Mål areal og omregn

Formål
Arealforståelse

Opdeling
Parvis

En pose til 12 learning kids indeholder

Desuden skal bruges

  • Tuscher

  • Ternet papir i A3-størrelse med 1x1cm tern – minimum 3 til hvert barn

  • Minimum 11 flader, der skal opmåles af eleverne

Sådan foregår aktiviteten
Inden undervisningen markeres op til 11 overflader, som learning kids skal finde areal af. Det kan være et hæfte, et halvt hæfte (skåret diagonalt), et viskelæder, en lineal osv. Overfladerne skal være mindre end et A3-ark. Når learning kids skal måle arealet, lægges kvadratnettet oven på eller under genstanden, der skal opmåles, og learning kids klipper kopiarket til, sådan at papirets overflade og genstandens overflade er lige store. Learning kids kan vælge at tegne fladen på kvadratnettet med tusch/farver frem for at klippe. Learning kids optæller nu, hvor mange kvadratcentimeter overfladen er ved at tælle antallet af hele kvadrater. Opdelte kvadrater lægges sammen, sådan at de danner hele. Resultatet skriver learning kids på svararket.

Vigtige spørgsmål

  • Hvordan er det smartest at lægge papiret?

  • Hvordan tæller du alle kvadraterne?

  • Hvad er areal?

  • Hvorfor skal du skrive svaret i cm²?

Differentiering

  • Lad learning kids gætte på arealet først, så de kan se hvor tæt de kommer på det rigtige.

  • Lad learning kids udregne arealet til slut og snak om, hvorfor der evt. er forskel mellem det talte og det udregnede areal.

Tilbage til siden Måling og omregning