rapport

Et langt lærerigt træk

Hent rapporten Læs mere

Invester langsigtet i læring og livsduelighed for de mest udsatte

Alle børn har ret til at indfri deres potentiale. Men undersøgelser viser, at anbragte og udsatte børn og unge præsterer dårligere i skolesystemet, end de faktisk har evner til. Det er et samfundsmæssigt svigt, fordi vi ved fra forskning, at uddannelse er den vigtigste beskyttelsesfaktor mod yderligere udsathed i livet.

Lær for Livet er et læringsprogram for anbragte og udsatte børn og unge, som skal styrke børnene fagligt, personligt og socialt, så de på sigt kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Børnene er mellem 9 og 13 år, når de starter deres seks år i programmet. Lær for Livet består af Learning Camps, en mentorordning og brobygning, der skal styrke læringsmiljøet i hjemmet.

Fakta om udsatte
børn og unges skolegang

Lær for Livet er startet som et tilbud til anbragte børn og unge, men er i 2019 udvidet til også at omfatte andre socialt udsatte børn og unge, fx børn der er i aflastning og/ eller har omfattende foranstaltninger i hjemmet. Børn med foranstaltninger klarer sig næsten lige så dårligt uddannelsesmæssigt som anbragte børn.

Ikke-udsatte elever Anbragt uden for hjemmet Med forebyggende foranstaltning

Kun godt halvdelen af de udsatte børn og unge tager folkeskolens afgangseksamen. Det gør næsten alle børn og unge, der ikke er udsatte. En del af forskellen skyldes, at flere udsatte elever fritages fra afgangseksamen.

De udsatte elever, der tager folkeskolens afgangseksamen, får et væsentligt dårligere eksamensresultat end de ikkeudsatte elever. Forskellen er på næsten to karaktertrin.

Næsten ni ud af ti ikke-udsatte elever er gået i gang med en ungdomsuddannelse, ni måneder efter de har afsluttet 9./10. klasse. Det gælder under halvdelen af de udsatte elever og heraf færrest af de anbragte unge.

Seks år efter afsluttet 9. klasse er det kun en ud af fire udsatte unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse. Tallet er svagt stigende, men andelen er stadig tre gange så høj blandt ikke-udsatte unge.

Kilde: KL: Udsatte børn – nøgletal 2019. Alle tal er for 2017.

Forventnings­fattigdom og manglende stabilitet

Men hvorfor præsterer anbragte og udsatte børn og unge så dårligere i skolesystemet, end de faktisk har evner til? Det kan der være mange årsager til.

Eksempelvis at de professionelle voksne omkring et udsat barn møder barnet med for lave forventninger. At læringsmiljøet i hjemmet er for svagt. At børnene har mange skoleskift og for lange perioder, hvor de slet ikke går i skole. Eller at skolen ikke tager nok hensyn til, at nogle børn mangler kompetencer, der er afgørende for at klare sig godt i skolen, og som de fleste andre har fået med hjemmefra, fx selvtillid og lyst til at lære.

Ligesom der ikke er simple forklaringer på sociale udfordringer, findes der heller ingen snuptagsløsninger, når det gælder udsatte børns læring. Der er brug for at investere i lange, tålmodige indsatser og justere dem undervejs for at sikre sig, at de virker. Der er brug for at lytte til børnenes og de unges egne stemmer, erfaringer og ideer i hele forløbet. Og der er brug for, at alle voksne omkring barnet arbejder sammen – også frivillige kræfter, så udsatte børn og unge møder engagerede voksne, der ikke repræsenterer ”systemet”.

Lær for Livet har de første seks år samarbejdet med næsten halvdelen af landets kommuner, opbygget et korps af cirka 350 frivillige og haft omkring 400 børn som deltagere i programmet.

I denne rapport får du et 360 graders indblik i Lær for Livet og om vores foreløbige erfaringer og resultater. Du kan komme med på Learning Camp, møde en frivillig mentor og du kan få forskernes bud på, hvad det betyder at møde positive forventninger og frivillige relationer.

God læselyst!