Byg areal og omkreds

Formål
Kunne konstruere en figur ud fra areal og/eller omkreds

Opdeling
Individuelt eller mindre grupper

En pose til 15 learning kids indeholder

  • 81 grønne rektangelkort (27 omkredskort, 27 areal- og omkredskort, 27 arealkort)
  • 90 røde figurkort (30 omkredskort, 30 areal- og omkredskort, 30 arealkort)
  • 2 facitark med rektangler
  • 2 facitark med figurer

Desuden skal findes

  • Papir og blyant, 36 centicubes pr. gruppe eller en iPad pr. gruppe

Sådan foregår aktiviteten
Der kan arbejdes med enten grønne rektangelkort eller røde figurkort. Ud fra de grønne kort kan konstrueres rektangler. Ud fra de røde kort kan konstrueres andre, ikke rektangulære figurer.
Learning kids kan tegne på papir, bygge figuren med centicubes eller bruge Phet Colorados app Area Builder (lnk.dk/area) og klikke på feltet Explore.

Version 1
Der arbejdes udelukkende med de kort, der både har areal og omkreds.
Learning kids trækker et kort og skal konstruere en figur ud fra areal og omkreds på kortet.
Evt. kan undersøges, om man kan lave flere forskellige rektangler og/eller figurer med samme omkreds og areal.

Version 2
Learning kids trækker enten et areal eller en omkreds og skal konstruere en figur herudfra. Når de har konstrueret figuren, skal de finde det andet mål, dvs. at de, når de kender arealet og har tegnet figuren, skal finde omkredsen og omvendt.

Til slut finder de kortet med både areal og omkreds, der matcher det areal og den omkreds, de har fundet ud af. På bagsiden af kortene er der mønstre, som kan bruges til at tjekke efter, om man har fundet det rigtige stik.

Tilbage til siden Geometri