Omsorgsfuld læring

I Lær for Livet arbejder vi med omsorgsfuld læring, og vores mål er at styrke børnenes læring og livsduelighed, så de på sigt bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse og skabe et godt liv for sig selv.

Vi kan ikke ændre børnenes grundvilkår, men vi kan klæde dem på til at klare fremtiden bedre. På denne side beskrives, hvorledes Lær for Livet arbejder med omsorgsfuld læring, med udgangspunkt i Lær for Livets børnesyn og pædagogiske grundlag.

Børnesyn

At være et anbragt barn kan være forbundet med psykosociale problemer af varierende grad. Børnene har typisk oplevet svigt, brudte relationer og skoleskift, der har indflydelse på deres socialisering og personlige udvikling. De har ofte svære vilkår at leve under og skal i en tidlig alder forholde sig til alvorlige emner og udfordringer, som kan være svære for dem at tackle, og som påvirker dem resten af livet. Der ingen tvivl om, at anbragte og udsatte børn tit har det svært og halter bagefter fagligt.

Men anbragte og udsatte børn er også udstyret med talent, evne og begavelse og har på trods af deres situation både interesser og drømme. De har som alle andre børn styrkesider i forhold til indlæring og et ønske om at have det godt i skolen og høre til i fællesskabet.

Derfor ser Lær for Livet på børnenes styrker frem for deres svagheder. Vi skal udvikle dem gennem succesoplevelser og give dem en tro på, at de godt kan. Og så nytter det ikke at fokusere på alt det, de ikke kan. I Lær for Livet giver vi børnene mulighed for at være deltagende og handlende individer, som kan tage ansvar og træffe beslutninger på egne vegne.

Omsorgsfuld læring

I Lær for Livet arbejder vi med omsorgsfuld læring, og vores mål er at styrke børnenes læring og livsduelighed, så de på sigt kan gennemføre en ungdomsuddannelse og skabe et godt liv for sig selv. Omsorgsfuld læring handler om at støtte børnene ved at anerkende deres styrker og erfaringer og på den baggrund stille krav til fagligheden.

Kernen er anerkendelse

I praksis er anerkendelse en måde at møde andre mennesker på. Det er en holdning til andre mennesker, som er præget af ligeværdighed og respekt. Det betyder, at børnene i Lær for Livet bliver mødt af voksne, der har respekt for, at barnet har sine egne følelser, oplevelser og erfaringer, og voksne der viser barnet, at det er noget værd som menneske, præcis som det er.

Anerkendelse kan af og til forveksles med ros. Men hvor ros er knyttet til en konkret handling, altså noget man er god til, er anerkendelse knyttet til den personlighed, man har.

Børn gør det rigtige, hvis de kan

I Lær for Livet tror vi på, at børn gør det godt, hvis de kan. Hvis de ikke gør det, er det fordi, noget er kommet i vejen for dem.
Vigtigt er det, at det ikke er barnet, der bliver problemet, men at problemet forbliver problemet. På den baggrund kan barnet og de voksne omkring det, sammen finde ud af, hvad der kommer i vejen for at opnå det, barnet gerne vil.

Faren er nemlig, at når en voksen møder uhensigtsmæssig adfærd hos et barn, tillægger han eller hun ofte barnet motiver, som det slet ikke har de kognitive færdigheder til at kunne leve op til. De kognitive evner handler om at kunne regulere sine følelser, overveje resultater af sine handlinger, forstå hvordan ens handlinger påvirker andre, have ord til at fortælle andre om ens følelser, at kunne reagere hensigtsmæssigt på ændringer, konsekvensberegne, behovsudsætte m.m.

Kognitive færdigheder udvikles med alderen, men er først færdigudviklede, når vi er i 20’erne. Og det er Lær for Livets børn først om mange år. Børnene i Lær for Livet skal have anvisninger fremfor korrektion. Børnene skal have at vide, hvad de skal, ikke hvad de ikke skal. Konsekvenspædagogikken ligger således langt fra den måde, Lær for Livet arbejder med omsorgsfuld læring på.

Det åbne tankesæt

I Lær for Livet har vi valgt at arbejde med det åbne tankesæt. Dette er gennemgående for vores arbejde på Learning Camp og i mentorordningen. Det åbne tankesæt stammer fra professor i psykologi, Carol Dweck fra Stanford Universiry. Hun arbejder med, hvordan man kan inspirere mennesker til læring. Herhjemme er en af de førende eksperter på området Lene Heckmann, som Lær for Livet samarbejder tæt med.

Et nyt syn på intelligens: Læring som en proces

Ifølge Lene Heckmann kan læring ses som noget formbart, noget der er i proces. Tankesæt kan opdeles i to forskellige typer: ”fikseret” og ”dynamisk” tankesæt. Vi har i Lær for Livet valgt at bruge betegnelserne ”det lukkede” og ”det åbne” tankesæt. Tankesæt forstås som det sæt af tanker og holdninger, du arbejder ud fra, og som styrer, hvordan du ser på egen og andres læring.

Det lukkede og det åbne tankesæt

Det lukkede tankesæt er kendetegnet ved, at man oplever intelligens som statisk. Børn, der har sådan et tankesæt, har ofte tendens til at give op, når de stilles over for en udfordrende opgave, fordi de sidestiller fejl og fiasko med lav intelligens. Dygtighed forbindes med at gøre noget hurtigt og fejlfrit. Det åbne tankesæt er derimod kendetegnet ved en tro på, at intelligens kan udvikle sig.

Børn med et åbent tankesæt vil opleve modgang og nederlag som muligheder for selvstændig og intellektuel forbedring. Troen på at intelligens og evner kan udvikle sig, er dog ikke det samme som at tro, at alle kan blive til hvad som helst. Ifølge Lene Heckmann handler det om en tro på, at potentialet er ukendt.

De to tankesæt kan variere afhængigt af konteksten. Fx kan man når der laves matematik have et lukket tankesæt, mens man når der laves dansk have et åbent tankesæt. Ifølge Lene Heckmann er fordelingen af de to tankesæt ofte 50/50. Tankesættet kan ændres, hvis man bliver gjort opmærksom på, at det er muligt at påvirke sit eget tankesæt, og hvis man få nogle konkrete værktøjer.

Sådan kan et åbent tankesæt fremmes

1. Udfordre barnet
Det er vigtigt, at barnet oplever at blive udfordret. Udfordring giver faglig udvikling. Uden udfordring vil fremskridt ske langsommere, og barnet vil have sværere ved at lære. Det er vigtigt, at barnet lærer at mestre udfordringer. Nogle børn vil opleve at føle sig usikre, når de stilles over for en udfordring, og her er det vigtigt, at man taler med barnet om, at det er ok at lave fejl.
2. Tal om at begå fejl
Tal med barnet om, at det er ok at lave fejl, og at fejl er noget, vi lærer af. Lene Heckmann bruger begrebet ”fejltastisk” for at understrege vigtigheden af, at fejl ikke er forbudt. Fejl er justerbar læring.
3. Hjælp barnet med at lave læringsstrategier
Det er vigtigt at hjælpe barnet med at udvikle nogle læringsstrategier, så de får redskaber til, hvordan de skal gribe en udfordrende opgave an. Man kan fx arbejde med de tre T’er; Tænk, Tjek, Tal.
a. Tænk: man stopper op og tænker sig om en ekstra gang
b. Tjek: man skal lige sikre, at man har læst opgaven ordentligt igennem
c. Tal: man skal prøve at vende opgaven med en voksen, inden man spørger om svaret.
4. Træn barnet i metakognition
Hjælp barnet til at få sat ord på det de gør ved at stille dem nogle refleksive spørgsmål a la ”Hvad vil du gøre for at udfordre dig selv i dag?” eller ”Hvad vil du gøre for at lære det?” Osv.
5. Fokuser på proces og ikke præsentation
Tal med barnet om, at det er indsatsen, der er vigtig og beløn barnet efter, hvor stor en indsats det har lagt i en given opgave, i stedet for at rose barnet for en bestemt karakter. Understreg at fejl er velkomne, og at man faktisk ofte lærer af dem. Du kan læse mere om det åbne tankesæt i Lene Heckmanns bog ”Det gode tankesæt”.

Om ikke at kunne endnu

Et af de centrale begreber inden for Det åbne tankesæt er ordet ”endnu”. Ordet tydeliggør, at læring og intelligens ikke er statisk, men derimod en proces. Hvis et barn fx ikke kan finde ud af at løse en opgave, kan man fremme tankegangen ved at indskyde ”nej, ikke endnu”. Ordet ”endnu” viser med andre ord, at barnet er på en læringsrejse. Som voksen kan man altså hjælpe barnet med at udvikle et åbent tankesæt ved at belønne specifikke succeser, indsatser og barnets grundighed eller indsats i en opgave.

Zonen for nærmeste udvikling

I mødet med omsorgssvigtede børn er det vigtigt, at vi har afstemte og positive forventninger til barnet, der passer til barnets udvikling og kunnen.

At møde barnet med afstemte forventninger betyder ikke, at vi nødvendigvis skal stille lavere krav til barnet, men det betyder, at:

  • Kravene skal stilles på en måde, så det bliver lettere for barnet at sige ”ja” til de voksnes krav.
  • Vi skal møde barnet med tydelige rammer og krav, der er tilpasset det enkelte barn, så barnet kan bevare sin selvkontrol.
  • For at støtte udsatte børn og unge i at blive bedre til at regulere deres fysiske tilstande, skal barnet mødes på det udviklingsniveau, som barnet er på i den givne sammenhæng.

Her er det meningsfuldt at anvende Vygotskys tanker om læring og udvikling. Ifølge Vygotsky er læring en gensidig social proces, hvor barnet i samspil med en voksen eller ældre kammerat udvikler sig. Den voksne eller ældre kammerat tilbyder barnet udfordringer, der er indenfor barnets rækkevidde, men som kræver at barnet gør en særlig indsats. Begreberne ”tryghedszonen” og ”zonen for nærmeste udvikling” kan bruges til at forstå, hvad det er for et læringssamspil, der foregår.

Den inderste cirkel i modellen, illustrerer dét som barnet allerede kan på det aktuelle udviklingsniveau. Barnet er her i tryghedszonen.

Den næste cirkel, udviklingszonen, er der hvor barnet næsten kan og har brug for hjælp til at mestre. Dette kræver, at den voksne må finde ud af, hvad barnet næsten kan og ud fra den viden stille afstemte forventninger til barnet. Den sidste cirkel kan kaldes ’utryghedszonen’. Den illustrerer, at der er mål, som barnet ikke er i nærheden af at mestre endnu. Sætter vi forventninger til barnet, som får barnet ud i den yderste cirkel, kan barnet reagere med problemskabende adfærd.

Når vi oplever, at barnet rykker sig og mestrer det, som for lidt siden var i nærmeste udviklingszone, er det hensigtsmæssigt at italesætte udviklingen overfor barnet. Vi kan fx italesætte, hvor meget barnet allerede har udviklet sig, og hvordan barnet er blevet bedre til at re gulere følelser, sig selv og sin adfærd. Det er væsentligt at inddrage barnet i sådanne tanker og overvejelser, da det er målet, at barnet selv oplever at udvikle sig. Barnet skal opleve at være aktør i eget liv.

Det pædagogiske grundlag

Konflikt kan fylde meget hos anbragte- og andre udsatte børn, der også let overvældes af mange følelser. Derfor tilstræber Lær for Livets medarbejdere altid at møde alle børn og unge med åbenhed, ro og uden skældud. Lær for Livets pædagogiske grundlag bygger på to grundpræmisser:

  • At positive relationer mellem børn og voksne er afgørende for børns læreprocesser og kognitive og sociale udvikling.
  • At pædagogikken skal bygge på såkaldt mentalisering – at forsøge at forstå de mentale tilstande og følelser, der ligger bag et barns adfærd, at engagere barnet i at finde årsager og løsninger og ved som medarbejdere selv at være rolige og uden stærke følelser.

Mentalisering

Det pædagogiske grundlag udgør den måde, Lær for Livet møder børnene på. Det baserer sig på at danne gode relationer og på at arbejde med mentalisering og mentaliseringsbaseret pædagogik.

Mentalisering handler om at forstå egen og andres adfærd ud fra følelser, behov, mål, grunde mm. Et individs mentaliseringsevne skabes i relation med dets primære omsorgspersoner såsom forældre eller plejeforældre. Evnen til at mentalisere dannes allerede ved fødslen og videreudvikles gennem livet. Hvis et barn oplever omsorgssvigt fra primære omsorgspersoner tidligt i livet, vil dette derfor have en negativ effekt på barnets mentaliseringsevne. Derfor arbejder Lær for Livet med børnenes evne til dette.

For at kunne støtte Lær for Livets børn og unge bedst muligt og bidrage til deres positive udvikling er det centralt at vi forsøger at forstå, hvilke følelser, tanker og intentioner, der ligger bag barnets handlinger. Voksne omsorgspersoner omkring barnet skal derfor forsøge at forstå barnets mentale tilstande ved at sætte sig i barnets sted for at forstå, hvad der ligger bag dets adfærd. Vi skal hjælpe barnet med at sætte ord på følelser og adfærd.

At møde barnet med et åbent sind

At arbejde mentaliserende kan også beskrives som at have et ÅBENT, hvor ÅBENT står for:

  • At man er åben for at se tingene fra andre perspektiver
  • At man er balanceret i forholdet mellem at handle og reflektere
  • At man er i stand til at føle empati for den anden
  • At man er oprigtig nysgerrig på, hvad der kan ligge bag adfærden
  • At man har tid og tålmodighed til at gøre det ordentligt
Åbenhed
Med åbenhed menes der, at vi tilgår barnet med et åbent sind. Altså at vi fjerner den forforståelse, som vi normalt møder verden med. Vi skal være i stand til at lytte til barnet uden at dømme, og afholde os fra at kritisere barnet. Børnenes engagement og deltagelse i fællesskabet bliver styrket, hvis de voksne lytter til dem og de oplever, at deres perspektiver faktisk er meget betydningsfulde.
Balance
Når man arbejder med omsorgsvigtede og traumatiserede børn og unge, er balance et meget vigtigt begreb. Udsatte børn har ofte oplevet ubalance i deres tilknytningsmønstre, nervesystem og på en lang række andre områder i deres liv. Som voksne omkring udsatte børn og unge er det derfor vigtig at forsøge at skabe balance ved at foretage modtræk. Hvis barnets følelsesintensitet er meget højt, kan et modtræk være at komme ned i følelsesintensitet.
Empati
Empati er at registrere andres følelsesmæssige reaktioner og så derefter reagere med en passende følelse. Nogle gange kan det være en udfordring at fastholde empatien, hvis en adfærd er så uforståelig, at det er svært at holde fokus på barnets eller den unges bagvedliggende mentale tilstande. Men selvom det kan være svært, skal vi huske, at man ikke må håndtere en situation med ”hårdt mod hårdt”, men i stedet prøve at sætte sig i barnets sted.
Nysgerrighed
Den bedste måde at finde ud af, hvordan barnet eller den unge oplever forskellige ting, er ved at være nysgerrig og spørgende. Dog skal man huske ikke at overskride barnets eller den unges grænser, og respektere, hvis de ikke vil svare på spørgsmålet. Mange omsorgsvigtede børn og unge har oplevet at få deres grænser overskredet, og derfor er det vigtigt, at vi respekterer deres grænser, men stadig fortsætter med at være nysgerrige på andre måder.
Tålmodighed
Tålmodighed er meget vigtigt i mødet med udsatte børn og unge, og det er ekstra vigtigt, når der fx skal skabes en ny relation til et barn, eller hvis udviklingen hos et barn begynder at gå i den forkerte retning. Omsorgssvigtede og traumatiserede børn har også ofte udviklet nogle mestringsstrategier, som var hensigtsmæssige i det miljø, som de var i tidligere, men som nu kommer til udtryk som problemskabende adfærd. For at forstå, hvorfor de nogle gange opfører sig problematisk, kræver det også meget tålmodighed, nysgerrighed, åbenhed og interesse i årsagen, der måske ligger bag barnets adfærd. For at skabe nye mestringsstrategier hos børnene, kræver det også stor tålmodighed og rummelighed, for udviklingen kan godt nogle gange se ud til at gå i den forkerte retning i begyndelsen.

Børneinddragelse: Børnenes perspektiv

Lær for Livet arbejder for at sætte børn i centrum. I Lær for Livet bliver børnene inddraget, og der bliver lyttet til deres stemmer, meninger og perspektiver. Det er en helt central del af programmet, der dels bidrager til at udvikle de konkrete indsatser og dels styrker børnenes selvværd, engagement og motivation.

Learning kid council

I Lær for Livet har vi en ambition om at inddrage børnenes stemme og perspektiv på programmet. Det gør vi blandt andet via Learning Kid Council.

Learning Kid Council er Lær for Livets børnepanel. Børnepanelet består af to til tre Learning Kids fra hver årgang, som vælges på sommerens camp blandt de børn, der ønsker at stille op.

Børnepanelet mødes to gange årligt for at give deres perspektiver på, hvad Lær for Livet kan gøre bedre, eller hvad de gerne vil have mere af. Børnepanelet er Lær for Livets eksperter, der sikrer, at vi inddrager børnenes perspektiv. Det giver udsatte børn en stemme, som ellers ikke altid er tydelig i det offentlige rum.

Learning Kid Council har blandt andet lavet flere korte film om deres erfaringer med mentorordningen og for at give deres gode råd til nye Learning Kids. Børnene interviewede hinanden om, hvordan de oplever at være med i programmet, og hvad de laver med deres mentor. De korte film kan du se her, men vi har i nedenstående afsnit også samlet et uddrag af deres gode råd.

Forandring for og med børn

I Lær for Livet skaber vi forandringer for og med børn. Vi mener, at man ved at udvise respekt og tolerance for børnenes synspunkter øger muligheden for, at børnene ligeledes udøver omsorg, solidaritet og forståelse for andres synspunkter. At tilbyde et refleksionsrum, hvor børnene bliver set og forstået, styrker børnenes handleevne og selvværd og giver dem mod på at blande sig i beslutninger, der vedrører deres eget liv.

Samtidig mener vi, at det er vigtigt, at børn og unge bliver inddraget i de forhold, der er relevante for dem. Børn er eksperter i deres eget liv og kan bidrage med unik viden og vigtige nye perspektiver. I Lær for Livet bidrager børnene blandt andet med viden om anbringelser, skolegang og lyst til læring og er dermed med til at kvalificere Lær for Livets indsatser.