Nyhed

9. juni 2020

DR-dokumentaren ”Børnene på bagerste række” har sat fokus på den ulighed, der præger anbragte børns uddannelse. Kun 3 ud af 10 udsatte børn gennemfører Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse – det gælder for 9 ud af 10 ikke-udsatte børn. Det er et problem, når vi ved, at uddannelse er afgørende for at skabe sig et godt og selvforsørgende liv. Der er derfor behov for en langsigtet og systematisk indsats for at gøre op med den læringsulighed.

Alle børn har ret til at indfri deres potentiale. Men som forskerne i DR’s dokumentarprogram “Børnene på bagerste række” lagde frem, så præsterer anbragte børn og unge dårligere i skolesystemet, end de faktisk har evner til. Det kan der være mange årsager til.

F.eks., at de professionelle voksne omkring et udsat barn ikke har ambitioner på barnets vegne. At læringsmiljøet i hjemmet er for svagt. At børnene har mange skoleskift og for lange perioder, hvor de slet ikke går i skole. Eller at skolen ikke tager nok hensyn til, at nogle børn mangler kompetencer, der er afgørende for at klare sig godt i skolen, og som de fleste andre har fået med hjemmefra, fx selvtillid, vedholdenhed og evnen til at indgå i sociale relationer.

Komplekse problemer kræver lang og tålmodig indsats
Ligesom der ikke er simple forklaringer på sociale udfordringer, findes der heller ingen snuptagsløsninger, når det gælder udsatte børns læring. Der er brug for at investere i lange, tålmodige indsatser og justere dem undervejs for at sikre sig, at de virker.

I Lær for Livet har vi haft succes med at bygge bro mellem de kommuner, der har myndighedsansvaret og de professionelle ressourcer, og frivillige kræfter i civilsamfundet, der kan bidrage med et særligt personligt engagement. En vigtig tredje medspiller er private virksomheder og fonde, der har et almennyttigt sigte og kan bidrage med penge, viden og/eller netværk. Alle gode kræfter skal ikke blot samarbejde om anbragte og udsatte børn, men også med børnene. De er eksperter i eget liv, og vi skal lytte til deres erfaringer, når ny politik skal udvikles, implementeres og evalueres, og når konkret støtte iværksættes.

Lær for Livets anbefalinger:

1. Sæt ambitiøse mål for anbragte børn og unges læring og skolegang
2. Skab sammenhæng og stabilitet gennem læringsmiljøet
3. Inddrag civilsamfundet i opgaveløsningen med at støtte anbragte og udsatte børns læring
4. Forpligt skolen på at gøre en særlig indsats for anbragte og udsatte børn
5. Uddan plejefamilier og fagprofessionelle bedre
6. Opret en læringskonto til barnet som følger barnet, så det det sikres en særlig indsats, der er tilpasset barnet
7. Tilbyd en mentor
8.  Lyt til børnenes skole- og uddannelsesønsker

Erfaringer og resultater efter syv år med Lær for Livet
Lær for Livet er sat i verden for at styrke anbragte børns læring og livsduelighed, så flere af dem lykkes med at gennemføre en uddannelse og på sigt skabe sig et godt liv.

Vi har igennem de første syv år samarbejdet med næsten halvdelen af landets kommuner, opbygget et korps af cirka 350 frivillige og haft omkring 400 børn som deltagere i programmet.

Børnene er mellem 9 og 13 år, når de starter deres seks år i programmet, hvor de kommer på læringscamps for at blive styrket fagligt og socialt, de tilknyttes en frivillig mentor, som skal støtte op om læring og livsduelighed flere gange om måneden, og så bygger vi bro til hjemmet for at styrke læringsmiljøet der.

Vi er stolte af programmets resultater. Ni ud af ti medarbejdere i vores samarbejdskommuner ser Lær for Livet som et attraktivt tilbud. På anbringelsesstederne vurderer 90 pct., at det er et godt valg til netop deres barn, og børnene selv oplever at få nye venskaber, mere selvtillid og bedre faglige og sociale kompetencer.

Ifølge en rapport fra Lær for Livets følgeforskning fra DPU, Aarhus Universitet, udgør Lær for Livets børn en ”mellemgruppe” i den samlede gruppe af anbragte børn og unge med hensyn til tyngden af sociale, emotionelle og skolefaglige vanskeligheder.

Vores nyeste undersøgelse af børnenes skoleresultater viser, at af de 118 unge i Lær for Livet, som i sommeren 2019 var gået ud af 9. klasse, har hele 78 procent af dem bestået Folkeskolens Afgangseksamen (FSA) i 9. eller 10. klasse. 28 af de 118 går pt. i 10. klasse og har dermed stadig chancen for at gennemføre afgangsprøven. Det fremgår af figuren nedenfor.

 

9 ud af 10 Learning Kids er godt på vej i uddannelse
Ser vi på deres videre vej i uddannelsessystemet kan vi se, at udover de 24 procent, der går i 10. klasse, så går 18 procent på FGU eller STU (forberedende til ungdomsuddannelse), mens 46 procent af dem er godt i gang med en ungdomsuddannelse. Kun 10 procent af dem er pt. ikke i gang med arbejde eller uddannelse. Det fremgår af figuren nedenfor:

 

Om Lær for Livets dataindsamling
Lær for Livet har indsamlet de data og oplysninger, som beskrives ovenfor. Oplysningerne er hovedsageligt indhentet hos de unges anbringelsessteder. I enkelte tilfælde har vi fået informationen gennem kommuner eller de unges mentorer. Data er i første omgang indsamlet via e-mail, dernæst digitale spørgeskemaer og slutteligt telefoniske opkald. 118 ud af 121 mulige har besvaret undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 98. Den høje svarprocent medfører, at de beskrevne resultater ift. en bestået afgangseksamen og videre skoleforløb er repræsentative for de unge LFL-kids, der er gået ud af 9. klasse.

De børn og unge, som deltager i Lær for Livet, udgør en ”mellemgruppe” i den samlede gruppe af anbragte børn og unge med hensyn til tyngden af sociale, emotionelle og skolefaglige vanskeligheder. (Kilde: Langager m.fl. 2019: Lær for Livet – De deltagende børn og deres trivselsmæssige udvikling. Aarhus Universitetsforlag: p 50).

77 ud af 118 børn i undersøgelsen – altså lige godt og vel to tredjedele – af de unge, der er gået ud af 9. klasse, bor hos en plejefamilie (herunder netværkspleje). 23 LFL-kids, svarende til ca. 20 % af de unge, bor på opholdssted og de sidste 18 unge (15 %) er hjemgivet.