Velkommen til dette digitale kursus for klubfrivillige i Lær for Livet.
Når du har taget kurset, håber vi, at du føler dig bedre klædt på til rollen som frivillig i en af vores lokale klubber for børn og unge i udsatte positioner.
Du vil bl.a. få at vide:
- Hvorfor frivilligrollen er vigtig.
- Hvilke kendetegn, der kan være ved de børn, der er med i Lær for Livet.
- Hvilke reaktionsmønstre, du kan møde hos børnene.
- Hvordan du kan møde børnene og skabe en god relation.
- Hvilke pædagogiske værktøjer, du kan bruge til at fremme børnenes indlæring.
- Hvordan du passer på dig selv og børnene.
Derudover vil du blive stillet over for nogle øvelser, der indeholder forskellige dilemmaer, du vil kunne møde i din rolle som klubfrivillig.
Kurset tager 30-40 minutter at gennemføre.
Husk at tænde for lyden.
E-læring for Klubfrivillige