Af: Illa Westrup Stephensen, direktør for Lær for Livet, og Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens Støtte- og Bevillingsadministration og forkvinde for Lær for Livet.
Alt for mange børn i udsatte positioner får ikke en uddannelse. Det er en velkendt udfordring, vi som samfund stadig mangler at løse. Ny forskning viser vejen til, at flere kan få en uddannelse. Når vi investerer i udsatte børns faglige, personlige og sociale kompetencer, og møder dem med positive forventninger, så gennemfører flere grundskolen og påbegynder en ungdomsuddannelse.
I maj blev regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier enige om aftalen Børnene Først, der for alvor sætter ind med initiativer, som skal hjælpe børn i udsatte positioner og deres familier. Men udspillet kan ikke stå alene, for et afgørende område mangler fortsat at blive styrket: Børnenes skolegang.
I dag gennemfører kun 3 ud af 10 udsatte børn folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse, mens tallet for deres ikke-udsatte klassekammerater er 9 ud 10. Seks år efter grundskolen har kun 2 ud af 10 gennemført en ungdomsuddannelse. Det gælder for 7 ud af 10 af deres ikke-udsatte kammerater.
Det kan – og skal vi gøre bedre. For en grundskoleeksamen er adgangsbilletten til den ungdomsuddannelse, som forskning viser er helt afgørende for at komme videre i job – og vejen til et godt og selvforsørgende liv.
Den gode nyhed er, at vi allerede kender nogle af de ”værktøjer”, der kan gøre en markant forskel for børnene.
Udsatte børns uddannelsesmønstre kan brydes – men hvordan?
Siden 2013 har Lær for Livet matchet anbragte og udsatte børn mellem ni og 13 år med en frivillig mentor samt organiseret Learning Camps og brobygningstiltag med det formål at styrke deres faglige, personlige og sociale kompetencer. Og det gør en forskel.
Ny følgeforskning fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet viser, at 8 ud af 10 børn, der er en del af Lær for Livets seksårige læringsprogram, består folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse. Og langt hovedparten fortsætter på en ungdomsuddannelse.
Men hvad er det så, der virker? Otte års følgeforskning fra DPU, Aarhus Universitet og Lær for Livets egne erfaringer viser særligt tre læringer:
For det første skal vi lytte til børnene og give dem medbestemmelse. Derfor er det positivt, at børnene med Børnene Først vil få en stærkere stemme i deres egen sag. Men disse intentioner skal også gælde barnets uddannelsestilbud og uddannelsesvej, hvor barnet systematisk bør inddrages dels i deres egne uddannelsesvalg, men også i udformningen af et mere fleksibelt uddannelsessystem, der kan sikre målgruppens særlige behov.
For det andet, er det afgørende med en langsigtet og helhedsorienteret indsats, der kombinerer faglig støtte med at styrke børnenes personlige og sociale kompetencer. Vores erfaring, som understøttes af forskningen, er, at det har stor betydning, at børnene mødes med positive forvetninger af de voksne omkring dem. Men det kræver, at de fagprofessionelle – i skolen og hvor de bor – har kompetencerne til at arbejde med et ressourcesyn, hvor vi støtter børnene og tror på, at de kan lykkes.
For det tredje skal børnene styrkes i deres sociale relationer. Både i forhold til at få og fastholde kammerater, men også i forhold til at styrke børnenes netværk til voksne, der bakker op om børnenes mål og fremtidsdrømme. Vores erfaring er, at civilsamfundet kan spille en særlig rolle i at udgøre et ekstra netværk – fx som frivillige mentorer.
Følgeforskningen fra DPU slår således fast, at de langvarige mentorforløb med frivillige voksne, de kontinuerlige fællesskaber på camp med andre børn, de kan spejle sig i, og omgivelsernes involvering og opbakning ruster børnene til at kunne indgå i nye fællesskaber og styrker den svære overgang til ungdomsuddannelse.
Vi håber, at vores erfaringer kan bringe inspiration til politikerne, når de i efteråret skal samles for at drøfte, hvordan vi kan styrke skolegangen for børn i udsatte positioner. Vores resultater viser, at det er muligt for udsatte unge at bestå folkeskolens afgangseksamen og påbegynde en ungdomsuddannelse. Derfor skal vi have ambitioner om, at alle børn og unge i udsatte positioner kommer med på uddannelsesvognen.
Det gavner ikke alene det enkelte barn, der får bedre forudsætninger for at skabe sig et godt og selvstændigt voksenliv. Det skaber værdi for hele vores samfund, når alle har mulighed for at være en del af og bidrage til fællesskabet.
Flere nyheder