Udvikling og engagement: Forældre deler deres perspektiver på Lær for Livet

Lær for Livet ønsker hele tiden at forbedre indsatsen til gavn for børnene i programmet. Vi har derfor både spurgt de voksne omkring børnene om deres oplevelser med at have et barn med i programmet. Forældrene deler deres perspektiver på Learning Camps, mentorer og læringsprocesser, og hvordan dette inspirerer til vækst og skaber en meningsfuld indflydelse på børns liv.

 

Lær for Livets Learning Camps kan være en afgørende del af børnenes udvikling. Nogle omfavner mødet med nye mennesker og udfordringer, mens det tager længere tid for andre at finde sig tilpas på camp.

Camps giver nye venner
Mange forældre svarer i undersøgelsen, at de ønsker flere camps, da de ser den positive indflydelse, som de engagerede voksne har på deres børn. Campsene emner af dedikation og skaber en inspirerende atmosfære. En forælder skriver blandt andet om deres barn, at: ”Hun møder venner. I dagligdagen er hun isoleret og har nærmest ingen venner”. Camps er altså med til at skabe et netværk imellem børn, der står i samme situationer som hinanden. Til gengæld udtrykker en anden forælder, at deres barn ”… ikke er et sted, hvor han kan rumme det”. Ud fra spørgeskemaet kan det altså ses, at det for andre børn kan være svært i starten at deltage i camps, og de derfor vægter mentorordningen højt.

Uundværlige mentorer

Lær for Livets mentorordning kan skabe en unik en-til-en forbindelse mellem børnene og de dedikerede voksne, der udgør en uundværlig støtte. Hele 87% af forældrene ser Lær for Livet som en meningsfuld oplevelse, og mange fremhæver mentorerne som hjørnestenen i denne succes. En forælder skriver blandt andet: ”Vi har rigtig stor gavn af der kommer en mentor og hjælper med lektier”. Mentorerne hos Lær for Livet går nemlig langt for at styrker børnenes faglige og sociale udvikling. Dog efterspørger nogle forældre mere information om de læringsmetoder, som mentorerne bruger, så de kan støtte op om den positive udvikling derhjemme. Det er muligt at læse mere om det materiale og de redskaber, mentorerne bruger her: Informationsmateriale – Lær for Livet – Et læringsprogram for udsatte børn (laerforlivet.dk), samt bestille læringsmateriale hjem på materialer@laerforlivet.dk.

Læring og information
Børn og unge hos Lær for Livet indgår i forskellige læringsprocesser, både med deres mentorer og i Learning Camps. Forældre roser disse processer for deres effektivitet og den faglige udvikling, de ser hos deres børn. Men de efterlyser tidligere information om fx camps, så familierne kan planlægge deres børns deltagelse i camps. Organisationen arbejder kontinuerligt på at opfylde dette ønske. Det er muligt at finde datoer for diverse camps og arrangementer i kalenderen her: Kalender | Lær for Livet – Klik her og se kommende begivenheder (laerforlivet.dk).

I alt 251 forældre har svaret på spørgeskemaet.

Flere nyheder