Spejling

Formål

  • Spejling af punkter i en akse
  • Spejling af figurer i en akse
  • Begyndende forståelse for koordinatsystem

Opdeling
Parvist

Til aktiviteten skal bruges

  • Skolegårdskridt eller malertape
  • 8 ærteposer pr. gruppe
  • Blankt A3-papir eller ternet A4-papir
  • Linealer

Sådan laves aktiviteten
Spejling af punkt
Tegn en tydelig spejlingsakse med malertape eller kridt.
Learning kid 1 placerer en ærtepose med afstand til spejlingsaksen (evt. kan den kastes).
Learning kid 2 skal nu lave spejlingen ved at placere sin ærtepose med tilsvarende afstand.

Spejling af figur
Tegn en tydelig spejlingsakse med malertape eller kridt.
Learning kid 1 placerer 3-4 ærteposer som spidser/hjørner i figuren med afstand til spejlingsaksen (evt. kan de kastes).
Learning kid 2 skal nu lave spejlingen ved at placere sine ærteposer med tilsvarende afstand.

Variation
Øvelserne laves i et koordinatsystem med fire kvadranter og der spejles i både x- og y-aksen, så spejlingerne til sidst er i alle fire kvadranter.

Differentiering op

  • Learning kid 1 skriver et punkt ned som koordinater. Learning kid 2 skal nu ud fra talværdierne lægge det spejlede punkt i forhold til spejlingsaksen eller akserne i koordinatsystemet.
  • Et papir (med eller uden tern) foldes på midten, og folden er spejlingsakse. Learning kid 1 tegner en figur på den ene side af spejlingsaksen, og learning kid 2 skal nu forsøge at tegne spejlingen. Spejlingen kontrolleres ved at folde papiret langs spejlingsaksen og tjekke, at de to figurer ligger oven på hinanden.

Vigtige spørgsmål

  • Hvad kalder vi linjen i midten?
  • Ved du, hvad vi kalder de to akser?
  • Hvordan finder du frem til, hvor der skal spejles?
  • Hvordan sikre du, at spejlingen bliver præcis?
  • Hvordan skriver du punktet ned? (x,y)

Tilbage til siden Geometri