Learning Camp

Rammerne for Learning Camp

Learning Camp er startskuddet på børnenes seksårige forløb i Lær for Livet. Det første år i programmet er børnene på tre Learning Camps. Den første camp finder sted i sommerferien og varer 10 dage, den næste i efterårsferien varer 5 dage og den tredje i Kristi Himmelfartsferien er på tre dage. De efterfølgende år er der forskellige tema-camps, der foregår i weekenderne i løbet af året.

Undervisningens indhold

På Learning Camp følger børnene et fastlagt dagsprogram, der er delt op i undervisning med fokus dels på læsning, dansk og matematik, dels på sociale og personlige kompetencer. En del af undervisningen koncentrerer sig også om mere kreative og/eller fysiske aktiviteter.

Børnene undervises af erfarne dansk- og matematiklærere og i små grupper. Det vil sige, at der i undervisningssituationen er langt højere normering end i de fleste af børnenes skoler derhjemme, og lærerne har mere tid og dermed bedre mulighed for at have øje for, hvor den enkelte elev er i sin læreproces.

Klasseværelsets dymaik

På Learning Camp er traditionelle klasseværelser med borde og stole erstattet af alternative læringsmiljøer, der hjælper børnene med at koncentrere sig, være afstressede og indlæringsparate. Læringsmiljøet giver mulighed for at tilrettelægge undervisningen på alternative måder, skabe fordybelse, høj faglighed, fleksibilitet, differentiering og inklusion.

Mindset på learning camp

Vi gør det sammen
Alle har brug for hjælp en gang i mellem, så på Learning Camp husker vi at hjælpe hinanden, og vi beder om hjælp, når vi selv har brug for det. Vi har et stærkt fællesskab, fordi vi alle sammen – både børn og voksne – gør vores bedste til at bidrage til det og for at passe på det.

Vi udfordrer os selv
På Learning Camp er vi ikke bange for at komme til at begå fejl eller at sige noget forkert, for det lærer man en masse af. Vi siger ’ja’ til nye muligheder – også selvom det kan føles lidt svært.

Vi bliver ved
På Learning Camp øver vi os og gør os umage – også selvom det nogle gange er lidt kedeligt. Vi prøver os frem og finder nye vej til at komme videre, hvis vi er gået i stå.

Growth mindset og fixed mindset

Det er dokumenteret, at børn, der har en grundlæggende tro på, at de kan udvikle deres egne evner, er mere villige til at gribe udfordringer, arbejder hårdere i skolen og har større mod på at fejle. De tænker “det kan godt være, at jeg ikke er så god til matematik lige nu, men hvis jeg øver mig, bliver jeg bedre” i stedet for at tænke “matematik er ikke noget for mig, jeg kommer aldrig til at lære det”, blot fordi de fx har lidt svært ved det eller er nødt til at bruge lang tid for at forstå det. Der er her tale om to differentierede mindsets. Her skelner man mellem henholdsvis fixed mindset og growth mindset.

Personal Learning

Disse grundopfattelser, hvordan vi ser på os selv og det, vi oplever, har ofte en stor betydning for vores valg og adfærd, og dermed også for hvilke personlige egenskaber vi udviser.
Børnenes mindset ser ud til at være relativt formbare, selv på en kort bane. De kan påvirkes gennem pædagogiske tiltag og relationerne mellem børn og voksne – og derfor vil arbejdet med at påvirke børnenes mindset være omdrejningspunktet for Personal Learning på Learning Camp.

Fixed mindset

Fixed mindset er et “fastlåst” grundsyn, hvor barnet tror, at klog er noget, man enten er eller ikke er. Børn med denne opfattelse har tendens til at søge hen mod opgaver, de føler sig sikre på, at de kan løse, mens de forsøger at undgå opgaver, hvor de er nødt til at kæmpe, hvilket begrænser deres læringsudbytte.

Growth mindset

Growth mindset på den anden side er et mere “fleksibelt” grundsyn. Med et growth mindset betragtes intelligens og evner som noget, der kan udvikles og forbedres, når man øver sig, begår fejl og anstrenger sig. Børn med denne opfattelse, er langt mere villige til at opsøge udfordringer og er bedre til at håndtere nederlag og er langt mere motiverede for at lære i skolen.

Læring og livsduelighed går hånd i hånd

Både intelligens og social arv har stor betydning for børns liv. Men inden for de seneste år har forskere identificeret et noget andet sæt egenskaber, som ser ud til at betyde mindst lige så meget for børns succes. Det er nogle personlige egenskaber – eller karakterstyrker – som blandt inkluderer evner som vedholdenhed, selvkontrol, selvregulering, optimisme og åbenhed.

Det er dokumenteret, at selvkontrol betyder dobbelt så meget som intelligens for børns faglige resultater i skolen. En række studier har vist, hvordan børns personlige egenskaber påvirker alle dele af deres liv. Børn, der udvikler deres ikke-kognitive evner er gladere, sundere, har det bedre med sig selv og er generelt mere socialt kompetente.

Learning camp

I Danmark er der også et stigende fokus på betydningen af børns personlige og sociale egenskaber. Vi kalder det for livsduelighed. SFI definerer livsduelighed som:

”… personlige, sociale og faglige egenskaber og kompetencer, der i samspil bidrager til en persons evne til konstruktivt at håndtere udfordringer, fungere alene såvel som i fællesskaber og udvikle sig i mødet med omverdenen. […] Livsduelighed kan styrkes i familie, socialt netværk og fritidsliv samt institution, skole og uddannelsesforløb gennem pædagogisk påvirkning.”

Blandt forskere er det således den gængse opfattelse, at børns livsduelighed er noget formbart, som kan påvirkes og udvikles. Det vil sige, at børn i hvert fald i en vis udstrækning kan lære egenskaber som vedholdenhed, selvregulering og optimisme. Samtidig viser forskningen, at det kan være vanskeligt – især for børn, der er vokset op under vanskelige og utrygge vilkår.