Brøk procent decimal: Flyt en hel

Formål

  • At addere og subtrahere brøker, procent og decimaltal.

  • At komme først fra start til mål og at svare på spørgsmålene fra spørgsmålskortene.

Opdeling
2-4 personer pr. spil

Materialer

  • laminerede spilleplader

  • laminerede plader at lægge kort på

  • 15 opgavekort

  • 15 bevægelseskort

  • 15 procentkort

  • 15 decimalkort

  • 15 nemme brøkkort (grønne)

  • 15 svære brøkkort (gule)

  • 2 terninger

  • Centicubes som brikker

  • Evt. udregningspapir

  • Evt. lommeregner til at regne efter

Pejlemærker inden aktiviteten

  • Hvad er én procent som decimaltal og brøk?

  • Hvad skal du gøre for at kunne lægge procentsatser, decimaltal og brøker sammen?

  • Hvad gør du, hvis brøken ikke er 100-dele?

  • Hvordan ganger du en brøk med et helt tal? Spillepladen fungerer som et procentdiagram. Tal med learning kids om, at et felt på spillepladen svarer til 1%/0,01/1100.

Forberedelser
Spillepladen lægges frem. Den aflange kortplade lægges frem. Bunken med bevægelseskort placeres på en tilfældig farve på kortpladen. Learning Kids og underviser vælger i fællesskab, hvilke og hvor mange af de 15 opgavekort der skal spilles med (max 9). De valgte opgavekort placeres tilfældigt på hver sin farve på kortpladen. Spillernes brikker placeres ud for starten af spillepladen (nr. 1).

Sådan kommer I fra start til mål
Første spiller slår med en terning og rykker det antal felter frem, som terningen viser. Hvis spilleren lander på en farve, hvorpå der ligger et opgavekort, løser spilleren opgaven og rykker felter frem svarende til resultatet. Hvis spilleren lander på farven, hvorpå der ligger bevægelseskort, trækker spilleren et bevægelseskort og laver øvelsen som beskrevet på kortet. Her rykkes ikke felter frem. Herefter er det næste spillers tur.

Lommeregner
Vælger I at bruge lommeregner til spillet, bruges den til at kontrollere, om den spiller, der har tur, regner rigtigt. Mens spilleren, der har tur, løser en opgave, regner en anden spiller resultatet ud på lommeregner.

Tilbage til Brøk procent decimal