Følgeforskning: Læringsprogram løfter anbragte børn og unge markant

Anbragte børn og unge klarer sig markant dårligere i både 9. klasse og i videre uddannelse end deres jævnaldrende ikke-anbragte. Forskere fra DPU, Aarhus Universitet har de seneste otte år fulgt læringsprogrammet Lær for Livet, og følgeforskningen viser, at det er muligt at bryde det mønster. Lær for Livet motiverer flere anbragte unge til at tage en ungdomsuddannelse. 

I disse uger er mange unge i gang med deres afsluttende eksaminer i 9. klasse. Knapt 9 ud af 10 af dem vil bestå Folkeskolens Afgangseksamen (FSA), men for udsatte, herunder anbragte børn og unge, er det kun 3 ud af 10. Det tal er vendt på hovedet for unge, der er en del af læringsprogrammet Lær for Livet. Her får 8 ud af 10 folkeskolens afgangseksamen efter at have været en del af Lær For Livets seks-årige forløb, hvor de kommer på Learning Camps og får tilknyttet en frivillig mentor.

”Når vi sammenligner udviklingen blandt de unge fra Lær for Livet med andre anbragte unge, så er det et meget positivt billede, vi kan se. Markant flere af de unge består folkeskolens afgangsprøve, og langt hovedparten af Lær for Livet-unge kommer videre på ungdomsuddannelser i de følgende år. Det er faktisk imponerende”, siger Søren Langager, der er lektor ved DPU, Aarhus Universitet og har stået i spidsen for følgeforskningen af Lær for Livet de sidste otte år.

Uddannelse giver frihed
20-årige Zacharia Grønkvist er en af de unge, som DPU’s følgeforskning omfatter. Han var Learning Kid i Lær for Livet fra 2014-2019. Zacharia har gennemført en HF og arbejder i dag som lærervikar, men han drømmer på sigt om at læse til socialpædagog.

”Jeg ville ikke være, hvor jeg er i dag, hvis jeg ikke have mødt så mange voksne gennem Lær for Livet, som troede på mig og støttede mig i forhold til uddannelse. Mange anbragte havner i dårlige statistikker – størstedelen har ikke 9. klasses eksamen. Det er en kæmpe frihed, at man kan få en uddannelse og kan klare sig selv,” siger Zacharia, tidligere Learning Kid.

Følgeforskningen viser, at det er det lange, seje træk, der støtter de unge i uddannelsesdrømme og troen på, at de kan lykkes.

”I Lær for Livet er vi meget glade og stolte over de her resultater, for de viser, at det nytter noget at gøre en ekstra indsats for skolegangen hos børn og unge, der har fået en vanskelig start på livet,” siger Illa Westrup Stephensen, direktør i Lær for Livet, og fortsætter;

”Men det er ikke kun vores succes – Lær for Livet er kun muligt pga. et stærkt samarbejde mellem vores samarbejdskommuner på tværs af både skole- og socialforvaltninger og med støtte fra private fonde og foreninger og frivillige.”

Lær for Livet blev i 2012 startet af Egmont Fonden, som også har finansieret følgeforskningen.

“Vi tog initiativ til Lær For Livet for at udvikle en nytænkt indsats for at styrke anbragte børns læring og livsduelighed og på længere sigt øge deres muligheder for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det var en ambitiøs og nødvendig satsning, som krævede både mod og ydmyghed, fordi alt for få anbragte børn og unge – både dengang og nu – får en ungdomsuddannelse. For at lære af erfaringerne med indsatsen støttede vi langsigtet følgeforskning. Den viser nu virkelig lovende resultater for børnene, hvilket vi glæder os meget over – mest af alt på vegne af de mange børn i Lær for Livet, men også på Lær for Livets vegne,” siger Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fonden.

Værdifulde camps og mentor-relationer
Lektor Søren Langager peger på, at både mentorordningen og de tilbagevendende camps har betydning for børnenes selvforståelse, netværk og overgange i livet:

”Anbragte børn er ofte isolerede og kan være ensomme i deres skolegang som dem, der er anderledes, og som afviger fra alle andre i klassen. Positive skoleoplevelser er afgørende for de unges trivsel i almindelighed, men også for hvordan de klarer overgangen til ungdomsuddannelser”, siger Søren Langager og fortsætter:

”Det er her Lær for Livets camps kommer ind. Børnene oplever, at der er noget, som de blev dygtigere til. Der er nogen, som er i samme situation som dem selv, og som de kan knytte sig til. Og som de også har relationer med, når de ikke er på camps. De sidder ikke længere som de eneste blandt børnene på deres skole eller i deres klasse, men får et netværk og venner over hele landet”.

”Den langvarige mentorordning er med til at skabe sammenhæng gennem børnenes liv og ind i ungdommen. Mentorerne i Lær for Livet har fungeret som en stabil og gennemgående voksen, som har fulgt børnene i livets små og store begivenheder. Der sker så at sige en bevægelse fra at være mentor et par timer om ugen til også at være en ’voksenven’ for de unge”, siger Søren Langager.

I rapporten er en opgørelse af skolefaglige resultater, henholdsvis for Lær for Livet anbragte, mod andre anbragte/ tidligere anbragte, hvor der findes tal for det:

  • 78% af Lær for Livet-unge består FSA i 9. klasse, mod 30% af udsatte, herunder anbragte unge. (KL Nøgletal 2020).
  • 78% af Lær for Livet-unge er to år tre mdr. efter 9. kl. i gang med en ungdomsuddannelse. (DPU, 2021). For unge generelter det 86 %.
  • 80% af Lær for Livet-unge anbragt i plejefamiliebestår FSA i 9. klasse. For andre anbragte i plejefamilie er det 50%. (KL Nøgletal 2020)
  • 60% af Lær for Livet unge anbragt på døgninstitution eller socialpædagogisk opholdsstedbestår FSA i 9. kl. For andre anbragte er det lidt over 10 %. (KL Nøgletal 2020).

DPU, Aarhus Universitet har desuden sammenlignet data fra KL Nøgletal 2020 for at se på, om der er forskelle ift. køn.

  • I opgørelsen over udsatte elever i skoleåret 2017/2018 er andelen af piger, der består FSA 37 % mod 25 % af drengene. (KL Nøgletal 2020)
  • For Lær for Livet-unge er mønstret modsat. Her er det 76 % af pigerne, der består FSA mod 81 % af drengene.

 Vil du vide mere?
I samarbejde med en lang række kommuner og fonde indgår anbragte børn i Lær for Livets læringsprogram i seks år. Som en del af Lær for Livet skal de på Learning Camps og de får tilbudt en frivillig mentor, der kan støtte barnet fagligt og være en god rollemodel. 

Følgeforskningen til projektet er finansieret af Egmont Fonden og gennemført af forskere ved DPU, Aarhus Universitet, i perioden 2013-2020. Undersøgelsen omfatter både kvantitative data (faglige test, SDQ, mv.) og kvalitative data (interview, observationer mv.) med særligt fokus på, om indsatserne har positiv effekt over tid. Afslutningsrapporten ”Overgange – anbragte unges veje fra skole til uddannelse” er forfattet af Søren Langager, Anna Kathrine Frørup, André Torre og Charlotte Lange Hald.

  1. Hent en pixi-udgave af rapportens kvantitative og kvalitative hovedfund

 DPU’s beskrivelse af deltagerne i Lær for Livet:
”Det samlede indtryk af Lær for Livet-børnene er, at de sammenholdt med andre anbragte børn hører til i ”mellemgruppen” med hensyn til tyngden af sociale, emotionelle og skolefaglige vanskeligheder.” (DPU-rapport side 60).

Yderligere information:

Dorthe Pihl, kommunikationschef i Lær for Livet
Tlf.: 4125 0225
Mail: dorthe@laerforlivet.dk

Marie Andergren, kommunikationschef i Egmont Fonden
Tlf.: 2491 5652
Mail: maa@egmontfonden.dk

Søren Langager, lektor ved DPU, Aarhus Universitet
Tlf.: 26259296
Mail: langager@edu.au.dk

Læs mere om følgeforskningen her. Se webinar om følgeforskningen her Flere nyheder