Parallelforskydninger og vektorer

Formål
Spil
Kunne forskyde figurer evt. med vektorer

Opdeling
Parvist eller 3 og 3

En pose til 15 learning kids indeholder

Desuden skal findes

  • Evt. koordinatsystemtæppe
  • Evt. kegler, ærteposer eller andet til markering af hjørner i figurer

Sådan foregår aktiviteten
Niveau 1
Learning kids er sammen i par. Begge Learning kids tegner en figur i midten af et koordinatsystem. Begge Learning kids trækker et orange talkort og et blåt retningskort og flytter deres figur svarende til kortene. Learning kids bytter koordinatsystemer og skal nu aflæse, hvilken flytning makkeren har lavet.

Niveau 2
De blå retningskort sorteres i en bunke med op og ned og en bunke med højre og venstre. De orange talkort ligger i en anden bunke. Øvelsen laves som ovenfor, men hvert learning kid trækker et orange talkort og et blåt retningskort fra den ene bunke og et orange talkort og et retningskort fra den anden bunke. Kortene samles til én flytning fx 3 ned og 2 til venstre.

Niveau 3
Øvelsen laves som ovenfor, men hvert learning kid trækker et grønt vektorkort.

Variation

  • I stedet for at tegne på papir afsættes kegler på et stort koordinatsystemtæppe.
  • To grupper af 3 personer dyster mod hinanden. Hver gruppe placerer sig som hjørner i en trekant på koordinatsystemstæppet. Underviseren noterer deres placering.
    Underviserne trækker kort (et eller to blå og orange eller et grønt) og viser grupperne, hvilken flytning der skal laves. Det gælder for grupperne om først at lave parallelforskydningen. Gruppen, der først får godkendt deres parallelforskydning, får et point.

Tilbage til siden Geometri