.

Vi uddanner vores mentorer i, at det er et komplekst felt, de skal arbejde i, og at det er vigtigt at få en klar forventningsafstemning med hjemmet fra starten. Det er en pointe i sig selv, at den frivillige mentor ikke skal være tæt forbundet med det etablerede system omkring barnet, men netop møde barnets behov som uafhængig og frivillig. Men der kan være fordele ved, at mentorerne inviteres ind i samarbejdet med skolen. Derfor er vi i Lær for Livet rigtig glade for, at flere kommuner aktuelt indgår i tætte partnerskaber med os om at styrke skolesamarbejdet,” forklarer Lær for Livet direktør Illa Westrup Stephensen.

Hele rapporten kan læses her: Lær for Livet – Learning Camp modellen, mentorordningen og brobygningsindsatserne

Rapport 4

LÆR FOR LIVET – DE DELTAGENDE BØRN OG DERES TRIVSELSMÆSSIGE UDVIKLING

FORSKERE: SAMMENHÆNG MELLE FAGLIGHED OG TRIVSEL

Et forskerhold fra DPU, Aarhus Universitet, som følger Lær for Livet løbende, ser i en ny undersøgelse en klar sammenhæng mellem faglighed og trivsel. De børn i Lær for Livet, der oplever et varigt, fagligt løft, oplever nemlig også store forbedringer i trivslen. Dog kan forskerne ikke fastslå, hvad der betinger hvad.  

Der kan ses en sammenhæng mellem udviklingen i trivsel og den faglige udvikling hos børnene i Lær for Livet. Det konkluderer et forskerhold fra DPU, Aarhus Universitet.

Tidligere undersøgelser af ’Lær for Livet’ og andre projekter har især set på de skolefaglige effekter af intensive læringsforløb, men i den seneste rapport undersøger vi i stedet effekterne i forhold til børnenes trivsel på den længere bane”, siger Søren Langager fra DPU, Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen af effekterne af ’Lær for Livet’.

Undersøgelsen bygger først og fremmest på børnenes besvarelser af spørgeskemaer om mental trivsel via Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) der bl.a. handler om følelser, adfærd og forholdet til kammerater, mens skoletrivsel måles via De Nationale Trivselsmålinger (DNT). Målingerne af børnenes trivselsudvikling er gennemført i forbindelse med mere end 400 Lær for Livet-børns deltagelse i lærings-camps i perioden 2014-2018. Børnene i målingen har været en del af Lær for Livet mellem seks måneder og to år.

Anbragte børn trives generelt dårligere end andre børn

Undersøgelser har tidligere vist, at hele 4 ud af 10 anbragte børn har store mentale trivselsvanskeligheder eller er i risikozonen for at udvikle det. Her ligger Lær for Livet-børnene dog noget lavere, idet SDQ-data peger på, at lidt færre børn, nemlig 3 ud af 10, mistrives. For danske børn og unge generelt, er tallet 1 ud af 10.

I Lær for Livet oplever nogle børn positiv trivselsmæssig forandring på længere sigt, mens der for andre på de fleste områder ikke kan iagttages langsigtede effekter.  ”Selv om børnene i Lær for Livet kognitivt ligger inden for normalområdet, har de store faglige og sociale udfordringer. De har skolevanskeligheder, og de har i høj grad mentale og sociale trivselsvanskeligheder,” siger Søren Langager.

Giver øget trivsel bedre skolefaglige præstationer eller omvendt?

Når DPU-forskerne dykker ned i tallene, tegner der sig imidlertid et mønster: For de børn, der i forløbet oplever et varigt fagligt løft, kan der samtidig registreres signifikante forbedringer af deres trivsel.

Når vi ser på udviklingen over de to år, så er der en klar statistisk sammenhæng mellem fremgang i faglige testresultater og forbedring af børnenes trivsel målt med SDQ-skalaerne,” siger André Torre, der sammen med Christian Christrup Kjeldsen, begge fra DPU Aarhus Universitet, står bag de statistiske analyser i undersøgelsen.

Vi kan ikke, på baggrund af en kvantitativ undersøgelse som den her, sige, hvad der betinger hvad. Befordrer øget trivsel bedre skolefaglige præstationer eller omvendt? Vi kan måle, at nogle af børnene i ’Lær for Livet’ har oplevet et løft på begge områder, og andre undersøgelser har tidligere peget på, at varige forbedringer af børns skolefaglighed også kan have en positiv effekt på deres trivsel,” siger André Torre.

Lær for Livets direktør Illa Westrup Stephensen er ikke overrasket over, at forskerne har fundet den sammenhæng.

Vi ved, at børn skal trives for at lære, men også, at de skal lære noget for at trives. Derfor arbejder vi i Lær for Livet for at styrke børnene fagligt, men også give dem troen på, at de kan lykkes med uddannelse,” udtaler direktøren.

I dag forlader kun 27 procent af de anbragte børn 9. klasse med et afgangsbevis i hånden. Og seks år efter grundskolen vil kun 23 procent af de anbragte unge have taget en ungdomsuddannelse. Det tal er 76 procent for deres ikke-anbragte kammerater.

”Jeg er blevet mere selvsikker af at være med i Lær for Livet – både fagligt og socialt. På camp er der et stærkt sammenhold. Man føler sig forstået, fordi alle har oplevet noget af det samme som en selv. Og det er meget trygt. Det sammenhold har givet mig mere overskud i min almindelige skole,” siger Rosa Alkil, som går i 10. klasse og har været en del af Lær for Livet siden 2015.  

Hele rapporten kan læses her: Fortælling fra en camp

Rapport 3

SKOLEFAGLIGE KORT- OG LANGTIDSEFFELTER AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB

Rapport 2

FORTÆLLINGER FRA EN CAMP – LÆR FOR LIVETS LEARNING CAMP (2016)

Rapport 1

LÆR FOR LIVETS LEARNING CAMP (2014)