Bente er pensionist og frivillig, fordi det gør livet værd at leve

Bente og Liv er adskilt af årtier, men er fælles om et helt særligt bånd: Rollen som mentor og mentorbarn. Deres fortælling handler ikke kun om faglig udvikling og en givende relation på tværs af generationer – den er også et pragteksempel på, hvorfor det giver mening at være frivillig, når man går på pension.

Da Bente nåede den alder, hvor det var på tide for hende at stoppe på arbejdsmarkedet, savnede hun at have unge mennesker i sin hverdag. Derfor var det oplagt for Bente at blive frivillig som pensionist, og bruge tiden på at hjælpe et ungt menneske. Bente er derfor mentor hos Lær for Livet, hvor hun ugentligt mødes med 15-årige Liv.

Rollen som mentor er med til at give Bentes hverdag som pensionist ny betydning, og for hende handler mentorrollen ikke kun om at formidle viden – det er en livsbekræftende rejse. Deres relation er et trygt rum, hvor spørgsmål om skolegang og lektier udvikler sig til spørgsmål om alt det, der fylder i livet. Bentes konklusion er klar: ”Det at være mentor, gør livet værd at leve.”

Gåture med Kalle, symaskinesysler og teaterbesøg

Livs rejse som mentorbarn startede med, at matematik og engelsk var en kamp. Sammen med Bente har Liv knækket koden, og fagene har udviklet sig til at blive både sjove og spændende for hende. Udover lektiehjælp føler Liv, at hun kan snakke med Bente om alt, og så hjælper hun gerne til hjemme hos Bente og hendes mand, Niels. Her giver Liv en hånd med i haven og går ofte tur med parrets hund, Kalle.

Bente åbner mere end skolebøger for Liv – hun nyder også at åbne dørene til nye erfaringer og oplevelser. I december var de sammen i Det Kongelige Teater og se Nøddeknækkeren, og Bente er også ved at lære Liv at sy på symaskine.

Mere end en mentor – en ekstra ven og støtte

Bente er frivillig som pensionist for 15-årige Liv, som Bente blandt andet lærer at sy.

Bente er frivillig som pensionist for 15-årige Liv, som Bente blandt andet lærer at sy.

Med alt det de laver sammen, ser Liv på Bente som mere end en mentor. Hun er en ekstra mormor, en ven og en støtte i en verden fyldt med spørgsmål og udfordringer. Og at se Liv vokse, både intellektuelt og som et menneske er enormt værdifuldt og meningsskabende for Bente, og netop også grunden til at, hun valgte at blive frivillig, da hun gik på pension

I mentorrelationen med Liv har Bente fået en unik rejse, et venskab og en mulighed for at forbedre fremtiden for et barn, der har brug for støtte. Mentorordningen er til gavn for begge parter – her skabes bånd, der holder, længe efter lektierne er læst. Liv og Bente viser, at det handler om mere end bare at lære regning og grammatik. Det handler om at lære af hinanden.

Vil du også være mentor? Du kan ansøge her.

Flere nyheder