Minusdart

Formål
Blive bedre til 10’er overgange og træne subtraktion

Opdeling
Parvis eller flere

Til aktiviteten skal findes

  • Et toiletdartspil pr. gruppe
  • Tavle til pointscore
  • Tuscher til at notere point

Sådan foregår aktiviteten
Hver spiller starter med 1000 point og det gælder om først at komme til 0 point. Spillerne skiftes til at skyde/kaste to pile/bolde. De opnåede point noteres og trækkes fra. Den spiller, der først når 0 point, har vundet.
Tal om, hvordan I trækker fra. I kan fx trække fra i bidder eller en position ad gangen.

Variation
For at variere spillet skal spillerne ramme præcis 0 point. Hvis han/hun har 10 point til slut, skal feltet med 10 rammes. Ellers går runden videre til næste spiller.

Tilbage til siden Plus/minus