Perletovtrækning

Formål
Aktiviteten træner at tælle flere ad gangen frem for at tælle forfra hver gang.

Opdeling
Parvist

Til aktiviteten skal findes

  • Kæde med 20 perler delt i grupper af 5
  • Alm. terning

Sådan foregår aktiviteten
Spillerne holder i hver sin ende af snoren, så snoren er strakt ud.
Perlerne deles på midten, så hver spiller har 10 perler – 5 i en farve og 5 i en anden farve –
der trækkes ud i enderne af snoren.
Spiller 1 slår med terningen og stjæler det antal perler fra spiller 2, som øjnene viser.
Begge spillere fortæller nu, hvor mange perler de hver især har.
Fx slår spiller 1 en 4’er og stjæler 4 perler fra modspilleren. Spiller 1 har nu 14 perler, mens
spiller 2 har 6.
Efterfølgende slår spiller 2 med terningen og stjæler fra spiller 1.
Spillerne skiftes til at slå med terningen og stjæle perler.
Den spiller, der først får alle perler over på sin side, vinder.
Inddelingen af perler i grupper af 5 gør det nemmere at udregne det samlede antal perler,
fx kan 14 perler tælles ved at tælle de to grupper af fem og derefter de resterende 4, dvs.
5-10-11-12-13-14 eller 5+5+4.

Variation

  • Spil på tid, så vinderen er den, der har flest perler efter fx 5 minutter.
  • Lav kæder med mere end 20 perler og brug en tisidet terning til at afgøre, hvor mange perler, der skal stjæles.

Se aktivitetsbeskrivelse fra familiematematik på Nordvangskolen her.

Tilbage til siden Plus/minus