Der er ingen tvivl om, at anbragte børn og børn med andre sociale foranstaltninger kan have det svært både fagligt og socialt.
Men børn og unge, der vokser op i svære livsvilkår, er også udstyret med talent, evne og begavelse og har både håb og drømme for fremtiden. De har som alle andre børn og unge styrkesider i forhold til indlæring og et ønske om at have det godt i skolen og høre til i fællesskabet.
Derfor ser Lær for Livet på børnenes styrker frem for deres udfordringer. Vi skal udvikle børn og unge gennem succesoplevelser og give dem en tro på, at de godt kan. I Lær for Livet giver vi børn og unge mulighed for at være deltagende og handlende individer, som kan tage ansvar og træffe beslutninger på egne vegne.
I Lær for Livet arbejder vi med omsorgsfuld læring, og vores mål er at styrke børn og unges læring, livsduelighed og fællesskaber, så de på sigt kan gennemføre folkeskolens afgangseksamen og senere en ungdomsuddannelse og skabe et godt liv for sig selv. Omsorgsfuld læring handler om at støtte børnene ved at anerkende deres styrker og erfaringer og på den baggrund stille krav til fagligheden.
Kernen er anerkendelse
I praksis er anerkendelse en måde at møde andre mennesker på. Det er en holdning til andre mennesker, som er præget af ligeværdighed og respekt. Det betyder, at børn og unge i Lær for Livet bliver mødt af voksne, der har respekt for, at barnet har sine egne følelser, oplevelser og erfaringer, og voksne der viser barnet, at det er noget værd som menneske, præcis som det er.
Anerkendelse kan af og til forveksles med ros. Men hvor ros er knyttet til en konkret handling, altså noget man er god til, er anerkendelse knyttet til den personlighed, man har.
Læs også: Det pædagogiske grundlag, som Lær for Livet står på.
Børn og unge gør det rigtige, hvis de kan
I Lær for Livet tror vi på, at børn og unge gør det rigtige, hvis de kan. Hvis de ikke gør det, er det, fordi noget er kommet i vejen for dem. Vigtigt er det, at det ikke er barnet eller den unge, der bliver problemet, men at problemet forbliver problemet. På den baggrund kan barnet og de voksne omkring det sammen finde ud af, hvad der kommer i vejen for at opnå det, barnet gerne vil.
Risikoen er nemlig, at når en voksen møder uhensigtsmæssig adfærd hos et barn eller en ung, tillægger han eller hun ofte barnet eller den unge motiver, som det slet ikke har de kognitive færdigheder til at kunne leve op til. De kognitive evner handler om at kunne regulere sine følelser, overveje resultater af sine handlinger, forstå hvordan ens handlinger påvirker andre, have ord til at fortælle andre om ens følelser, at kunne reagere hensigtsmæssigt på ændringer, konsekvensberegne, behovsudsætte m.m.
Kognitive færdigheder udvikles med alderen, men er først færdigudviklede, når vi er i 20’erne. Og det er Lær for Livets børn først om mange år. Børnene og de unge i Lær for Livet skal have anvisninger fremfor korrektion. Børnene skal have at vide, hvad de skal, ikke hvad de ikke skal. Konsekvenspædagogikken ligger således langt fra den måde, Lær for Livet arbejder med omsorgsfuld læring på.
Læs også: Det åbne tankesæt
I Lær for Livet har vi valgt at arbejde med det åbne tankesæt. Dette er gennemgående for vores arbejde på Learning Camp, i mentorordningen og på sekretariatet. Det åbne tankesæt stammer fra professor i psykologi Carol S. Dweck fra Stanford University. Hun arbejder med, hvordan man kan inspirere mennesker til læring.
Læs også: Læring og livsduelighed skal følges ad
Et nyt syn på intelligens
Carol S. Dweck taler om to forskellige tankesæt – et åbent og et lukket tankesæt. De betegnelser bruger vi også i Lær for Livet. Tankesæt forstås som det sæt af tanker og holdninger, du arbejder ud fra, og som styrer, hvordan du ser på egen og andres læring.
Det lukkede og det åbne tankesæt
Det lukkede tankesæt er kendetegnet ved, at man oplever læring som noget, der er enten-eller. Børn og unge, der har sådan et tankesæt, har ofte tendens til at give op, når de stilles over for en udfordrende opgave, fordi de sidestiller fejl og fiasko med lav intelligens. Dygtighed forbindes med at gøre noget hurtigt og fejlfrit. Det åbne tankesæt er derimod kendetegnet ved en tro på, at læring er en proces og kan udvikle sig.
Læs også: Fra campsucces til hverdagens skole
Børn og unge med et åbent tankesæt vil opleve modgang og nederlag som muligheder for selvstændig og intellektuel forbedring. Troen på at intelligens og evner kan udvikle sig, er dog ikke det samme som at tro, at alle kan blive til hvad som helst, men det er troen på, at potentialet er ukendt.
Et af de centrale begreber inden for Det åbne tankesæt er ordet ”endnu”. Ordet tydeliggør, at læring og intelligens ikke er statisk, men derimod en proces.