Plus/minus: Træk fra ved at veksle

Formål

  • Træne subtraktion
  • Forstå princippet i at veksle når vi trækker fra

Opdeling
Parvis

En pose til 15 learning kids indeholder

Desuden skal findes
Jetoner i 4 farver

Pejlemærker inden aktiviteten

  • Kender og forstår eleven positionstalsystemet?
  • Forstår eleven princippet i at veksle? Tal om penge

Sådan laves aktiviteten
Træk på skift et regnestykke og brug jetonerne til at udregne resultatet.
Eksempel: 652 – 165.
Gå i ”banken” og få 652 i værdi i jetoner. Én farve er 1’ere, én farve er 10’ere osv. Fjern værdien af 165 én plads af gangen. Start bagfra, altså først 2 – 5. Hvis det ikke er muligt, så gå i ”banken” for at veksle jetonerne. Når de 165 er fjernet noteres på svararket, hvor meget der er tilbage, dvs. resultatet. Makkeren er bank. Der skiftes roller ved næste regnestykke.

OBS
Mange har lært at ’låne’ en 10’er, hvis der ikke er nok 1’ere, men denne formulering kan virke forvirrende. 10’eren er ikke til låns (den bliver ikke leveret tilbage), den bliver vekslet til 1’ere, som der herefter tages af, og som derfor ikke kan samles til en 10’er igen.

Differentiering
Elever, der har let ved opgaven, kan skrive regnestykket ned på papir i takt med, at de udregner resultatet. Mind dem om, hvad det vil sige at veksle. Snak om, hvad de forskellige tal i algoritmen betyder.

Tilbage til siden Plus/minus