Statistik og sandsynlighed: Restaurant Italiano: Hvem sidder hvor?

Formål
Undersøge på hvor mange forskellige måder, restaurantens gæster kan sidde.

Opdeling
Mindre grupper

Til aktiviteten skal laves

  • Evt. kort med fiktive restaurantgæsters navne på

Sådan foregår aktiviteten
I undervisningslokalet står et bord med fx 4 pladser omkring. Learning kids skal undersøge, på hvor mange forskellige måder de fire restaurantgæster kan sidde. De kan selv være gæsterne, der sætter sig om bordet, eller de kan have kort med navne på fiktive restaurantgæster.

Tal om, hvordan de vil gå til opgaven.
Vil de prøve sig frem?
Arbejder de efter et bestemt system?
Hvordan vil de notere de forskellige muligheder ned for at få et overblik?
Kan de ræsonnere eller regne sig frem til, hvor mange muligheder der er?

Differentiering

  • Øg antallet af pladser og lad evt. en eller flere pladser stå tomme.
  • Giv benspænd, fx ‘Fødselaren skal sidde for bordenden, Bob og Gurli skal sidde ved siden af hinanden, Morfar må ikke sidde over for Mormor osv.’
  • Hvis niveauet er til det, så arbejd med, hvordan man kan bruge et tælletræ til at illustrere de forskellige kombinationer.
  • Hvis niveauet er til det, så arbejd med, hvordan man kan udregne antallet af kombinationer.

Tilbage til siden Statistik og sandsynlighed