Tegn brøken

Formål
At træne deltagernes evne til at vise en brøk i en brøkcirkel eller brøkstang eller blot ved at udfylde felter på et stykke ternet papir.

Opdeling
Individuelt eller parvist

En pose til 15 learning kids indeholder

Desuden skal findes

  • Centicubes

  • Skriveredskaber

  • Linealer

Sådan foregår aktiviteten
Deltagerne får hver deres papir med tern og cirkler, nogle tuscher og en masse centicubes. Stakken med brøker lægges, så alle kan nå dem. Man trækker nu et brøk-kort og skal illustrere mængden ved at tegne det ind i en cirkel.

Her gælder det ganske enkelt om at træne sin forståelse af brøkerne med nævner, tæller og forholdet mellem disse og at kunne overføre en brøk til en cirkel, en brøkstang eller blot indtegne det rette antal felter i en på forhånd angivet figur på det ternede papir. Papirerne er laminerede, så man hele tiden kan tegne og tørre af igen, hvis man vil lave mange forskellige.

Hvis det er nemmere eller sjovere at placere centicubes i felterne, så man kan illustrere brøkerne således, er man meget velkommen til det også (rigtig godt for de deltagere, som har brug for at røre ved tingene).

Med centicubes kan man også ved fx 1/5, stable fem centicubes sammen og erstatte en med en ny farve.

Differentiering op
Har man deltagere, der ønsker og/eller trænger til at træne procenter og decimaler, kan man nemt udnytte denne mulighed for at gøre det. Så kan de skrive disse tal ved siden af figurerne, så der er en klar sammenhæng for dem, når de senere kigger tilbage på det, de har lavet. Man kan evt. også give dem kort med decimaltal eller procenter på, så de ud fra dem selv skal lave brøker.

Tilbage til Brøk procent decimal