ABC-regning

Formål
Kunne reducere flerleddede størrelser og indsætte talværdier i udtrykket

Opdeling
Individuelt eller i par

En pose til 12 learning kids indeholder

Desuden skal findes

  • Jetoner i rød, blå, gul og hvid (evt. med bogstaverne a, b, c og d på)
  • Stofnet til at trække jetoner
  • Terninger – alm. eller tisidede
  • Plus-parentes-tallerkner
  • Minus-parentes-tallerkner

Sådan foregår aktiviteten

Reduktion af flerleddede størrelser med pladsholdere
Jetoner i alle fire farver kommes i en pose. Learning kids trækker 10 jetoner og skriver trækkene op på papir. Herefter reduceres til et samlet udtryk.
Fx trækkes der a, b, a, c, a, a, c, b, b, d, og det samles til 4a+3b+2c+d.
Herefter kan learning kids slå med en terning for at give a, b, c og d værdier, og til slut udregne det samlede udtryk.

Aktiviteten kan udvides ved, at learning kids for hver jeton de trækker eller mellem hvert led skal trække et kort fra en bunke med plus- og minustegn for at afgøre, om næste jeton eller led skal lægges til eller trækkes fra.
På samme måde kan også trækkes plus- og minustegn for at afgøre, om værdierne der slås med terningen skal være positive eller negative.

Gange ind i parentes
Learning Kid slår med en terning for at bestemme tallet foran parentesen. Er tallet foran parentesen fx 3, sættes tre pølsebakker frem.

Learning Kid trækker ti jetoner og noterer, hvor mange a’er, b’er, c’er og d’er der blev trukket. Jetonerne samles i bunker, så alle a’er ligger sammen osv. De ti jetoner placeres på den ene pølsebakke. Herefter lægges samme antal af de forskellige jetoner også på de andre pølsebakker.

Regnestykket skrives nu samlet op, tallet ganges ind i parentesen og stykket reduceres så meget som muligt. Ved at se på det samlede antal a’er på alle pølsebakker osv., kan jetonerne bruges som hjælp.

LK slår med terningen fire gange for at give a, b, c og d værdier. Værdierne noteres i skemaet.

Værdierne indsættes i det reducerede udtryk, og udtrykket udregnes. Evt. kan der tælles efter med hjælp fra jetonerne.

Differentiering
Når Learning Kids har styr på begge dele ovenfor, kan opgaven udvides ved at

  • arbejde med parenteser med negativt fortegn og opløsning af minusparentes,
    fx 5∙−(a+b), −4(a+b), −6(b-d)

  • arbejde med flerleddede regnestykker, som indeholder både variable og tal,
    fx 3b−4+6a+7

  • arbejde med flerleddede regnestykker hvoraf et af leddene indeholder en parentes,
    fx 2a−4(3b+5)−2

Igen bruges jetoner og paptallerkner som konkreter til at illustrere regneprocessen.

Tilbage til siden Algebra