Evolutionsleg

Formål
At træne deltagernes opmærksomhed og reaktionsevne.

Sådan foregår aktiviteten
Evolutionsstadier: 1: Æg, 2: Kylling, 3: Dinosaur og 4: Superman

Alle deltagere bevæger sig rundt mellem hinanden, og alle starter på samme evolutionsstadie, som i dette tilfælde er ægget. På forhånd aftales det hvordan bevægelserne for de fire stadier ser ud, så deltagerne kan genkende dem i legen.

Deltagerne kan komme et trin op af evolutionsstigen ved at udfordre en anden i sten-saks-papir, som er på samme stadie som en selv. Vinderen af sten-saks-papir rykker et trin op af evolutionsstigen, mens taberen bliver på samme stadie, han eller hun var kommet til. Når man har nået sidste evolutionsstadie, i dette tilfælde Superman går man ud af legen.

Variation
Afhængig af antallet af elever kan man lave flere eller færre evolutionsstadier.

Se video af aktiviteten her: lnk.dk/evolutionsleg

Tilbage til siden Aktive lege