Undersøg areal

Formål
Forståelse for areal og kendskab til arealmetoden som gangestrategi

Opdeling
Mindre grupper

En pose til 15 learning kids indeholder

Desuden skal findes

  • Kvadratiske Post-it’s i tre farver

  • Centicubes

  • Base 10-sæt

  • Plastikpose-kvadratmetre

  • Ternet papir
  • Tommestokke

  • Ting, der kan måles areal på

Sådan foregår aktiviteten
Fælles: Hvad er areal?
Tal om, hvad et areal er. Lav et rektangel på tavlen, som kan dækkes af Post-it’s. En almindelig Post-it er 76×76 mm, så lav et areal, der passer dertil. Sæt Post-it’s op i rækker, så de dækker hele arealet. Tæl antallet af Post-it’s.

Tal med børnene, om der er en nemmere måde at finde antallet af Post-it’s (arealet) på end ved at tælle. Det kan man ved at gange. Tal om, hvilke gangestykker, der kan bruges til at finde arealet. Tal om at fx gangestykkerne 2×3 og 3×2 begge giver resultatet 6. Vis det ved at udskifte Post-it’s til andre farver.

Niveau 1: Arealer på max 10×10 uden fokus på enheder
Børnene måler ting omkring dem ved hjælp af Post-it’s, centicubes, 100-plader fra Base 10-sæt eller plastikpose-kvadratmetre. Opmålingen tegnes i skitseform på blankt papir eller med det rette antal felter på ternet papir og det matchende gangestykke udregnes.
I kan evt. benytte Kopiark niveau 1 med rektangler på.

Niveau 2: Arealer med 2-cifrede sidelængder (hele tal)
Børnene måler arealer med 2-cifrede sidelængder. Det kan ske ved at arbejde med større arealer eller alternativt ved at ændre enhed, så der fx måles i cm² i stedet for Post-it’s.

Arealerne er nu så store, at det ikke længere giver mening at dække hele arealet med Post-it’s, centicubes eller lignende hver gang der laves et regnestykke.
Evt. kan første regnestykke laves i fællesskab og løses ved at sætte Post-it’s i flere farver på arealet, så de illustrerer delarealerne, som benyttes i multiplikation vha. arealmetoden.
Herefter kan børnene kan evt. lægge Post-it’s, centicubes eller lignende langs rektanglets længde og bredde, men på niveau 2 er fokus i højere grad på udregning af arealet vha. areal-metoden.

Når børnene regner vha. arealmetoden, kan de til en start tegne regnestykket som et areal på ternet papir, inddele arealet i 10’ere og 1’ere og udregne delarealerne. Nå de har forstået konceptet, kan de blot tegne ikke målfaste skitser.

Gangekasse med korrekte mål til gangestykket 8×14. Tallet 14 opdeles i 10’ere og 1’ere.
I felterne kan stå udregning og resultat eller bare udregning.

Gangekasse uden mål til gangestykket 8×14. Tallet 14 opdeles i 10’ere og 1’ere.
I felterne kan stå udregning og resultat eller bare udregning.

Gangekasse med korrekte mål til gangestykket 15×25. Tallene opdeles i 10’ere og 1’ere.
I felterne kan stå udregning og resultat eller bare udregning.

Gangekasse uden mål til gangestykket 15×25. Tallene opdeles i 10’ere og 1’ere.
I felterne kan stå udregning og resultat eller bare udregning.