Bilkortspil uden biler og kort

Formål
Aktiviteten træner begreberne enere, tiere og hundreder samt en begyndende forståelse af titalssystemet.

Opdeling
2-4 personer

En pose til 12 learning kids indeholder

Desuden skal findes

  • Min. 1 tisidet terning pr. spil

Sådan foregår aktiviteten
I stedet for topfart og antal cylindre i bilkort-spillet dystes her i tallenes positioner.
Det vælges, om der skal spilles med 2-, 3- eller 4-cifrede tal.
Hver spiller får en spilleplade.
Spiller 1 slår et ciffer med terningen og skriver det under 1000 i øverst tomme række. På samme måde finder spiller 1 cifrene, der skal stå under 100, 10 og 1. Når alle felter er fyldt, har spilleren konstrueret et tal.
Trækker spilleren fx 2, 9 og 4, bliver tallet således 294.
De øvrige spillere danner et tal på samme måde.
Herefter vælger spiller 1, om hun vil dyste i tallets antal tusinder, hundreder, tiere eller enere. Alle
spillere siger antallet på den position, der dystes i, højt, og spilleren med det højeste antal vinder runden og må sætte flueben ud for tallet i kolonnen ✓.
Herefter danner spillerne nye tal ved at slå med terningen, og det er spiller 2’s tur til at bestemme, hvilken position i tallet, der skal dystes i. Spilleren med flest vundne runder, når skemaet er udfyldt, vinder.
Hvis to spillere har det samme tal på en position, vinder spilleren med det højeste tal runden.

Variation

  • Gør aktiviteten lettere ved at spille med tocifrede tal i stedet for trecifrede.
  • Gør aktiviteten sværere ved at spille med firecifrede tal i stedet for trecifrede.
  • Gør aktiviteten sværere ved, udover at kunne dyste i tallets forskellige positioner, også at kunne dyste i hele tallets størrelse.

Se aktivitetsbeskrivelse fra familiematematik på Nordvangskolen her.

Tilbage til siden Talforståelse