Æggebakke-regning

Learning kids visualiserer talpar, tiervenner og små regnestykker med tierovergang i æggebakker.

Formål
Forståelse af tiervenner og talpar

Opdeling
Individuelt eller parvist

Til aktiviteten skal bruges

  • 1-2 æggebakker pr. person/par
  • 2x 10 centicubes, fx 10 røde og 10 blå
  • Papir og blyant
  • Evt. 1-2 tisidede terninger pr. person/par

Sådan laves aktiviteten

Fokus på tiervenner
Learning kids skal finde tiervennepar vha. æggebakkens ti huller.
Alle ti huller skal fyldes ud af en farve.
Lægges fx 2 røde centicubes i æggebakken, må der lægges 8 blå centicubes for at fylde æggebakken ud.
Når æggebakken er fyldt, skrives regnestykket, der svarer til centicubes’ne i æggebakken, ned
på papir, i dette tilfælde 2+8=10.
Herefter findes andre plusstykker, hvor to tal giver summen 10.

Fokus på talpar
Learning kids skal finde talpar vha. æggebakkernes to rækker af 10 huller (når to bakker sættes
i forlængelse af hinanden).
Der lægges lige mange centicubes i de to rækker huller, og den samlede mængde centicubes
findes. De to rækkers centicubes skal se forskellige ud.
Regnestykket, der svarer til centicubs’ne i æggebakken, skrives ned på papir.
Fx lægges 8 centicubes i hver række, så der er 16 centicubes i alt. På papiret skrives 8+8=16.
Herefter findes summen af andre talpar.

Fokus på regnestykker med tier-overgang
Learning kids slår to tal med terningerne og finder centicubes i to farver svarende til de to tal, fx 7 røde og 5 blå. Brug to æggebakker og undersøg, hvordan tiervenner og talpar kan bruges, når man regner
plusstykker med en sum større end 10. Lægges fx 7 røde og 5 blå sammen, vil 3 af de blå
fylde den første æggebakke ud sammen med de 7 røde og der vil herefter være 2
blå i overskud til den næste æggebakke. Skriv de to regnestykker og resultatet ned
på papir, fx 7+5=7+3+2=12.

Variation

  • Undersøg, hvordan man kan få summen 10 med flere end to forskellige delmængder, ved at bruge centicubes i flere end to farver.
  • Når et talpar er ‘bygget’, flyttes en centicube fra den ene række til den anden, så der dannes mængder, hvor den ene er 2 større end den anden, fx er 8+8=7+9. De to ens regnestykker skrives ned.
  • Lav en bunke med kort fra Træn 10’er venner-stafet og træk opgaver, der skal løses i æggebakkerne, fra bunken.

Tilbage til siden Plus/minus