Spejl raketten

Formål
Kommunikation
Forståelse for spejling

Opdeling
Parvis

Til aktiviteten skal bruges

  • Geoboards og elastikker eller centicubes

Sådan foregår aktiviteten
Learning kids sidder enten over for hinanden eller ved siden af hinanden. De forestiller sig, at de har et spejl mellem sig. Hvert learning kid har enten et geoboard og elastikker eller et antal centicubes foran sig.

Version 1
Learning kid 1 skal nu bygge en raket, som den anden skal spejle imens. Hver gang learning kid 1 sætter en centicube på sin figur/en elastik på geoboardet, får learning kid 2 ti sekunder til at sætte spejlingen på sin figur.
Når alle klodser/elastikker er brugt, tjekkes det, om figuren er spejlet korrekt, og der byttes roller.

Version 2
Begge learning kids bygger en figur, som de sætter foran sig.
Herefter skal makkeren bygge en spejling af figuren.
Når alle klodserne er brugt, tjekkes det, om figurerne er spejlet korrekt.

Version 3
Learning kid 1 bygger en figur, som makkeren ikke kan se.
Learning kid 1 skal nu forklare learning kid 2, hvordan learning kid 2 kan bygge en spejling af figuren.
Når alle klodserne er brugt, tjekkes det, om figuren er spejlet korrekt, og der byttes roller.

Differentiering

  • Skru op og ned for antallet af elastikker eller centicubes.

  • Med centicubes: Beslut om der bygges figurer i 2D eller 3D.

  • Med geoboards – differentiering ned: Del begge geoboards på midten med en elastik som spejlingsakse. Hvert learning kid konstruerer en figur på den en side af spejlingsaksen. Herefter byttes boards, og learning kids konstruerer spejlingen af makkerens figur.

Tilbage til siden Geometri