Hvilke tal kan du skrive?

Formål
Aktiviteten træner kobling mellem tal og mængde samt en begyndende forståelse af titalssystemet og af at cifrenes rækkefølge har en betydning.

Opdeling
1-2 personer

En pose til 12 learning kids indeholder

Til aktiviteten skal desuden findes

  • Cifferkort (ligger i konkretklassekassen)
  • Base 10-klodser
  • Papir og blyant

Sådan foregår aktiviteten
Find cifferkort med tallene 1, 2 og 3 til hvert learning kid eller par.
Learning kids skal herefter lægge de tre cifre i tilfældig rækkefølge og bygge det tal, de danner med base 10 klodser. Er tallet fx 213, findes 2 hundreder, 1 tier og 3 enere frem.
Efterfølgende udfyldes en række på arbejdsarket med tallet, en tegning af tallet bygget med base 10 klodser og tallet delt i 100’er, 10’ere og 1’ere.

Bagefter placeres de tre cifferkort i en ny rækkefølge og danner et nyt tal.
Øvelsen gentages, til alle seks kombinationer af de tre cifre er fundet.
Evt. kan de seks trecifrede tal til sidst ordnes i størrelsesorden.

Variation

  • Brug andre cifre end 1, 2 og 3.
  • Gør aktiviteten sværere ved at tilføje et ciffer mere, så tallene, der bygges, bliver firecifrede. Så er der 24 forskellige tal at finde.
  • Gør aktiviteten nemmere ved at arbejde med tocifrede tal.

Se aktivitetsbeskrivelse fra familiematematik på Nordvangskolen her.

Tilbage til siden Talforståelse