Kend koordinatsystemet

Formål
Bevægelse
Kendskab til koordinatsystemets opbygning og koordinatsæts placering

Opdeling
Fælles eller to og to

En pose til 15 learning kids indeholder

Desuden skal findes

  • Store koordinatsystemtæpper
  • Ærteposer og/eller kegler
  • Tisidede terninger
  • Evt. whiteboardtavler og tuscher

Aktivitet 1: Kast en ærtepose

Underviseren kaster en ærtepose og learning kids skal sige det koordinatsæt, som ærteposen lander på. Evt. kan de skrive deres svar på whiteboards og sammenholde deres resultater, når alle har skrevet.
Aktiviteten kan laves med både 1. og 1.-4. kvadrant.

Variation
Learning kids er sammen to og to. Learning kid 1 kaster en ærtepose og lerning kid 2 skal sige det koordinatsæt, som ærteposen lander på.

Aktivitet 2: Find koordinatsættet først

Find to tisidede terninger på forhånd. Definér hvilken terning, der er x-koordinaten, og hvilken terning, der er y-koordinaten. Spil i 1. kvadrant af koordinatsystemet.

Underviseren slår med terningerne, og det gælder for learning kids om at være den første, der placerer sin ærtepose/kegle på det rigtige koordinatsæt. Når koordinatsættet er godkendt, kan ærteposen/keglen blive på koordinatsættet, eller learning kids kan hver især føre regnskab over, hvor mange korrekte koordinatsæt, de hver har fundet.
Spil i fx. 15 min eller til det første learning kid har fået fx 10 korrekt placerede ærteposer/kegler.

Variation

  • Learning kids laver øvelsen to og to og skiftes til at slå med terningerne.
  • I stedet for at slå med terningerne trækkes et koordinatkort, og der spilles evt. i alle 4. kvadranter.

Tilbage til siden Koordinatsystemet