Forskyd figuren

Formål
Forståelse for parallelforskydninger

Opdeling
3 eller 6 personer

En pose til 15 learning kids indeholder

Desuden skal findes

  • 2 reb/snore/sjippetove på 3-5 meter
  • Et stort optegnet koordinatsystem på jorden eller koordinatsystemtæppe
  • Evt. skolegårdskridt

Sådan foregår aktiviteten
Rebets ender bindes sammen.

3 personer
Eleverne stikker et ben ind i rebcirklen og strækker tovet ud, så benene fungerer som vinkelspidser i en trekant tegnet med rebet.
Den ene vinkelspids i trekanten skal være i (0,0), dvs. ét ben skal være i (0,0).
Et kort trækkes, fx (6,2). Det gælder nu om at få vinkelspidsen, der var i (0,0) forskudt hen i punktet (6,2). Rebet må ikke røre jorden.

6 personer, version 1
De første tre elever laver en trekant som ovenfor. Der trækkes et kort. De næste tre elever skal lave en parallelforskydning af den første trekant, dvs. at trekanterne skal være kongruente.

6 personer, version 2
Eleverne laver 3 og 3 trekanter som ovenfor og placerer sig et valgfrit sted i koordinatsystemet. Eleverne vælger, hvilken vinkelspids, der skal forskydes hen i det punkt, som står på kortet. Der trækkes nu et kort. Det gælder herefter om først at få forskudt holdets trekant korrekt hen i det nye punkt.

Variation
Kan udvides, så man i stedet for arbejder med at dreje figuren. Inden kortet trækkes, bestemmer gruppen, hvilken vinkelspids trekanten skal drejes om, og hvilken vej trekanten skal drejes.

Tilbage til siden Geometri