Tak til mentorerne for den dimitterende årgang 2015

Tak til mentorerne for den dimitterende årgang 2015

I Lær for Livet er vi sindssygt stolte af hele den dimitterende årgang 2015, deres mentorer og familierne, der har bakket op gennem årene. Den 28-29 august holdte Lær for Livet dimission for årgang 2015, det gjorde vi for at fejre gennemførelsen af deres seks år i programmet. For mange er der skabt relationer for livet. Til dimissionen var det Nicolai Sunekær der holdt dimissionstalen. Stop op et kort øjeblik, og se videoen hvor Nicolai tager dig med på sin rørende rejse med Lær for Livet. Nicolai fortæller:

”Jeg kunne ikke finde ud af matematik, og jeg havde svært ved at læse lektier i dansk. Der var ikke nogen mening med at gå i skole, og jeg magtede ikke en mentor, der skulle komme og fylde i min verden, der i forvejen var kaos. Hvad skulle jeg bruge det til? Men hun gav ikke ligefrem op.”

I sin flotte tale sætter Nicolai ord på den store betydning, som Lær for Livet har haft for ham – både fagligt og socialt. Han fortæller, at han med årene fandt ud af, at han sagtens kunne de ting, som han før tvivlede på, og at han var god nok, fordi han blev anerkendt og respekteret. Nicolais mentor Tina var med til dimissionen. Tina har været mentor for Nicolai siden 2015, og på de seks år er der virkelig sket meget. I talen fortæller Nicolai at det var med en vis skepsis, at han lukkede en mentor ind i sit liv. Det har ændret sig. Tina og Nicolai har lavet meget sammen, de har gået en masse ture, haft gode samtaler, og de har selvfølgelig læst en masse lektier – de har brugt lektielæsningen aktivt, for eksempel når der skal regnes mængder af stof ud til rollespilsudstyr. I dag står Nicolai med en gennemført folkeskolens afgangseksamen, og han er i gang med sit tredje år på gymnasiet. Tina ved allerede nu, at hun skal være med til at fejre Nicolai, når han bliver student til sommer.

Det har en enorm betydning for vores Learning Kids af vores mentorer er der fordi de har lyst til at være der. En mentor skal ikke tage referat, der er ingen dagsorden, udover lektielæsning, og tiden man bruger sammen tilpasses i fællesskab.

Vi har netop holdt uddannelsesweekend for omkring 60 nye mentorer, og vi glæder os meget til at byde den nye årgang velkommen hos Lær for Livet. Vores frivilligkræfter er styrken og grundlaget i vores læringsprogram. Så en stor tak til alle jer frivillige derude, der gør en enorm forskel for vores Learning Kids.

Nicolai er et af de næsten 100 anbragte børn, der startede i Lær for Livet i 2015. Næsten 70 unge er stadig en del af programmet. 8 ud af 10 unge i Lær for Livet består folkeskolens afgangseksamen (FSA) ved afslutningen af 9.klasse. For udsatte børn generelt er tallet 2 ud af 10.

Flere nyheder