Sum-samler

Formål
Addition og subtraktion med positive og negative tal

Opdeling
2-4 personer

Til aktiviteten skal findes

  • Et kortspil pr. spil

Version 1

Jokere fjernes fra kortspillet. Kortene blandes og lægges i en bunke med bagsiden opad.
Røde kort er negative tal. Sorte kort er positive tal.
Hver spiller trækker et kort og får de point, som kortet viser. Pointene noteres. Hver spiller trækker et nyt kort og lægger kortets værdi til den sum, de allerede har samlet.

Version 2

Jokere fjernes fra kortspillet. Kortene blandes og lægges i en bunke med bagsiden opad.
Røde kort er negative tal. Sorte kort er positive tal.
Hver spiller trækker to kort og lægger værdien af de to kort sammen. De får point svarende til summen. Pointene noteres. Hver spiller trækker to nye kort, finder kortenes samlede værdi og lægger den til den sum, de allerede har samlet.

Version 3

Jokere fjernes fra kortspillet. Kortene sorteres i røde og sorte lægges i to bunker med bagsiden opad.
Røde kort er negative tal. Sorte kort er positive tal.
Hver spiller trækker et rødt og et sort kort og lægger værdien af de to kort sammen. De får point svarende til summen. Pointene noteres. Hver spiller trækker to nye kort, finder kortenes samlede værdi og lægger den til den sum, de allerede har samlet.

Tilbage til siden De 4 regningsarter