I Lær for Livet arbejder vi med omsorgsfuld læring, og vores mål er at styrke børnenes læring og livsduelighed, så de på sigt bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse og skabe et godt liv for sig selv.

Børnesyn

At være et anbragt barn kan være forbundet med psykosociale problemer af varierende grad. Børnene har typisk oplevet svigt, brudte relationer og skoleskift, der har indflydelse på deres socialisering og personlige udvikling. De har ofte svære vilkår at leve under og skal i en tidlig alder forholde sig til alvorlige emner og udfordringer, som kan være svære for dem at tackle, og som påvirker dem resten af livet. Der ingen tvivl om, at anbragte og udsatte børn tit har det svært og halter bagefter fagligt.

Men anbragte og udsatte børn er også udstyret med talent, evne og begavelse og har på trods af deres situation både interesser og drømme. De har som alle andre børn styrkesider i forhold til indlæring og et ønske om at have det godt i skolen og høre til i fællesskabet.

Derfor ser Lær for Livet på børnenes styrker frem for deres svagheder. Vi skal udvikle dem gennem succesoplevelser og give dem en tro på, at de godt kan. Og så nytter det ikke at fokusere på alt det, de ikke kan. I Lær for Livet giver vi børnene mulighed for at være deltagende og handlende individer, som kan tage ansvar og træffe beslutninger på egne vegne.

Læs også: Høje forventninger kan rykke udsatte børn

Omsorgsfuld læring

I Lær for Livet arbejder vi med omsorgsfuld læring, og vores mål er at styrke børnenes læring og livsduelighed, så de på sigt kan gennemføre en ungdomsuddannelse og skabe et godt liv for sig selv. Omsorgsfuld læring handler om at støtte børnene ved at anerkende deres styrker og erfaringer og på den baggrund stille krav til fagligheden.

Kernen er anerkendelse

I praksis er anerkendelse en måde at møde andre mennesker på. Det er en holdning til andre mennesker, som er præget af ligeværdighed og respekt. Det betyder, at børnene i Lær for Livet bliver mødt af voksne, der har respekt for, at barnet har sine egne følelser, oplevelser og erfaringer, og voksne der viser barnet, at det er noget værd som menneske, præcis som det er.

Anerkendelse kan af og til forveksles med ros. Men hvor ros er knyttet til en konkret handling, altså noget man er god til, er anerkendelse knyttet til den personlighed, man har.

Læs også: Det pædagogiske grundlag

Børn gør det rigtige, hvis de kan

I Lær for Livet tror vi på, at børn gør det godt, hvis de kan. Hvis de ikke gør det, er det fordi, noget er kommet i vejen for dem. Vigtigt er det, at det ikke er barnet, der bliver problemet, men at problemet forbliver problemet. På den baggrund kan barnet og de voksne omkring det, sammen finde ud af, hvad der kommer i vejen for at opnå det, barnet gerne vil.

Faren er nemlig, at når en voksen møder uhensigtsmæssig adfærd hos et barn, tillægger han eller hun ofte barnet motiver, som det slet ikke har de kognitive færdigheder til at kunne leve op til. De kognitive evner handler om at kunne regulere sine følelser, overveje resultater af sine handlinger, forstå hvordan ens handlinger påvirker andre, have ord til at fortælle andre om ens følelser, at kunne reagere hensigtsmæssigt på ændringer, konsekvensberegne, behovsudsætte m.m.

Kognitive færdigheder udvikles med alderen, men er først færdigudviklede, når vi er i 20’erne. Og det er Lær for Livets børn først om mange år. Børnene i Lær for Livet skal have anvisninger fremfor korrektion. Børnene skal have at vide, hvad de skal, ikke hvad de ikke skal. Konsekvenspædagogikken ligger således langt fra den måde, Lær for Livet arbejder med omsorgsfuld læring på.

Læs også: Det åbne tankesæt 

Det åbne tankesæt 

Det er ikke vores intelligens, talent eller medfødte evner der afgør, hvor langt vi kommer i livet – det er vores tankesæt!

I Lær for Livet har vi valgt at arbejde med det åbne tankesæt. Dette er gennemgående for vores arbejde på Learning Camp, i mentorordningen og på sekretariatet. Det åbne tankesæt stammer fra professor i psykologi Carol Dweck fra Stanford University. Hun arbejder med, hvordan man kan inspirere mennesker til læring. Herhjemme er en af de førende eksperter på området, Lene Heckmann, som Lær for Livet samarbejder tæt med.

Læs også: Læring og livsduelighed skal følges ad

Et nyt syn på intelligens

Ifølge Lene Heckmann kan læring ses som noget formbart, noget der er i proces. Tankesæt kan opdeles i to forskellige typer: ”fikseret” og ”dynamisk” tankesæt. Vi har i Lær for Livet valgt at bruge betegnelserne ”det lukkede” og ”det åbne” tankesæt. Tankesæt forstås som det sæt af tanker og holdninger, du arbejder ud fra, og som styrer, hvordan du ser på egen og andres læring.

Det lukkede og det åbne tankesæt 
Det lukkede tankesæt er kendetegnet ved, at man oplever intelligens som statisk. Børn, der har sådan et tankesæt, har ofte tendens til at give op, når de stilles over for en udfordrende opgave, fordi de sidestiller fejl og fiasko med lav intelligens. Dygtighed forbindes med at gøre noget hurtigt og fejlfrit. Det åbne tankesæt er derimod kendetegnet ved en tro på, at intelligens kan udvikle sig.

Læs også: Fra campsucces til hverdagens skole 

Børn med et åbent tankesæt vil opleve modgang og nederlag som muligheder for selvstændig og intellektuel forbedring. Troen på at intelligens og evner kan udvikle sig, er dog ikke det samme som at tro, at alle kan blive til hvad som helst. Ifølge Lene Heckmann handler det om en tro på, at potentialet er ukendt

Et af de centrale begreber inden for Det åbne tankesæt er ordet ”endnu”. Ordet tydeliggør, at læring og intelligens ikke er statisk, men derimod en proces.