Bestilling af læringsmaterialer

 

Nogle børn er vilde med at skrive, andre børn kan bedre lide at plusse, minusse, gange og dividere. Uanset om barnet bedste kan lide dansk eller matematik, er det vigtigt at få øvet sig.

På denne side har du mulighed for at bestille et stort udvalg af læringsmaterialer indenfor dansk og matematik fra Lær for Livet. Nogle materialer som f.eks. læsebøger skal returneres til Lær for Livet, hvorfor der vil medfølge et forudbetalt returlabel lige til at klistre på kuverten.

Sådan bestiller du læringsmaterialer:

Skriv en mail til materialer@laerforlivet.dk med barnets navn og en beskrivelse af hvad du søger. Ud over barnets navn, er det vigtigt, at din mail indeholder, hvad du ved om barnets niveau og, at du er så specifik som muligt, om hvad du søger.  

Du kan både ønske helt konkrete materialer, men du kan også blot ønske materialer indenfor dansk eller matematik.  

Kender du ikke barnets niveau, er det altid muligt at modtage en blandet pakke med læringsmaterialer i forskellige niveauer. 

Læs Sammen 

Læs Sammen er Lær for Livets læseindsats, hvor vi udsender bogpakker med læsebøger. Er I tilmeldt Læs Sammen, vil Lær for Livet sørge for, at I altid har relevant læsemateriale til rådighed.  

Når I er færdige med en bogpakke, klistres det medfølgende returlabel på kuverten, og I lægger en seddel i pakken med kommentarer til niveau og interesser. Hurtigt derefter modtager i en ny pakke med bøger tilpasset jeres kommentarer. 

Til alle titler medfølger en såkaldt læsevejledning, der guider den voksne til at tale med barnet om teksten og støtte barnet i at udvikle strategier til at opnå den bedst mulige læseforståelse. 

Læs mere om Læs Sammen her eller tilmeld jer ved at skrive til materialer@laerforlivet.dk